Ind imellem, når jeg pr. mail modtager en forespørgsel på en tantramassage, følges den af  spørgsmål til formen:
Hvad indeholder den? Hvordan foregår den? Hvorfor er du også nøgen? Kan jeg risikere at forelske mig? Føler jeg mig tom indeni bagefter? Er det ok at få orgasme? osv.

Vedkommende søger forudsigelighed i Tantra massagen?

Umiddelbart synes det vel meget forståeligt, at den som vil åbne den dør, som Tantra peger på, forinden vil vide lidt om, hvad han/hun går ind til? Og hvis jeg reflekterer en smule over det, fører det til mange paradokser.

Slippe behovet for kontrol

Tantra inviterer dig til at slippe behovet for kontrol. I et samfund, hvor kontrol er blevet til noget af det vigtigste, virker dette temmeligt angstfyldt. Vi forventes at have styr på vores udseende, krop, påklædning, job, uddannelse, sexliv, parforhold, børn, følelsesliv, økonomi, venner, sociale medier, bolig, ambitioner og mål. Ja selv det, som vi kalder for “fritid”, skal der være styr på. Hvorfor løbe en tur, hvis der ikke undervejs kan måles på, hvordan jeg har forbedret mig siden sidst?

Jeg tror, at de fleste mærker hvordan dette behov for kontrol fuldstændigt tager enhver følelse af frihed? Resultatet opleves som stress, og med denne følelse kommer paradoksalt nok angsten for at miste kontrol? I denne stræben ligger der et behov for at skabe forudsigelighed i troen på, at stress opstår, når vi ikke kan forudse det, der sker og dermed heller ikke forberede os?

Intellektet ser ikke, at enhver forestilling både om fortiden og om fremtiden udtrykker en beskrivelse, en fantasi, angst eller en drøm, og at det er intellektet selv, som både konstruerer “alt det der kan ske” og fortællingen om, “hvordan jeg kan handle “rigtigt”….eller netop ikke formår at handle” i det samme scenarie? ….

Hvad er det, som gør, at dette ikke ses?

Intellektet står ikke “udenfor” sin egen fortælling. Intellektet ER denne fortælling!?

Stress

Det jeg kalder for “stress” fungerer således ikke som en manglende evne til at overskue fremtiden, men som en fuldstændig identifikation med behovet for at være i kontrol. “Identifikation” betyder her, at “jeg” ER denne kontrol. Uden denne kontrol mistes al identitet, og hvad sker der så?
Kan du le af en vittighed, som du fortæller dig selv? Kan du kilde dig selv? Kan du overraske dig selv? Står ikke lyst og glæde i modsætning til kontrol?

Intellektets funktion

Hvorledes slipper jeg så dette behov for kontrol?
Kan kontrol mon slippes igennem kontrol? eller indebærer det “at slippe” ikke netop at give afkald på enhver styring?

Kan jeg slippe noget, og holde fast i noget andet? ja hvis det, jeg skal slippe, ikke er en del af “mig”, men noget som ligger “udenfor” mig. Altså hvis jeg ser “mig” som nogen, der er adskildt fra dette “andet”. Og læs lige sætningen igen! “Jeg” vil slippe noget…..? Den rummer sprogligt denne deling. Så længe der ER identifikation med et “jeg”, vil det “at slippe” rumme anstrengelse, øvelse eller gøren sig umage dvs. i sig selv kontrol?

Hvis jeg erkender, at intellektets funktion er at skabe styring og kontrol, så bliver det indlysende, at ingen nogensinde kan slippe behovet for kontrol igennem samme intellekt?
Intellektet er nu engang en del af det at være til som menneske, og netop kun “en del”. Den del, som gør “mig” til et “jeg”. Uden denne funktion, ville jeg ikke have nogen opfattelse af at være adskildt fra alt andet i denne verden?

Denne erkendelse, som således heller ikke finder sted igennem ord, skabes når meditation opstår. En anden måde at beskrive det på vil være at bruge ordene: “Nærvær” eller “vågenhed”.
Det er meget enkelt at erfare, at nærvær ikke opstår, hvor der er “nogen” som erkender at der finder “nærvær” sted. Iagttagelsen af denne “nogen” ville jo øjeblikkeligt fjerne det selvsamme nærvær?

Nærvær

Når jeg beskriver en tantra-massage eller det tantriske møde som en “meditation” i kontakt til lyst. Så fungerer det igennem et sådant nærvær.