“Det skal først og fremmest være trygt”, skrev hun?

Ja skal det virkelig først og fremmest være trygt? Når jeg tænker på at noget er trygt, så betyder det, at det fri for bekymringer, fare og risiko. Vi vil gerne gøre det trygt for vores børn. Desværre er verden, samfundet, livet ikke trygt.

Der er mange potentielle farer, som for ethvert levende væsen gør det nødvendigt at lære at bevæge sig i integritet. Dvs. at passe på sig selv i sin helhed.

Hvordan kan vi lære det, hvis kravet er, at det er trygt?
Jeg vil formulere det sådan, at det meste nye, umiddelbart føles udfordrende og ofte også farligt.

Alene vores forestillinger om det, vi endnu ikke har erfaring med, kan invitere ind i spænding.

Derfor vil mange forældre søge at skærme børn. De afgrænser i den bedste mening dem imod det, som er fremmed.

Tryghed beror ikke på omgivelserne, men på evnen til at møde ubehag og umiddelbar lidelse Kompetent uden nødvendigvis at løbe væk.

Livet vil ikke først og fremmest være trygt!

Gautama Buddha citeres for at sige: At “livet er lidelse”. Jiddu Krishnamurti og med ham også mange klassiske Tantras – vil formulere det sådan at, “selv” er lidelse.

Afgrænsede jeg mig bag en illusion om, at der er noget derude, som er farligt, og noget derinde som skal føles trygt, ville jeg være som en blind, der konstant ramler ind i alt det, jeg ikke kan se. Uden at opdage at jeg har andre sanser at orientere mig med!

Glæde, lyst, ophidselse, og bevidst kontakt til kærlighed opstår i allerhøjeste grad af det overraskende. Det er i kriser, hvor den største kreativitet blomstrer.

Jeg vil af egen erfaring formulere det sådan:
I det intime møde med min egen (næsten) død, var angst fraværende!

Angst opstår ved forestillingen om det, som kan ske, eller tilbageblikket på det, som KUNNE være sket men ikke skete.

Et nyere udtryk for det, jeg skriver om her, er “resiliens”. På dansk oversat til “ukuelighed”. Evnen til at lære og tilpasse mig hurtigt, til de omgivelser jeg befinder mig i.

Mit barn skal først og fremmest være trygt!?

Børn som populært sagt pakkes ind i “vat” – har svært ved at udvikle resiliens. De vil nærmere være tilbøjelige til at føle angst? De har lært af mor eller far, at det er vigtigt at være i kontrol over enhver situation? Eller alternativt helt at flytte sig ud af den?

Kontrol betyder at ville skabe orden. F.eks igennem regler. Regler betyder “form”. Jeg genkender et glas frem for en kop – ved at der er vedtagne regler for, hvornår noget der kan bruges til at drikke af, skal kaldes for en “kop” eller et glas”.

Et barn der uendelige gange bliver mødt med betegnelser for hvad han/hun selv ER, eller det “derude” ER – vil lære at se livet og sig selv som form.

“Min søn ER ængstelig”.. siger Mor imens han hører det. Og når det gentages nok gange sidder det lige så godt fast, som hans navn.

At sige eller skrive: At det først og fremmes skal være trygt – gør at der inviteres i form. Dvs. i regler, kontrol og dermed angst.

Der dør den spontane kontakt til kreativitet, kærlighed og lyst! Bevægeligheden reduceres til “at gøre det rigtige” og i hvert fald ikke det “forkerte”!

Selv

Den “form” vi bygger op om os, er det vi kalder for “mig selv”. Hvis trygheden beror på at dette “selv” ikke forstyrres i en verden, som er fuldstændigt uforudsigelig, impulsiv og spontan, så er den meget skrøbelig.

Den, som tager sig selv eller sit selv meget alvorligt, vil ikke kunne le ad sig selv. I stedet tages det i forsvar bl.a. ved at tillægge omgivelserne skyld.

Ser jeg derimod, at dette “selv” intet andet er end gentagne fortællinger om, hvad jeg mener jeg var, er eller gerne vil ses som?” .. Så opdager jeg måske, at det alene er det: At øve min kompetence til at bevæge mig spontant, impulsivt i det uforudsigelige, som øger min evne til at bevæge mig i integritet.

Det kan vi alle øve. Og ikke i det forudsigelige .. Ikke i det planlagte. Det ligger i sagens natur.

Der skal mod til! .. og hvor der er mod, vil der også være frygt!

De følges ad..

Vi kan gøre det sammen med mennesker, der er villige til at lade os spejle sig i deres praksis. Har vi først erfaret hvordan “integritet” fungerer, så vil det være lysende klart, at jeg, når jeg bevæger mig med dig, passer på mig, når jeg også passer på dig..

De to er det samme.

Kom og vær med i vores praksis-fællesskab omkring tantra, bevægelse, berøring og relationskompetence