Forandring og frihed – Når ønsket om forandring tager friheden?

Forandring og frihed til….

Overalt, hvor jeg møder mennesker, hører jeg ønsker om at ville forandre sig. Blive en bedre kæreste. Finde en kæreste. Få mere selvtillid. Blive dygtigere til noget. Fixe parforholdet. Blive bedre til at sige ja eller nej. Tjene flere penge. Komme af med stress. Leve i nuet .. osv.

Listen kan synes lang, og er det første ønske krydset af, står det næste uforløst underneden.
Det ligger i vores kultur, at vi vil “væk fra og henimod”. Væk fra det vi ikke kan lide og er utilfredse med, og henimod det liv, vi har ambitioner om at leve.

Eksempler er der nok af. De står i kø på de sociale medier for at fortælle os alle sammen, hvad vi skal gøre for at få bugt med vores “skygger”, “leve i nuet”, få et tilfredsstillende sexliv, mere “hjerte”, glæde, succes og blive millionærer bare ved overbevisningens kraft …

Min gamle bil …

Jeg kører i en gammel bil. Den har kørt næsten 500.000 km, og jeg har tænkt mig at beholde den og reparere på den så længe det overhovedet er muligt. Når jeg sætter mig bag rattet, har jeg det som når jeg tager en yndlingstrøje på. En følelse af at den passer til mig. Jeg har også den opfattelse, at jeg hellere vil reparere end at smide væk og købe nyt.

…og mekanikeren

Nu er den relativt gammel, og det betyder, at den en gang imellem pludselig siger en lyd, jeg ikke plejer at høre. Når, det sker, bliver det en anledning til at køre til min faste mekaniker, der deler min opfattelse af værdien ved at holde en solid bil kørende så længe som muligt.

Han sætter sig ind i den, kører en tur, og lytter. Når han kommer tilbage, har han ganske ofte et meget klart bud på, hvad der skal vedligeholdes eller skiftes. Jeg er ret begejstret over sådan en kompetence. Den beror tydeligvis i høj grad på evnen til at sanse. Noget mange måske ikke umiddelbart ville tillægge en mekaniker?

Bilens natur…

Efterfølgende skiller han bilen ad, for at iagttage om det forholder sig, som han sansede? I det øjeblik, han kan komme til at se det – som ellers ikke kunne ses – giver det sig selv, hvad der skal laves. Resten er det, han også kan som mekaniker… skrue, skifte, justere, måle og afprøve.

At det overhovedet er muligt for ham at lytte og mærke sig frem til, hvor noget trænger til en kærlig hånd, beror på, at han ved, hvordan min (en) bil fungerer i den mindste detalje. Han har ganske enkelt indsigt i bilens “natur”.

Nu er en bil en maskine og på den måde fundamentalt anderledes end kroppen og sindet. Uanset, så tjener eksemplet som en god metafor på, at forandringer i os hver især ikke på nogen måde styres af forventninger, ønsker, og gode råd.

Forandring og frihed ligger i erkendelsen af min natur…

Hvis jeg vil “væk fra” min ide om noget, som ikke er i orden og henimod en anden ide om, “hvad der skal være bedre” .. så vil jeg binde mig i forestillingens verden.

Jo mere, jeg vil føle mere selvtillid, jo mere utilstrækkelig og usikker må jeg se mig selv.

Et menneske, der rent faktisk erfarer, hvad andre ville beskrive som “selvtillid”, spekulerer ikke en tøddel på, at det er det hun “har”.

Hvis jeg helt malplaceret ville sige til min mekaniker: “Wow.. det er godt nok vildt at du kan høre det!” .. så ville han sikkert smile venligt og samtidig synes, at det er det mest naturlige i verden, at han kan det.
Det er jo naturen af at være en kompetent mekaniker..

Forandring sker af-sig selv, når jeg erkender “naturen af mig” – Naturen af sindet og kroppen, Naturen af tanker, følelser, det at sanse, bevæge og skelne…

Vil træet flække?

Når jeg står med et stykke træ i hånden, og vil skrue en skrue i det, så kan jeg se på træets årer, om det vil flække, hvis jeg gør det uden at bore et hul først. Jeg ser træets natur, jeg kender naturen af, hvordan træ bevæger sig.

Hvis det, som er styrende for mig i den situation, er at jeg er fuldstændigt optaget af min ide om, hvad dette stykke træ skal bruges til, og hvilket resultat det jeg laver, skal føre til, så bliver jeg meget let blind for denne natur.

Forandring og frihed forhindres når…

Det er det, en Tantra inviterer til. Der er ingen magi i det. Den fungerer som at tilegne sig et håndværk og skabe kunst.

Livskunst… Kunsten at leve. Kunsten at elske.

At erkende naturen af sindet og kroppen. Det fører uundgåeligt af-sig-selv til forandring og frihed. Bevidstheden udvides og sprænger bindingen til sine forestillingers begrænsninger. Den ser det, som ikke kan beskrives. Det som er “hinsides betingelse”.

Forandring og frihed forhindres ved at binde sig til sine ideer om, hvad der skal forandres, og hvilken frihed der ønskes…

At iagttage denne natur, kaldes for meditation.

Årsforløb på Mahamudrainstitut