Hvor fordomme har overtaget, kan der ikke være plads til meget andet? Indlæring er stort set ophørt. Der synes at være meget lidt plads til bevægelse?

At møde et fordomsfuldt sind er som at trække porten op til en garage, der er stoppet til loftet med alt mulig ragelse. Der kan ikke komme mere ind, og i det øjeblik porten åbnes er der stor risiko for, at det vælter ud med gammelt skrammel.

Jeg hører så sætninger som:

“Jaja det er godt med dig!”.
“Uanset hvad DU siger, så ved JEG, hvad der er rigtigt”.
“Det har jeg aldrig hørt om før, så det kan ikke passe!”
“Sådan ER de bare (de mennesker)… “

Fordomme skaber en bekvem orden.

Med fordomme kan verden og livet puttes i bekvemme kategorier og på den måde ordnes, så det kræver mindst mulig anstrengelse at forholde sig til den.

Fordomme opstår igennem måden, vi lærer, at give betydning på.

“Hvis, du bøjer dit håndled, når du taler, så ser du “bøsset” ud…

“Hænderne op af lommerne! – Det er kun dovne mennesker, der går med hænderne i lommerne!”

“Mennesker kan meget mere end de tror! De skal bare lære at bide tænderne sammen og holde op med at pive!”

Enhver kan selv kigge efter, om han/hun kan se sig fri for dem? Jeg vil benævne dem til at være en del af vores “personlighed” – af vores “maske”.

Er det ikke ofte sådan, at vi for-dømmer verden omkring os, som vi dømmer os selv?

Det, jeg måtte mene, der er “udenfor mig selv” – kan jeg kun sanse i mig?

Den betydning jeg giver, det jeg sanser, har jeg lært at anvende “rigtigt”. Det er sket igennem opdragelse og skolegang.

De fleste fordomme samler vi op såvel fra vores forældre, som ved slutte os til fællesskaber, hvor fælles holdninger er en betingelse for at deltage.

For mig at se, vil religion og ideologi på den måde fungere som “fordoms-systemer”, hvis funktion det er at skabe forudsigelighed og orden i en fuldstændig foranderlig verden.

Fordomme former vores oplevelse af verden.

Det gør det så også. Dvs. fordommene tjener til at forme vores oplevelse verden, så den passer til det, vi gerne vi se.

Et fordomsfuldt menneske vil i samtaler lytte efter i det der siges, hvor sine fordomme kan bestyrkes og bekræftes igen. Altså ikke høre det, der rent faktisk siges, men det som kan “passe med” sin egen opfattelse af livet og verden.
Funktionen af det bliver at bekræfte sig – dvs. at skabe og vedligeholde sin identitet.

Hvis, jeg i en samtale peger på, at jeg ikke synes om, at verdens pengeværdier samles på meget få hænder, og så mødes med spørgsmålet : “Det lyder som om, du er kommunist !”.

Hvis jeg giver udtryk for, at jeg ser en Tantra massage som en invitation til opmærksom, sanselig elskov, og reaktionen lyder: “Vil det sige, at du vil kneppe og stikke din pik ind i alle kvinder?”

… Så kan jeg nok i princippet lige så godt synge for en dåse tomatketchup, som at fortsætte samtalen?

Aftryk af “personligheden”?

Det interessante kan så være, at disse svar bliver tydelige aftryk af den pågældendes “personlighed” – og vel også et spejl af det liv som vedkommende lever? I dette eksempel den betydning f.eks. “penge” og “elskov” gives for sig?

Sådanne fordomme isolerer sig ikke til sindet, men vil påvirke hele måden det menneske møder og bevæger sig på, i mødet med andre mennesker og i særdeleshed, hvad der opleves som værende “nyt”.

Måske fungerer det sådan, at måden, et menneske tænker, taler og bevæger sig på, udtrykker vedkommendes selvbiografi i bevægelse?

Måske fungerer det sådan, at måden, et menneske tænker, taler og bevæger sig på, udtrykker vedkommendes selvbiografi i bevægelse?

Skal vi ingen fordomme have?

Nu kunne det måske lyde som om at jeg advokerer for, at vi ingen fordomme skal have?

Det kunne næsten lyde som en fordom imod at have fordomme?

Jeg har bestemt mange fordomme selv. Dem har jeg det fint med, og jeg bilder mig ind, at jeg kan se dem, når de dukker op? Simpelthen fordi jeg er opmærksom på, hvordan de fungerer og hvad de gør? Jeg anerkender dem og ser, hvordan de igennem nye erfaringer, ved at afprøve nye muligheder, kan forandre sig meget.

En ønsket nytte.

Fordomme opstår ud af nytte. Nytten handler i sidste ende om at overleve i det samfund og de grupper, vi gerne vil være en del af.

Hvis, jeg kan få øje på, hvilken nytte et andet menneskes fordom mon gør for ham/hende? Så er det måske muligt at se den i et helt andet perspektiv? Jeg kan anerkende den. Det betyder ikke, at jeg accepterer den – dvs. bedømmer den som “rigtig” eller “forkert”.

Hvad, jeg ser, kan jeg bevæge mig med og lade mig bevæge af. Hvad jeg ikke ser, vil overlade mig til min forestilling.

Det svarer til at ville danse med et menneske uden at have nogen form for sanselig kontakt til vedkommende….Eller at køre i bil på motorvejen med bind for øjnene og høreværn om ørerne og udelukkende forlade mig på, hvordan jeg nu tror at vejen forløber, og hvilke andre bilister der mon kører der…?

Resultatet ville blive, at jeg ville standse bilen og ikke flytte mig ud af stedet. Alternativt ville jeg kontinuerligt støde ind i nogen eller noget.

Det sidste er en meget god metafor på at navigere i livet ved at stole på og holde fast i sine fordomme?

En Tantra inviterer til at iagttage dette. Naturen af sindet og hvordan krop og sind bevæges i en og samme bevægelse.

Vær f.eks. med på vores årsforløb