Mange med interesse for “Tantra” i den moderne vestlige version hører om “The wheel of consent.”. Jeg kalder det for; “Et koncept om kontrol”.

Når vi vil styre mennesker

Virksomheder lever godt af at kontrollere såvel medarbejdere, leverandører og kundernes adfærd. Det er vil nærmest grundlaget for de fleste moderne forretninger?

Hvor jeg skriver: “at kontrollere” … Kunne jeg også skrive “at styre”.
At være god til at styre mennesker, er i vores kultur grundlaget for magt. Det er også det, som skaber økonomisk vækst.

Det beror blandt andet på, at penge er opfundet som et middel til kontrol og styring. Først og fremmet igennem gældsætning. En af de måder, vi i dag som for tusinder af år siden styrer økonomien på, er igennem opkrævning skatter. Pas på at du ikke skylder i skat – det har konsekvens for din frihed!

Et koncept til at øge kvaliteten af styringen

Jeg har igennem mange år haft min gang i virksomheder af forskellig størrelse. Også i nogle af Danmarks største organisationer, ministerier og styrelser. Jeg blev hyret til at hjælpe med at forbedre og øge kvaliteten af styringen.

Det gjorde jeg blandt andet med baggrund i, at jeg for 35 år siden udviklede et koncept, som kunne hjælpe til at afbureaukratisere måden virksomhedens styring dokumenteres på. I samme åndedrag flytte styringen fra at fungere via kontrol og regler til at bero på den løbende udvikling af medarbejderes og ledelsens kompetence.

Konceptet er vidunderligt enkelt, og fungerer stadigvæk som et koncept.
Det er meget praktisk, idet koncepter er lette at sælge. Virksomheder lever af at have tydelige koncepter.

Udfordringen ved det koncept er, at når ledere rejser og erstattes af nogen, som ikke var med i de dialoger, vi havde sammen, da vi afbureaukratiserede organisationen, så vokser bureaukratiet typisk igen.

Mange mennesker forveksler nemlig ledelse med at “være i kontrol”. Det er ikke så mærkeligt, når det også handler om penge, der som nævnt er et middel til netop det!

Jeg har bogstaveligt tjent mange millioner kr. på dette simple koncept med stort set udelukkende meget tilfredse kunder. Det er det, gode koncepter kan: Tjene penge.

Mahamudrainstitut – undersøge hvad det er at være levende?

For omkring 15 år siden grundlagde jeg og Karin Mahamudrainstitut som et sted, hvor mennesker sammen kan undersøge andre perspektiver på det at være levende. Afsættet var- og er- i særdeleshed de invitationer, vi kan finde i både de klassiske Tantras og i den systemiske teori og praksis. Sidstnævnte er bl.a også grundlaget for, at vi i dag i vores samfund taler om “økologi”.

Den væsentligste impuls for mig til at gøre det vil jeg beskrive som: “At elske”..

Ja du læser rigtigt!

“At elske” peger på at møde mennesker anerkendende uden at ville noget bestemt med hverken os eller -mødet”.

At bevæge os i det mulige hinsides ambition og betingelse.

Kan vi mødes i forandrende bevægelse?

Kan vi mødes i anerkendelse af: At livet, hinanden, det levende, og universet helt grundliggende er uforudsigelige?

Det passer meget dårligt med det, vi mødes om i en virksomhed. Den har en mission, et formål, en retning, en opgave, og nogle varer eller ydelser, der skal leveres og modtages med tilhørende kontrol.

Den tænker i udbytte og omkostninger. I at give og tage/modtage. Den skal kunne forklare sit koncept for investorerne og alle de øvrige interessenter. Fremfor alt skal den være effektiv og lønsom målt på en lang række “parametre”.

En virksomhed skal udnytte eller omsætte – basalt set naturen – så den erstattes med et tilpasset produkt eller ydelse.

Konceptet om en virksomhed har sine oprindelige rødder i landbruget dvs.;

Menneskets kamp imod den uordentlige natur!
Menneskets forsøg på at opnå kontrol over alt andet liv – inklusiv hinandens!

….

Jeg tager denne omvej, for at give dig som læser muligheden for at se, hvad mine tanker bl.a. kommer af.

…..

Kan vi elske efter et koncept?

For at svare på det spørgsmål er det relevant at undersøge, hvad det betyder?

Ordet “koncept” kommer etymologisk fra det latinske ord “conceptus”, som er en afledning af verbet “concipere”.

“Concipere” er sammensat af to dele:

“Con-“: en præfiks, der betyder “sammen” eller “med”.
“Capere”: et verbum, der betyder “at tage”, “at gribe” eller “at fatte”.

Når de sættes sammen, betyder “concipere” bogstaveligt “at gribe sammen” eller “at fange sammen”. Over tid kom det til at betyde “at opfatte”, “at forstå” eller “at udtænke”. Det latinske “conceptus” refererer derfor til noget, der er “optaget” eller “indfanget” i tankerne – en idé, forestilling eller plan.

