Sætningen: “Fingeren berører ikke, berøring hører ikke op”..tilskrives Hui Schï. Han hører til en af de Sophister, som levede samtidig med Zhuangzi. De har givet haft stor indflydelse på hinanden. Begge efterlod os deres tanker om verden og vores erkendelse af den.

For den, der interesserer sig for de forskellige Tantra´s og deres rødder, rummer de stof til forundring og inviterer til at undersøge.

Ovennævnte citat kan f.eks. henføres til ham, og peger på noget helt centralt i Taoismen og senere også til den systemiske erkendelse og -teori.

“Fingeren berører ikke, berøring hører ikke op”..

Hvad betyder dette?

Hvis, jeg lader mine fingre glide igennem pelsen på Gandalf – den smukke hvide Schweiziske hyrdehund, som ligger her ved siden af mig med sin snude på min ene fod, så kan jeg tænke, at jeg “berører Gandalf”.

I det øjeblik, jeg trækker min hånd til mig, vil luften og bevægelsen om disse fingre blot ændre måden, jeg opfatter dem på. Berøringen stopper ikke.

Hui Schï peger på, at “min finger” overhovedet ingen eksistens har for “mig”, uden erkendelsen af berøringen. Fingeren ER berøringen, der kontinuerligt forandres SOM, den bevæges.

Jeg har lært at afgrænse min finger.

Jeg har som vel de fleste andre mennesker, lært at afgrænse min finger, fra min hånd, arm, skulder, overkrop etc. Lært ved at tænke i “dele” og efterfølgende give dem navne, og således skabt en illusion om, at “jeg” består af dele, der i øvrigt også er adskilte fra det, “de berører”.

Måden, jeg overhovedet kan erkende, at der er en “finger”, er igennem berøringen. Som berøringen erkendes, opfattes fingeren. Og dermed naturligvis: Som berøringens erkendes, erkendes “jeg”..

Hvad Hui Schï peger på er, at det ingen forskel er imellem “sansningen” af verden og “sansningen af mig”. Der er simpelthen ingen grænse, der adskiller.

Dette “jeg”, som gives identitet ved at skabe en illusion om, at det eksisterer uafhængigt af om der sanses eller ej – “findes” ikke som “en fast form”. Det “er” eller “skabes igen og igen” som der sanses – dvs. SOM der bevæges..

Jeg kan ikke møde dig, uden at det er mig, jeg møder

“Jeg” kan med andre ord ikke møde “dig”, uden at møde “mig”. Erkendelsen af dig sker i mig, som jeg erkender mig. Jeg berører dig, som jeg berører mig.
I det øjeblik illusionen om at vi er adskilte eller “afgrænsede” erkendes, står det lysende klart, at “du” er og favnes i mig, som mig…

Jeg kan så sanse, “hvordan det er at være mig, med dig i mig” – og bevæge mig i det mulige på en sådan måde, at jeg passer på “mig” i mødet. Dermed også på “os begge”.

Det er vanskeligt at forstå “det med fingeren”?

Dette kan naturligvis synes meget vanskeligt at forstå!
Det bryder jo fuldstændigt med det, de fleste har lært!

Det gør også op med ideen om, at vi lever bag “sunde” eller “usunde grænser”. Det udfordrer fundamentalt måden der tænkes på og måden livet og det levende erkendes på.

Når et menneske siger til mig: “Jeg kan ikke lide dig!” – Så betyder det måske at vedkommende “ikke kan finde en måde at lide sig på, i mødet med mig”?

Og omvendt:

At føle sig veltilpas med et andet menneske, betyder måske, at “kunne lide sig selv rigtigt godt, i det møde.. og finde det let og ubesværet at bevæge sig i det?”

Vi kan hver især spørge os selv om, hvordan vi øver at bevæge og berøre og skabe os selv, sådan i alt hvad der sker, så vi bedst muligt passer på os? Erkende at det derude er derinde, og det derinde er derude..

Det mest forunderlige er at den øvelse kan gøres fuldstændigt uden anstrengelse!

Intuitivt at erkende

Zhuangzi og Hui Schï bliver måske først forståelige for et menneske, der intuitivt har erkendt, hvad de taler om?

Intuition fødes igennem opmærksom praksis..

I det øjeblik, jeg møder dem “kritisk” med argumenter, vil det fungere som “at blokere” for at lade mig bevæge. En blokering der naturligvis også er illusorisk?

Bevægelse hører ikke op: “Fingeren berører, berøring hører ikke op” <3

Systemisk Cupisofi

Sommercamp 2021