Hvornår oplevede du dig første gang som et seksuelt væsen? Hvornår begyndte du måske med at forbinde det med skam?

“Vil du slette dit link til vores hjemmeside”… “Det er mest fordi vi ikke kalder tantramassage for elskov/sex og vi gerne vil rykke os væk fra det..” Sådan lød det for et årstid siden i en meddelelse til mig fra to, som havde uddannet sig hos os og nu ville udbyde tantramassage-kurser sammen og selv.

Deres tilgang til tantra er “terapeutisk”.

Jeg gjorde straks som ønsket.

Efterfølgende reflekterede jeg som så ofte før over, hvordan “sex og elskov” gøres til noget “man ikke vil forbindes med”?
Vi er alle sammen blevet til igennem sex! Vi er seksuelle væsener i bund og grund, og det deler vi med alt levende… Det er (min) natur!

Et seksuelt væsen?

Allerede i mine drengeår fik jeg fornemmelsen af at være et sådant “seksuelt væsen”. Jeg husker endnu ganske tydeligt, at jeg på vej til skole på cykel fandt et pornoblad, som var smidt i grøften langs vejen. Mit øje fangede nogle fotos på det åbne opslag, og jeg stoppede for at samle det op.

Det føltes med det samme meget forbudt! Samtidig rummede det en mærkelig tiltrækning?

Jeg så noget, jeg ikke havde set før: Nøgne kvinder og mænd utilsløret fotograferet med vidt åbne lår i alle mulige stillinger og former for samleje. Noget i mig ville smide det væk med det samme. Noget ville gemme det så jeg kunne se igen. Det var på en gang skamfuldt og ophidsende sødt.

Jeg følte mig både meget levende og “forkert” på en gang. Det var en følelse af på en gang at rynke på næsen, og samtidig ikke at kunne se mig mæt.

Den følelse skulle jeg mærke mange gange siden!

Et seksuelt væsen i en konservativ familie

Jeg voksede op i en konservativ familie, hvor min ældste bror var flyttet hjemmefra for at studere. De sjældne gange, han besøgte vores fælles forældre, bragte han en strejf af 68 oprør, frigørelse og kollektiv med sig.

Hjemme blev der ikke talt om sex. Senere har jeg mange gange reflekteret over, hvor underligt det var, at noget af det som buldrede allermest i mine tanker og krop, ganske enkelt ikke var et tema for samtale?

Jeg følte, at jeg var født med en indvendig vulkan, der hyppigt gik i udbrud. Det var forstyrrende, skamfuldt, fantastisk, og uforståeligt lystfyldt. Som den læsehest jeg var, kastede jeg mig over al den litteratur, jeg kunne finde om det. Både den nøgternt faglige og den skønlitterære. Bladene med fotos blev det ikke til mange flere af. De var for farlige og skamfulde at gemme på.

Min mor var overbevist om, at jeg skulle være enten læge, teolog eller læse filosofi. Det sidste fandt hun dog “brødløst”. Det var nok et spejl af, at jeg meget tidligt stillede mange spørgsmål til livet, det levende og måden, vi tænker og bevæger os på?

Er det forkert at være et seksuel væsen?

Sammen med alle de andre forunderlige spørgsmål, jeg mødte i mig, kom det om min seksualitet til at fylde meget. Jeg kunne simpelthen ikke forliges med, at den enorme livskraft, jeg sansede i forhold til min seksuelle tiltrækning til det kvindelige køn, skulle være skamfuld eller “forkert”?

Den indeholdt en magi og nærmest uendelig kilde til kreativitet. Jeg kunne se at forfattere og andre kunstnere over hele verden drak fra den i store slurke. Samtidig fik jeg øje på, hvor “farligt” ikke bare den kristne kirke, men ALLE religioner jeg stødte på – inkl. de politiske ideologiske retninger – anså den for at være.

Den seksuelle lyst og løssluppenhed er “uordentlig”. Et menneske i fri kontakt til den indordner sig ikke let.

Tænk bare at lyst gøres til noget i mig og andre, som skal frygtes? – eller man vil rykke sig væk fra?

Når jeg ser tilbage…

Når jeg i dag som en moden mand ser tilbage, så har den bevidste kontakt til seksualitet og lyst været min kraftkilde lige siden disse tidlige ungdomsår. Guderne skal vide, at det ikke kun har været let.

Af den kilde springer også kontakten til kærlighed, medfølelse, frihed, omsorg, ansvar, og ønsket om fællesskab. Jeg ser den overalt i alt, som lever. Ses det først, er det umuligt at gøre som om, det ikke er.

Historien er fyldt med fortællinger om mennesker, der har fået øje på det. Historien om Saraha og Pile-magersken er blot en af dem. Han, der som “lærd” og af fornem familie voksede op som Bramin – mødte afspændt lyst kropsliggjort i den kasteløse pile-magerske. Beretningen om de to hører til en af de mere kendte Tantras.

Han havde i sine unge år mødt SÅ mange mennesker fortælle sig, hvad der var “rigtigt eller forkert”. Han var omgivet af formaninger om “hvordan spiritualitet skal være…”

Med et fik han øje på den umiddelbare afspændte kontakt til lyst. Det levendes væsen….Et seksuelt væsen som ikke rummes i den mindste formaning. Denne nysgerrige af-sig-selv levende undren eller forundring… der nærmest bobler i kroppen.

At undersøge kunsten at elske?

Da Karin og jeg åbnede Mahamudrainstitut var det for at skabe et rum, hvor vi sammen med andre mennesker kunne undersøge denne ganske uordentlige og helt igennem vidunderlige livskraft?

Som Saraha flyttede ud af paladset for at leve med den Pilemagersken, mødes vi for at undersøge kunsten at elske…

Det “at elske” har naturligvis IKKE det mindste at gøre med “at bruge mennesker til at tilfredsstille sit begær” eller med en ambition om at “få noget” til gengæld for at “give noget”?….
Det må være indlysende for de fleste? Uanset hvilken form og retning dette begær så måtte have?

Vi er ikke de eneste 😉

Igennem årene har vi erfaret, at vi ikke er de eneste, som er nysgerrige på den seksuelle lyst. Mennesker, der som os ikke vil nøjes med at “tale om det” men konkret undersøge i krop, sind og bevægelse?

Tanken om at mødes på den måde kan føles mærkeligt og fremmed. Selvfølgelig udfordrer det også den “almindelige moral”.

Vi ser så, hvor hurtigt den følelse erstattes af glæde og begejstring for at erfare hvor trygt, spændende, sjovt og fuldstændigt livs-forvandlende det er at finde ind til det naturlige i sig..

Ikke mindst når det erfares i samværet med åbne, varme og favnende mennesker, for hvem det at med-skabe et trygt fællesskab er vigtigt!

At have sin gang på Mahamudrainstitut/Abildgaard handler således ikke om “at tage på kursus i tantra” men om at være fælles om…

Måske genkender du dig selv som et seksuelt væsen i noget af ovenstående?

Cupisofi og elskovskunst. Et udviklende og undersøgende fællesskab Vi har løbende optag…