I middelalderens latin udviklede “conceptus” sig til at betyde en formel tanke eller idé, og i denne forstand kom det ind i andre europæiske sprog, herunder engelsk og dansk.

I dag betyder “koncept” en generel idé, plan, model eller ramme, der anvendes til at organisere og forstå forskellige typer information og erfaringer.

Så et “koncept” handler etymologisk set om “at gribe eller samle noget sammen” – hvilket også kan ses som en metafor for, hvordan koncepter fungerer: De samler komplekse fænomener under en enkelt idé eller forståelsesramme.

Natur?

Natur er kendetegnet ved forskellighed og individualitet. Der findes ikke en eneste plante, der er ens. End ikke planter indenfor samme Art.

Selv hvis de ville være ens ved deres fødsel, så vil naturens uforudsigelige forskellighed meget hurtigt gøre, at de udvikler sig forskelligt. Denne forskellighed er ganske enkelt forudsætningen for at livet formår at overleve.

Det levende er således alt andet en konceptuelt. Vi er alle forskellige ned til den mindste detalje.
Det er frygteligt uordentligt! Det er “lyst”-drevet… spontant, impulsivt, ikke til at styre.

Landbrugets indførelse skabte behov for kontrol. Med den opstod kulturer, som blev styret igennem fælles regler. Først og fremmest regler om ejendomsret. At der findes “mit” og “dit”. Noget, vi kan give og noget, vi kan modtage.

Ja alt!
Du kunne modtage noget nåde eller tilgivelse. Du kunne gøres skyldig. Du kunne købes og sælges, hvis du var uheldig.

Kultur bygger på et koncept – mange!

Kort sagt bygger kultur på en ide og fælles forståelsesramme: Et koncept…. Dvs. ikke bare et, men en lang række koncepter eller ideer, der sættes i stedet for den naturlige impuls og spontanitet.

Derfor spørger en bank også den unge iværksætter om vedkommende har en “ide”. En overbevisende ide som banken vil tro på.. Det er den, som i første omgang er interessant.

Sådan kommunikerer vi med hinanden i vores samfund – igennem ideer, koncepter og standarder.

Jeg kan nævne nogle af dem:

Hvad er dit køn?
Er du i et parforhold?
Hvad kan du godt lide?
Er I kærester?
Tantra
Yoga
Er du i arbejde?
Samtykke?
Skilsmisse.



Der er nærmest ingen begreber eller ord, som ikke bygger på et koncept. Det skyldes at vores sprog er fundamentet for måden, vi tænker på, og for hele den kultur, vi mener at “tilhøre”.

Min kulturelle baggrund” kaldes det koncept.

Vi kommunikerer igennem koncepter, når vi taler sammen.

Er du et koncept?

Hvis nogen har en ide om dig, ER du så den ide?
Er du et koncept?

Nej vel?

Alt i dig er forskelligt fra mig og alle andre.
Hvis du kalder dig for en “Kvinde” eller en “Mand” – så er det grundliggende at forsimple dig helt ekstremt til noget, der “er ligesom som alt det, vi kan få til at ligne dig”.

Vi gør hinanden til en “standard” – en “norm” der kan måles og betinges af den form, den tildeles konceptuelt.

Det gør vi i en grad sådan at, mennesker der IKKE vil puttes ind i et koncept – gøres mærkelige og underlige. Det (lidt) skøre er så, at DE så gerne opfinder et nyt koncept for det, de så vil “være”, bundet af det, de “ikke vil være” 😉

Kan vi bevæge os spontant igennem et koncept?

Kan vi så elske efter et koncept?
Ser vi overhovedet noget som helst af den natur, der bevæger sig kontinuerligt og uforudsigeligt, når vi ser det igennem et koncept, der i sin konstruktion er forudsigeligt?

Kan vi spontant flytte os henimod eller væk fra hinanden igennem et koncept?

Ved vi overhovedet, hvad det vil sige “at elske”?
Eller peger det ord ikke også på et koncept?

Vil det vi kalder for “at elske”…
Ikke være hinsides enhver ide om, hvordan det bør eller skal være?

Hvordan finder vi ud af det?

Måske ved at undersøge det i bevægelse og uden at lede efter konceptet, ideen, forklaringen, betingelsen…?

Udvide vores kropslige erkendelse at, hvordan vi spontant bevæger os med hinanden, og alt det som også er. Måske få øje på: At selv det at “Jeg” er adskilt fra dig og luften, vandet, lyset, solen, ja alt… også er et koncept, der tjener til at afgrænse og gøre kontrol mulig?

Kan du følge mig, når jeg peger på “The Wheel of Consent” som et koncept om kontrol på linje med mia. af andre koncepter du får, giver, modtager og køber 😉

Vi kommer nok ikke af med dem?

… Og vi kan i den grad øve os sammen på at leve mere i overensstemmelse med naturen end bundet af nogens ide om, hvordan den bør være for at kunne kontrolleres!

Kuriøst nok er en kat noget af det mest kompetente til at passe på sig selv, jeg kender. Den aner intet om “The Wheel of Consent” … Heldigvis.
Vær (også) som en kat! ..