Kan du huske, hvordan du som barn, med en ven eller veninde, kunne have en fest med at sige ord, som var forbudte at sige!? “Frække ord”..

Det kunne sende en fryd ned igennem hele kroppen. I bakspejlet kan det måske undre? Vi havde jo ikke nogen egentlig seksuel erfaring med det, vi på den måde sagde? Vi havde nok hørt dem fra ældre børn? Det var simpelthen det, at de var uordentlige. Noget vi ikke måtte, som virkede pirrende. At vi havde en stund udenfor kontrol… Tænke tanker som vi ikke måtte tænke.

Forbudte tanker

Det med at tænke tanker, som er forbudte adresserer også de store monoteistiske religioner. De gør det til en “synd” at tænke noget, som ikke er tilladt.

Hvordan kan det være?
Det bringer os ud af kontrol for en stund. Det giver en smag på, hvordan det er at springe moralens bånd og give afkald på kontrol.

Ingen kan kontrollere sig til en hjertelig latter eller en orgasme. Det er simpelthen umuligt.
Kontrollen lukker sig om “noget”, der ikke er natur. Kontrollens opgave er at tøjle naturen. Styre den i en bestemt ønsket, tillært retning.

Kontrollen med naturen er det grundlag, alle landbrugskulturer bygger på. Vi hegner ind, og vil holde de uordentlige “ukrudtsfrø” ude. Det samme for de vilde dyr. Dyr og planter skal tæmmes. Det gælder så også de, som vil tæmme dem. Ingen kan kontrollere noget andet, uden selv at være i kontrol.

Det ene fungerer ikke uden det andet.

Kontrollen over det forbudte

Som jeg erfarer det, bor der i alt levende en utæmmet natur. Kultur skabes ved at holde den nede igennem kontrol.

Kontrol tager afsæt i klare forventninger til det, som skal ske. Dertil at have magten, viljen og autoriteten til at gennemføre det. Det allervigtigste magtmiddel, vi kender, er frygt og angst.

Derfor siger de samme religioner: At vi skal frygte denne Gud!

Der er ingen lyst, hverken i kontrol eller frygt. Med mindre den sker uhæmmet.
Da kun for den, som kontrollerer. Eller/og for den, som uhæmmet lader sig styre. Dvs. fuldstændigt slipper ethvert ønske om at være i kontrol, og nærmest lader det ske, som sker…

Tillid og det at bevæge sig med naturen

Hvad så med tillid?
Er den ikke grundlaget for at kunne lege i det uhæmmede?
Udtrykker tillid kontrol?

NEJ!

Tillid opstår igennem åbenhed, klarhed, pålidelighed, kompetence, rimelighed, opmærksomhed og medfølelse. … Det udtrykkes i måden vi bevæger os på med hinanden.

Åbenhed:
Jeg gemmer mig ikke bag en maske. Viser mig som jeg er. Og det jeg er, er ikke “fortællingerne om hvad jeg er eller gerne vil være) Åbenhed erkendes hinsides ord

Klarhed:
Det et tydeligt at se, hvad jeg gør og hvordan. Vi bevæger os sådan med hinanden, at det er muligt og villet for os begge at følge med. Hvis det synes svært, kan vi øge afstanden imellem os, ændre på takten og sænke tempoet. Det kan gøre det lettere.

Pålidelighed:

Hvis du tilbyder at holde (hinanden) så siger vi så tydeligt fra, inden vi slipper, at vi kan nå at gøre noget andet uden at komme til skade.

Kompetence:

Vi kan det, vi skal kunne. Vigtigst af alt er det, at vi kan passe på os selv. Jeg kan ikke sanse, hvordan du sanser. Heller ikke selvom det vi gør, er noget, vi gør sammen.

Rimelighed:
Vi har øje for hinandens behov. Ingen af os gør noget på den andens bekostning.

Medfølelse:
Vi ser, sanser og erkender: At alt hvad vi gør, bevæger, tænker, siger og udtrykker – bevæger ikke bare os begge, men også alt omkring os.

Som jeg kan passe på mig, formår jeg at passe på dig. Hvis jeg vil passe på dig, må jeg også passe på dig og omvendt.

….

For dig som gerne bevæger dig med dyr og natur, og gør det! Må du kunne genkende ovenstående?

Det, jeg skriver her, ser jeg som en helt gennemgående essens i de klassiske Tantras.
Alt tyder på ,at de har deres rødder hos naturfolk fra før landbrugets indførelse.

Samfund hvor det at bevæge sig med naturen og ikke imod den, var grundlaget for alt…

Kom og vær med på sommercamp i sidste uge af Juli, eller på cupisofi og elskovskunst