Følelser skal ikke forstås – brug ikke tid på det
Følelser skal ikke forstås. At føle har ingen form. Vi kan måske iagttage, at vi føler, og hvordan vi føler?
At føle betyder ikke: At producere følelser. Uanset hvor meget jeg ville lede eller “mærke efter” i mig selv for at finde “en følelse”, ville jeg lede forgæves.
På samme måde forholder det sig med at tænke eller at bevæge sig. Jeg tænker ikke tanker, og bevæger mig ikke i bevægelser. At tale om en tanke, en følelse, en bevægelse bliver til et forsøg på at “fryse” bevægelse til “en form”.
Følelser opfattes forskelligt i Tantra og psykoterapi
Det, jeg peger på der, er en helt afgørende og væsentlig forskel imellem psykoterapi og det, de klassiske tantras inviterer til!
De peger på:
At alt er forgængeligt og ingen vedvarende eksistens har.
Det kan let forstås som: At “alt har sin tid”? – Dvs eksisterer i en periode for så at forsvinde igen? Og det er ikke det, som peges på, men at alt ganske enkelt kontinuerligt fremtræder igennem bevægelse.
De inviterer også til: At det IKKE handler om “at forstå”, men om at se:
At iagttage såvel det, der iagttager som, hvordan der iagttages.
Disse to invitationer er det meget enkelt at følge. I hvert fald for en stund.
Jeg føler ikke i perlekæder af følelser
En måde at iagttage på, at det at føle ikke kan være igennem “forskellige følelser” – er at spørge dig selv om, “hvorvidt det, du lige nu føler, kunne kaldes noget andet end det, du kalder det?”
Det spørgsmål vil på et splitsekund bevæge og forstyrre dig, sådan at det bliver svært at fastholde og gentage den samme betydning, du tillægger det, som sker, lige her og nu.
Selv hvis du svarer: “Nej det kan ikke kaldes noget andet! – Jeg ER vred!” – så vil det, at du svarer på den måde, allerede have bevæget dig anderledes end før, du hørte/stillede spørgsmålet.
At forstå en følelse eller noget som helst andet er simpelthen KUN muligt, hvis vi kan fastholde dette som “noget” af mere eller mindre permanent karakter, vi kan undersøge.
Vi bruger ord og betydninger til at skabe sådanne former, som vi gentager, for at få det, som virker igennem bevægelse, til “at se ud som om det har varig eksistens”.
Udgangspunktet for det er at skabe et “selv”. F.eks en “Jesper”. Hvis Jesper ses som den samme Jesper, som da han blev født, som barn, teenager, voksen, i går og nu”? Så kan der skabes en illusion om at “ han er af varig natur”:
At han er en “nogen” eller “noget” som kan fastholdes, og gøres noget ved.
At Jesper er en, man kan komme til at “forstå”…
Nej – siger de klassiske tantras: Jesper, som form betragtet, er illusion.
Forstå ikke! SE!… Og erkend, at imens der ses, forandres både det, som ser og det, som ses.
Følelser skal ikke forstås
Brug ikke tid på at forstå dine følelser! Følelser skal ikke forstås!
Iagttag i stedet bevidst og opmærksomt det kontinuerligt bevægende. Erkend at iagttagelsen i sig selv virker bevægende ved at bevæge såvel det iagttagende som det iagttagede.
Vanskeligheden i alt dette beror på at vores sprog bygges om omkring “form”. Det er praktisk at kunne putte hinanden ned i en fast defineret “beholder”. Den kan vi så kan kigge på og flytte rundt med, og måske give en bule, eller rette en anden ud.
Så har vi lige som styr på hinanden, og kan forblive i illusionen om at være i kontrol!
