Fordybelse og tantra
Fordybelse er centralt i såvel Tantra som Yoga. Hvad betyder det? Hvad vil det sige at fordybe sig?
Fordybelse
Jeg anvender ofte dette begreb, når jeg peger på egen praksis.
Hvad vil det sige at fordybe sig?
Umiddelbart leder ordet måske ind i en forestilling om at at sidde hensunket og ubevægelig i fuld opmærksomhed? På et billede af et menneske i dyb meditation?
Fordybelse er imidlertid ikke knyttet til hverken en bestemt siddepositur eller til ubevægelighed.
Fordybelse peger på “at være tilstede”.
Det var ..og bør være!
Når jeg i mine mange samtaler med mennesker lytter til, hvordan – og hvad der fortælles, så slår det mig, hvor optaget de fleste er af, hvordan noget burde være, eller engang var.
Mange kan sikkert nikke genkendende til at ønske sig væk fra noget og hen til noget andet?
“Jeg ville ønske jeg kunne få tid til at lave noget mere Yoga”
“Tidligere havde jeg megen lyst, og jeg ville så gerne genfinde den”
“Jeg vil så gerne finde min gamle form”
“Jeg kunne godt tænke mig at blive bedre til…”
Handler det ikke om sådanne ønsker, så rettes fokus i stedet på at finde årsager til, hvorfor tingene ikke er, som de burde være. Måske ligger det i barndommen? Måske har jeg ikke set mine “skygger”? … variationen i hvilke årsager og grunde, vi kan gruble over, synes uendelig stor.
Vores kultur og den måde, vi opdrager vores børn på, handler om at “komme et andet sted hen”: F.eks. at blive dygtigere, smukkere og få stadig nye oplevelser.
Når, der skal træffes en beslutning om et eller andet, så handler det oftest at finde ud af, “hvad man kan få mest muligt ud af”. Livet skal give mening og have mål. De færreste føler sig tilpasse med at leve “planløst”.
Alt dette bliver ubevidst til en kilde til psykologisk lidelse.
At være opmærksom i det, der er
Fordybelse peger på at være opmærksom i det, der ER – og ikke lade sig aflede af alle disse historier om, hvor jeg kommer fra, og gerne vil hen.
Jeg stiller ofte spørgsmålet: “Hvad er det, som ER? … Handl i det som er, og ikke i den illusoriske drøm!”
Hvis, jeg sidder over drejeskiven, og lader leret forme sig under mine hænder, vil jeg – i det øjeblik jeg optages af, hvordan resultatet skal blive – tabe kontakten til det, der sker lige her foran mig.
Står jeg og trækker buen, med øje for at træffe målet om et øjeblik, mister jeg opmærksomheden på det, jeg gør.
Alle disse forestillinger om fortid og fremtid vil være illusioner, der kraftfyldt inviterer mig “ud af mig selv”. – “Ud af kontakten til det, som er” – og ind i drøm og lidelse.
Lidelse, idet ingen fortælling om et æble, nogensinde kan være et æble.
Fordybelsen peger på at være et med det, som er. At kontakten er direkte uden “filter”, hinsides et forbehold om at bruge noget, (herunder sig selv) til at opnå noget andet.
Lige så længe der er “nogen”, der vil noget, med nogen eller noget, vil der være mindst to? Der viger al fordybelse for ambition og stræben.
Tantra kan ikke bruges til noget
Derfor kan “tantra” heller ikke “bruges” til noget som helst. Den er fuldstændig unyttig og meningsløs, som andet end “sig selv”.
Den udtrykker en “praksis” i bogstavligste forstand. Som at stå op om morgenen, klæde sig på, spise, drikke, skide, vaske sig, passe sin have og sit håndværk, se solen gå ned, og gå i seng igen.
Eller som kunst – der bliver til, uden anden nytte end at den skabes.
…. Og naturligvis forekommer det fuldstændigt uforståeligt for det sind, som hele tiden er “på vej” et eller andet andet sted hen – dikteret af den nyeste drøm om alt det, der skal (op)nås.
