Et kys
Hvis et kys gives med intentionen om, at de kyssende skal have noget ud af det, er både kysset, og den der kysses, gjort til et middel i opfyldelsen af en ambition?
Hvor elskov finder sted med et mål for øje eller med en ide om at skulle foregå på en bestemt måde, erstattes mødet imellem de elskende af det, som jeg vil betegne som “seksualitet”.
Den der søger “noget” – uanset om det så er “meningen”, “personlig udvikling” eller “meditation og mindfulness” vil være bundet i det ydre af sin forestilling. Derved overses, at det ikke er i det ydre, at der er noget at finde, men i at forstå den søgende.
At erfare betegner jeg det: at sanse, hinsides det at give både det sansede og den sansende en betydning.
Hengivelse
Hvor nogen vil gøre et møde til et middel til “at komme et andet sted hen”, finder mødet slet ikke sted. Vi kan kalde det for “en tantra-massage eller et tantra-seminar” og en essens i den tantra, som jeg inviterer dig til, er at slippe ideen om, hvad du skal – eller ikke skal gøre – og lade hengivelse komme.
En “tantra” er altid ny. Jeg giver den til dig i mødet, taler til dig nu og her, og inviterer dig til at erfare i dette øjeblik. Der er ikke en tantra at “dyrke”.
At danse
Jeg taler ikke om, at du skal forholde dig passivt. Hvem kan modtage noget som helst uden at åbne sig for det? Jeg inviterer dig til at bevæge dig sammen med mig. Lad dansen danse sig selv med os, som hjertets puls eller vejrtræningens rytme.
Du kan nyde og opleve, og det, som jeg peger på, ligger hinsides både “oplevelse” og “nydelse”.