fantasier

Fantasier og naturlig lyst

For omkring 25-30 år siden udkom Nancy Friday med en række bøger om kvinders seksuelle fantasier. Hun havde opfordret kvinder i alle aldre til at indsende beskrivelser af de fantasier, som de typisk gjorde sig. Hun blev nærmest oversvømmet af breve og mails.

Skam

Nancy Friday´s projekt endte både med at vise kvinden som et blomstrende seksuelt væsen, og blotlagde samtidig skammen den omgives og undertrykkes med.

Det gør den stadig. Meget har nok ikke forandret sig i den henseende.

Kvinders lyst som et tabu

Kvinders lyst er stadig et stort tabu. Mænd har igennem årtusinder haft brug for at fortælle en historie om, at kvinden ikke kan styre sig selv, når hun er i lyst.

Hun kan forføres af den tyv, som vil stjæle hendes dyd (der jo tilhører enten hendes far eller mand som sin ejendom!)… og når først hun er taget af sin liderlighed, er hun som et viljeløst sårbart væsen, der åben og modtagelig er prisgivet lysternes magt. Hun er da helt udenfor (sin ejermands) kontrol.

Den historie hænger fantastisk godt ved:
Kvinden skal forblive i kontrol og risikerer både ry og rygte, hvis de afviger fra den norm.

Populære fantasier hos kvinder

En kvindes biologiske seksualitet er forbundet med at gøre sig modtagelig for en Lingam. Mandens er at blive valgt til at være den, hun inviterer ind.

Dansen op til, at dette bliver muligt, er forunderlig og med mange facetter. Det kan der skrives bøger om.

Nancy Fridays arbejde viste at en af de mest populære fantasier hos kvinder, handlede om at møde en maskulin handlekraftig mand, der bliver så optændt af begær efter hende, at han simpelthen bare MÅ parre sig med hende. I fantasien er det naturligvis hende helt bevidst, at hun har den virkning på ham, og hun ophidses af, at han tiltrækkes så meget og så tydeligt, som han gør det.

Fantasier knyttes også til, at denne mand møder hende med respekt. Nok rummer han i sig den dyriske, naturlige, vilde han. Samtidig er han kærlig, mild, kraftfuld og klar som strømmende kildevand. Han vil hende, og ikke besidde hende. Hun føler sig fri i lyst. Glad åben og seksuel i sin naturlige, kvindelige udstråling.

Fælles for disse fantasier er også, at han må tage det endelige initiativ. Hun brænder efter at mærke ham i sig, og det skal være ham, der gør det.

Kvinden som seksuelt opsøgende..

Det er et tabu, at hun viser sig som et seksuelt aktivt opsøgende væsen. I den kollektive patriarkalske fortælling, stiller hun sig i risko-zonen for overgreb og fordømmelse fra kvinder, hvis hun gør det. Det skaber frygt og skam… Han skal tage ansvaret.

Hun vil have lov til at være den liderlige kvinde uden at have ansvaret for det. Han er “handyret” eller “ur-manden” og hun “kan ikke gøre for det”… for i lyst “kan hun jo ikke sige fra”.

“Det er jo det vi drømmer om!”

En kvinde sagde til mig i går: “Det er jo det vi drømmer om!! At blive bragt et sted hen, hvor vi ikke kan sige fra”… underforstået uden at skulle konfronteres med den skam.

Hun fortsatte: “Det er et tabu af nogle kvinder faktisk ønsker at mærke en lingam i sig i en tantramassage – og vælger en, hvor de ved, at der kan være mulighed for det. Det passer ikke ind i billedet på den “gode ordentlige (tantriske) kvinde”…og hverken mænd og kvinder kan holde ud at få det billede forstyrret!”

Vi ser kraftfulde kvinder

Når Karin og jeg taler om dette, så finder vi det som en sådan ringeagt og nedgørelse af kvinden, at hun gøres til et “lille sart væsen, der ikke kan sige fra”.

Det hører så også op, når de har været her på vores forløb!

Vi ser kvinder, der genfinder en åbenbar tydelighed og klarhed i mødet med sig selv og mænd. Når skammen smides væk, blomstrer lyst og kreativitet i en sådan grad, at de ikke er til at kende igen.

Det er naturligt, at vi vil elske

Det er fuldstændigt naturligt, at vi gerne vil elske med et menneske, vi sanser os rart sammen med.
“Jeg” ER det, der sanses i et møde. … Jeg er et helt andet “jeg” end det, jeg f.eks. sanser med manden eller kvinden – jeg måske lever med til dagligt. Alt andet vil være unaturligt og umuligt.

Når, vi så ofte ikke gør det, hænger det sammen med kontrol, mulighed eller hensyn. Gør vi det alligevel, følger skammen gerne med.

Vi er som mænd og kvinder opdraget ud af naturlighed og ind i norm. Brydes den, lurer forargelsen overalt, og vi fyldes af en følelse af at være forkerte.

Previous Article
Next Article