forandring og tantra
Jeg tænker, at de fleste, der holder af at iagttage livet og det levende, vil kunne nikke til, at alt synes at bevæge og forandre sig? Livet og universet er forandring.
Liv, død og forandring
Liv og død vil jeg beskrive som en og samme bevægelse. Frø spirer, og bliver til planter, der blomstrer for at sætte frø og visne igen.
Selv den hårde granit forandres igennem vedholdende dryp fra det blødeste vand.
Jorden, vi står på, roterer om sin akse, med omkring 1600 km/timen, og om solen med 107.200 km/t. hele vores galakse. Vores solsystems bevæger sig om mælkevejens centrum med lidt mere end 800.000 km/t. Ja hele galaksen bevæger sig.
I vores lokale galaksehob bevæger Mælkevejen sig hen imod vores nabo Andromeda-galaksen med en fart på cirka 470.000 km/t., hvilket vil føre til et sammenstød mellem de to galakser om nogle få milliarder år.
Endvidere lader det til, at hele vores lokale hob af galakser tiltrækkes af en enorm superhob 150 millioner lysår borte.
Den har fået navnet The Great Attractor, “den store tiltrækker”. Vi farer mod denne superhob med en fart på cirka 2.200.000 km/t.
Når vi mener at vide, at “noget står stille”, betyder det derfor, at vi udelukkende taler om et perspektiv, der udgår fra os selv. Det er “relativt stille” i relation til vores iagttagelse.
Ikke alene bevæger alt sig forstået som f.eks. “rotation”, “henimod”, eller “væk fra”, det forandres også kontinuerligt.
Jeg er (mine) omgivelser
Prøv et øjeblik at iagttage dig selv! Bevæg dig fra din varme stue og udenfor i kulden. Fornem, hvordan dette får hele “dig” til at ændre sig! Du og jeg eksisterer overhovedet ikke uafhængigt af vores omgivelser, vi sam-bevæges med det, der er omkring os. Jeg er (mine) omgivelser. Millioner af celler dør hvert sekund, og millioner fødes. Min hud synes forskellig hver morgen. Jeg kan nærmest være sikker på denne forandring?
Intet levende er konstant. Intet levende kan meningsfyldt reduceres til at være en “enhed” – en ting, noget uforanderligt.
Ideologi konserverer for at bremse forandring
En organisme, der ikke formår at forandre og arrangere sig med alle disse løbende forandringer i (sin) omverden, vil forgå meget hurtigt.
Når jeg så betragter, hvordan vi som mennesker, der bevæger os i forskellige kulturer, søger at skabe mening og orden for os selv, så sker det vel nærmest som hovedregel ved at skabe teorier og modeller, værdier, troskonstruktioner og ideologier for sig og hinanden?
Mentale konstruktioner der gerne kaldes for “love” eller “sandheder”, og som i mange sammenhænge gives en højere status, jo ældre og originale de synes at være?
Den originale eller rigtige tantra?
“Tantra” synes ikke at være nogen undtagelse her. Der tales og skrives om “den oprindelige” tantra – og nyere praksisser vurderes og bedømmes på denne “originalitets-målestok”.
Disse ideologier udtrykker nærmest et forsøg på at standse denne forandring. De er i deres natur konserverende. Vi konserverer noget der er dødt, for at nedsætte den hastighed hvormed det går i forrådnelse.
Taoismen og hemmeligheder
En ideologi og religiøs praksis som f.eks. Taoismen eller Hinduismen er opstået i en fuldstændigt anderledes kontekst end den, vi finder i dag.
De “hemmeligheder”, der formidledes imellem “adelsmænd” i det gamle Kina af seksuel karakter, havde bl.a. til hensigt at gøre det muligt at holde styr på haremmer med op til 10.000 kvinder – som virkeligt magtfulde mænd havde samlet sig. Klart nok kunne han ikke ejakulere ved elskov med den første. Han måtte være “udholdende” – holde sin sæd tilbage, for at nå så mange kvinder som muligt hver gang.
AT han ejakulerede – og meget ofte – må bestemt antages! De mange kvinder skulle gøres gravide og føde (helst) sønner.
“Gør ikke det, jeg siger, sandt”
Det tragikomiske er, at så mange af de, som fik øje på livets foranderlighed og talte om, hvad “lovene” gør ved vores kontakt til dette vidunderlige liv: Jesus, Gautama Buddha, Lau Tzu, … I nyere tid måske også Krishnamurti og sikkert mange flere….
… Alle var enige om, at det de sagde – ikke skulle gøres til hverken lov eller moral, men at det var op til den enkelte selv at få øje på, lige her og nu… hvordan han/hun lever i kontakt og bevidsthed med denne bevægelse og foranderlighed?
De kunne blot vække nysgerrigheden eller en undren hos mennesker til selv at se…
Er farligt budskab
Et sådant budskab er meget farligt og skaber frygt hos dem, som vil holde fast i det bestående verdensbillede. Det er antiautoritært og stiller spørgsmål ved alle vedtagne sandheder og magtpositioner.
Magt skabes ved at invitere mennesker til at tro på historier, der fastholdes som “sande”. Hvis de kan gives sådan en autoritet igennem henvisning til noget “guddommeligt” eller “evigt gyldigt”, så gør det det jo ikke ringere!
Kan enhver finde “sin egen” tantra?
Er det hele så “lige meget”? Kan enhver f.eks. finde sin egen “tantra”?
Se det er netop det, der er kernen i denne iagttagelse:
Vi er sovset så meget ind i en måde at tænke på, hvor stabiliteten søges i ubevægelighed – f.eks. ved at skabe sig en “forestilling om noget, og holde fast i den” – fremfor at opdage bevægelighed i sit intellekt og krop?
Mest af alt fastlåses der igennem diagnoser, identiteter, uddannelser, fortællinger, skuffelser, ønsker, mål, værdier, og “sådan er jeg – betragtninger”. Nej… jeg “er” ikke “nogen“. – Den jeg “er” skabes af en sammenhæng, der forandres hele tiden.
Så nej… det handler ikke om at finde “sin egen tantra” – eller søge efter noget som helst.
At se er ikke “at lede efter noget”. Det, vi leder efter, har vi allerede en ide om.
At se bevægelse er at bevæge og lade sig bevæge – bevidst og opmærksomt. Ikke at lægge sig “fast” på noget.
At holde fast i sædet i flyveren
Ingen finder andet end en illusorisk tryghed ved at klamre sig til sædet der er skruet solidt i gulvet i en flyvemaskine, der suser afsted med 750 km/t i den tro at det gør ham mere sikker?
At undre sig sammen med…
En tantra kan udtrykkes så enkelt som at være en invitation til “at se…” …Bare se (sanse). Jeg kalder det nogle gange for: “at undre sig”.. og “sig” betyder her: …”sammen med…”.
Altså: “At undre sig sammen med….”
Det er den invitation, vi giver dig som læser og/eller deltager i vores grupper og møder: Lad os undre os sammen!
