Min morfar var “et interesseret menneske”. Jo ældre jeg bliver, jo mere bliver det klart for mig, hvor stor en indflydelse han har haft på mig.

Ung under 1. verdenskrig

Han var af den generation, der var unge under 1. verdenskrig. Strengt opdraget i en kontant, patriarkalsk kultur, hvor følelser var noget, som mænd ikke viste udadtil. Garder-Husar Officer og senere Farmaceut og apoteker.

Botanik, urter og insekter

Da, jeg lærte ham at kende, var han gået på pension. Havde solgt Apoteket og boede om vinteren i sin villa i Viborg med min mormor.
Huset var fyldt med bøger og “samlinger”. Botanik, urter, sjældne planter, insekter og sommerfugle, arkæologiske genstande. Han læste aldrig romaner, men holdt sig strikt til faglitteratur og da med et meget kritisk øje i forhold til om fagligheden synes at være i orden.

Mols og Molsbjerge

Sommerens halve år blev tilbragt på Mols i en lille sommerhus, midt i den skønneste store have, 100 meter fra stranden.

Jeg husker ham som en smal og ikke særligt høj mand, i lyse lærredsbukser, og altid med en pibe i brystlommen eller hængende i mundvigen.

Han lærte mig at spille skak. Ja, han foretrak på mange måder mit selskab over brikkerne fra jeg var 6-7 år, frem for at sidde i kurvesofaen og tale om trivialiteter med de andre voksne. Han tog mig med ud om natten for at fange natsværmere, og på ture i Molsbjerge for at botanisere og se på insekter.

Arkæologi

Som 15 årig var jeg som frivillig med på arkæologisk udgravning ved Dyrholmene på Djursland. Det var en underlig følelse at stå der, hvor min morfar mange år tidligere havde været den første til at afdække dele af bopladsen som aktiv formand for Randers Museum. Dengang blev det drevet og støttet af private borgere.

Jeg opdagede det interesserede menneske

Hvad, jeg om noget fik med fra mine mange møder med ham, var “interessen”. Han nærede den impuls, vi alle nok har som børn til at undersøge og fordybe os. Og som måske hos mange erstattes af underholdning?

Jeg så hos ham evnen til at fordybe sig uden nogen som helst tanke for, hvad det skulle bruges til andet end at undersøge og iagttage: At forundres. Som at åbne alle sine sanser for at suge ind og erkende hvor stort det hele er.

En uendelig kilde

Det er en uendelig kilde. Jo mere jeg ser, jo mere ser jeg, hvad jeg ikke har set eller endnu kan se.
Jeg blev skeptisk overfor “sandhed” og åben for “mulighed”.

Han var ikke så interesseret i at være den bedste og fandt det vigtigt at gøre sit bedste, i det man gør, når man gør det.

At træne evnen til at se – et interesseret menneske

Det gik op for mig, at kunnen og viden ikke beror på at levere svar, men på evnen til at stille spørgsmål, og spørgsmål til spørgsmålene. Svarene findes i kirker og religioner. Spørgsmålene hos de, som bliver ved med at undersøge hele livet.

Det blev også klart for mig, at indsigt ikke beror på en titel eller på formel uddannelse, men på denne vedvarende fordybelse: At træne evnen til at se og blive ved med at øve sig på det. I det udvikles sårbarhed og sanselighed – også selvom vedkommendes følelser ikke sådan uden videre stilles til skue for andre.

Måske er denne “nøgternhed” eller klarhed en naturlig følge af at iagttage og indse, at den betydning, det betragtede tillægges, blot er en af mange øvrige muligheder – som endda for hovedpartens vedkommende vil være ukendte?

Når det levende skal bruges til noget

Når jeg sådan spontant skriver om min morfar som et interesseret menneske, så ser jeg igen hvor ødelæggende det er for livet, det levende og det vi gør, at blive betragtet i et perspektiv der som sin vigtigste præmis har, at det skal bruges til noget.

På den måde gøres det at leve til et “middel” for at opnå noget andet. Mennesker gør hinanden til sådanne midler og ender med at mødes i at forbruge hinanden mod en passende belønning.

Møder bliver til byttehandler

Møder bliver til byttehandler, hvor der udveksles varer og ydelser imellem givere og modtagere.
Selv børn kan ikke få lov til at være børn. Nej “de skal blive til noget”… Som om et barn kan blive til noget “mere” end det allerede er i hele sin natur og essens?

For mig er dette også kernen i ødelæggelsen af natur, miljø og klima.

Tantra?

Handler dette om “Tantra”?
JA …

Hvad får mennesker til at sidde på pude i klostre i 5-7-10 eller flere år og meditere?
Lige så længe, de gør det for at få noget ud af det for sig selv, kan de blive siddende.

At være et interesseret menneske

Erkendelsen opstår i samme øjeblik de får øje på, at der ikke er noget ud, og at ude og inde er “det samme”.

Når det ses, at al ambition hen imod noget .. eller flugt væk fra kedsomhed, meningsløshed, angst eller hvad jeg nu vil kalde det – gør blind.

Det betinger ganske enkelt, det som kun erkendes hinsides betingelse.

Zen, Ch’an og Tan(tra)

Det kan iagttages i alt, hvad du og jeg gør. Det eneste der behøves er at se.
“At fordybe sig” – Den samme betydning som ordet “Zen” og “Ch’an” gives og med dem også ordet “Tan” – der peger på den den forhøjning, hvorpå den mediterende sidder.

Meditation – at øve sig i fordybelse og iagttagelse i alt hvad jeg gør: Zen, Ch’an, Tan(tra) har absolut intet formål – og deri ligger umådelig skønhed, for den, som vil og kan se.

Cupisofi og elskovskunst … eller Systemisk uddannelse