Etik og moral
Etiske retningslinjer?
Hvad er det, som gør det malplaceret med “etiske retningslinjer” i forhold til en tantramassage?
Ordene “Etik” og “moral” beskriver retningslinjer for, hvordan man bør opføre sig.
Etikken er som moralen, et samfunds forsøg på at skabe orden. Hvor der findes en nedskrevet etik, vil der også være noget at dømme efter, muligheden for at være dommer, og frem for alt at pege på skyld.
En tantra, har siden den første af sin slags, peget på, at frihed vil være nødvendigt for at erfare kontakt til lyst og kærlighed. At det impulsive aldrig vil kunne være “ordentlig”.
Kærlighed og lyst er det mest uordentlige, som findes.
Dommeren på din skulder
Tænk på din egen opdragelse – den “dommer”, du har siddende på dine skuldre. “Vedkommende” har du har fået med som en del af din baggrund og “bagage”: Han/hun siger: “Du skal opføre dig ordentligt!”
Moral betyder angst og skyld
Hvor der er moral og skyld, er der også angst og kontrol. Begge deles funktion ER at fjerne dig fra kontakten til lyst og kærlighed. En soldat eller en “arbejder”, der skal fungere som “arbejdskraft”, vil ikke kunne gøre det og samtidig være i kontakt til lyst? Derfor vil det være vigtigt for den, som ønsker magt, at sørge for at at lyst erstattes af “pligt”?
Det er både etikkens og moralens opgave.
Vi mødes i ansvar
I stedet må vi mødes i ansvar. Ansvarlig handlen sker KUN, hvor der er frihed. Og i friheden kærlighed. Frihed peger på det, der ikke kan betinges af moral og etik. Fri til at handle – ikke ud af pligt, men ud af kontakt til det, der sker lige nu.
Hvis et menneske mener sig nødt til at skrive sin etik ned, skyldes det så, at han/hun ikke kan huske den udenad, og derfor må læse den med regelmæssige mellemrum?
Skrives den til dig? Så du kan se, at du mødes med et regelbundet menneske?
Etikken stilles imellem os
Hvor vi mødes i etik og moral, står den imellem os. Den er der med intentionen om at “passe på” og skabe sikkerhed? Hvor der peges på det behov, MÅ der være noget at være angst for?
Derfor bliver den bedste måde at sælge sin etik og moral, at pege på angsten. Angsten for mødet, angsten for lysten, angsten for ikke at “udsættes for noget”?
Fremfor alt angsten for “de andre mænd” – altså dem “uden etik”. De der ikke “kan styre sig”?
(Moralisten vil altid hævde, at han gør det for at beskytte. Som den radikale muslim, hindu eller kristne der vil beskytte kvinden for liderlige mænds blikke, ved at pakke hende ind.)
Opgaven for etik og moral
2000 års kirkelig etik og moral har ikke kunnet “passe på” . Tværtimod er lystfyldte kvinder blevet brændt på bålet med etik og moral som det, der berettiger det.
Disse kvinder VAR og ER de kvinder, der gav os invitationen til tantra. Måden intellektet vandt over den – i mandens øjne – kvindelige og aldeles upassende impuls på, var IGENNEM etik og moral?
Mandens angst for egen liderlighed
Det sker den dag i dag overalt i vores samfund, og udspringer af mandens angst for kontakten til lyst. Angsten for sin egen liderlighed?
Angsten for at føle sig fuldstændigt fortryllet af det kvindelige, og dermed miste “kontrollen” over “sig selv”?
Kontrollen mistes hvor kærlighed erstattes af begær
En kontrol der KUN mistes, hvor kontakten til kærlighed er erstattet af begær. En fuldstændig optagethed af at “bruge”? Af det der er lyst TIL, og det har intet at gøre med kontakten til lyst.
Moralisten lider under begæret. Derfor moralen. Som præsten der pisker sig hver morgen, for at “tæmme sine tanker”, eller fordyber sig i “den rette vej” for ikke at ledes i fristelse?
Kontakt til det kvindelige
En tantra er for såvel mænd som kvinder at få øje på dette: At det er angsten, som inviterer ind i spænding og kontrol?
Hvor den spænding opretholdes kan intet sanses. Regler ER spænding.
“Impuls” udtrykker den afspændte sanselighed – den umiddelbare bevægelighed. At give rum til bevægelse – kontakten til moder jord, til det kvindelige – til livet, skabelse og død?
At erstatte “brug” med “at være forbundet med”?
Hvad der ikke ses som adskilt, vil ikke blive brugt, men elskes.
At opdage vulkanen og den boblende lava
Denne kraft er så voldsom, at jeg sammenligner det med at få kontakt til en vulkan. Erfare hvordan boblende lava sprøjter ud og flyder ned over siderne.
På en gang vidunderlig og ganske skrækindjagende farlig og uforståelig for det kontrollerede maskuline. Uforudsigelig i sin skiften og sit nærmest lunefulde udtryk.
Den kan ikke bruges til “noget”, der er ingen steder den skal “hen”, intet at opnå.
Den er, som den er. Gør som den gør. Af sig selv, for sig selv uden nogen som helst “grund”, der kan betinge.
Den ER kvinden. HUN er naturen selv i al sin vildskab og mildhed.
At opdage hende i sig igen – for såvel mænd som kvinder – transcenderer al “form”, etik og moral!
Som at opløses i bevægelse.