At mødes “intimt” med et andet menneske betyder at åbne sig og “tage det indenfor” uden forbehold: Ikke længere at betinge mødet af adskillelse.

At undersøge naturen af det, som er

Hverken Lao Tzu, Zhuangzi, Gautama Buddha, Nagarjuna, Tilopa, Naropa eller hvilke andre “mestre” jeg kan komme i tanke om, havde en tanke om at mennesker skal eller kan “behandles” til erkendelse af det, som er.

En Tantra fungerer simpelthen ikke som terapi eller behandling.
Den er en invitation til at undersøge naturen af det, som er.

Naturen af dig og mig.
Naturen af livet og det levende.
Naturen af “eksistens”.

Igennem iagttagelse at undersøge både hvad du og jeg er, og hvordan vi er?

Altså ikke bare hvordan vores adfærd er, men hvordan vi bliver til og opretholdes som noget eller nogen, der tilsyneladende føler sig adskilt fra det andet, som er?

Livskunst

Nogen ser et sådant spørgsmål, som noget meget “filosofisk”. Det er det også, forstået på den måde at ordet filosofi peger på “kærligheden til viden” – eller længslen efter indsigt. I dag forbindes filosofi af de fleste mennesker med at “tænke meget over tingene”.

For både de gamle grækere og de samtidige kinesere udtrykte filosofi at fordybe sig i “livskunst” som noget særdeles praktisk og konkret.

Jeg adskilles af forbehold

Fælles for de Tantras, jeg igennem årerne har fordybet mig i, og helt i overensstemmelse med det jeg erfarer i praksis, vil det, som adskiller mig fra den bevidste kontakt til at erkende det, som er, som det er, bero på mine “forbehold”.

At jeg i min iagttagelse stiller “noget imellem”. Det, der stilles imellem, er “jeg”. “Jesper” fungerer som adskillelsen.

I stedet for at se livet og det levende som det er, betinges det af, hvordan jeg ser det, eller hvordan jeg gerne vil se det for at opretholde “mig”, som “Jesper”.

“Meditation” eller “Gom” er central i alle disse tantras. Ordene peger på at “øve sig på at se”. At se igennem at der er en, som ser. At se igennem disse forbehold og i samme åndedrag erkende deres “natur”.

Det er skrækindjagende at miste sine forbehold

Det er også dette, som gør Tantra så skrækindjagende for flertallet. Hvis denne adskillelse ses som en illusion, og dermed mister sin reelle eksistens, så betyder det “Jesper´s” død, opløsning eller ophør.

Vi lærer alle fra vi er helt spæde, at vores overlevelse i samfundet er afhængig af at være en “nogen”, der bliver til “noget”, der har tilstrækkelig status til at blive bedømt af andre som værdifuld. Vi opdrages ind i forbehold og betingelse. Vi måles, fra vi er børn, til vi dør, og tror på at det, som måles, er sandt.

Tantra, elskov og forbehold?

Tantra har ikke specifikt noget med sex eller elskov at gøre. Den rummer erkendelse af alt, hvad der er. Lidt som Protagores (ikke Pytagoras) citeres for: “At se, at mennesket er alle tings målestok”.

Særligt vesten forbinder i dag Tantra med sex, seksualitet, elskov, parforhold og romantisk kærlighed og opfinder alverdens terapiformer og -behandlinger, der skal hjælpe mennesker med at bøvle mindre med det.

Det er sket under stor indflydelse fra OSHO, der pegede på at vi netop i vores møder, hvor vi søger intim kontakt til hinanden, møder forbehold tydeligst.

Intimitet – når forbehold falder.

Ordet intim kommer oprindeligt af Latin: Intimus – Der betyder “indenfor”.

At mødes “intimt” med et andet menneske betyder at åbne sig og “tage det indenfor”. At lade forbeholdet falde og ikke længere betinge mødet af adskillelse.

En brugs-kultur som adskiller

Det er naturligvis ikke så ligetil, når vi opdrages ind i stadig stærkere forbehold overfor hinanden. Det sker personligt, socialt, kulturelt og politisk.

Det sker om noget i en “brugs-kultur”, hvor vi vil bruges til noget og bruge hinanden til at få noget mere “ud af livet”. Ønsket om et helt bestemt udbytte bliver til det forbehold, der skaber den største adskillelse.

År 2020 med COV19 – Bidrager om noget til at forstærke denne kultur. Ved at gøre os angste overfor hinanden som “nogen der kan smitte os” – og bede os om at holde afstand og undgå kontakt, forstærkes det, som betinger. “Vi skal tage vores forbehold”.

Vi mødes kun, “når vi har brug for det mest nødvendige”.

En behandling fungerer SOM et forbehold

En “behandling” fungerer helt grundliggende som et meget klart defineret forbehold. I det møde er grænserne særdeles vigtige. Mødets hensigt er bl.a. at bevare adskillelsen og gøre den så tydelig som mulig. Vi mødes ikke med “hinanden” – vi mødes om en ydelse, en handel, og en stribe forventninger.

Mødet instrumentaliserer os begge to. Det skal “gøre noget” med- og for os..

Det intime møde

Et menneske, der vil fordybe sig i “Tantra”, kommer ikke udenom at undersøge naturen af sine forbehold. Det gøres i “det intime møde”. Et møde der ikke vil noget, med- eller for nogen. Det kan finde sted i mange forskellige sammenhænge.

Jeg kender f.eks. ikke noget, der er mere intimt, end meditation.

At gøre det, kræver både mod og villighed til at at opdage og øve andre måder at passe på sig på, end det at beskytte sig bag en fortælling om “sine grænser”.

Det er overordentligt aktivt.

Hvis du vil være med, så er vores årsforløb i Cupisofi og elskovskunst måske noget for dig?