Forudsigelighed er en helt grundliggende forventning hos langt de fleste mennesker. Vi lærer at skabe en forudsigelig sammenhæng imellem, det vi gør, og det resultat vi forventer. Ser vi ikke denne sammenhæng, opfatter vi det gerne som at fejle.

Jeg møder mange mennesker, som gerne vil “ændre noget i deres liv.”

Det er jo et interessant spørgsmål. Der er jo ikke en dag, der er ens. “At leve” betyder: Kontinuerligt at forandres.

Typisk handler sådanne ønsker om at få det bedre. Et bedre arbejde, bedre relationer, være sund og rask, holde op med et eller andet, ændre sin livssituation, komme ud af- eller ind i et parforhold, omgås familie- og familierelationer på nye måder, bedre sex og seksualitet, blive gladere, bedre økonomi. Ja listen kan jeg gøre lang.

Jeg har igennem 35 år levet af at invitere mennesker til forandring igennem “opmærksomt at iagttage det, som er. Ikke mindst at betragte: Hvordan det er? Hvordan vi bevæger os og bevæges?



Det gælder både individer, som grupper i f.eks. organisationer og virksomheder. Jeg gør det, uden at behøve at vide, hvad det er for en forandring, de ønsker sig.

Det kan nok være, at alle levende organismer forandrer sig kontinuerligt? .. Og det gør altså altså en forskel, om jeg spiser et æble eller en fluesvamp! Det gør en forskel, om jeg skælder ud på andre mennesker, eller om jeg møder dem anerkendende.

Forudsigelighed

Til det at være et menneske hører det, at vi oplever en vis sammenhæng imellem det, vi gør, og det, vi ser ske i vores omverden. De fleste af os har en overbevisning om, at det ikke er lige meget, hvad vi gør, og hvordan vi gør det?

Vi får som børn forklaret, at der er en årsag til, at noget sker. At vi igennem den rigtige indsats kan skabe et godt liv og få succes.

“Det er blot et spørgsmål om at gøre sig umage og gøre tingene rigtigt!”

Den overbevisning kommer til at sidde så fast, at det meget let kan føre til fortvivlelse, når tingene ikke synes at lykkes for os?

Så må der jo være noget galt med det, jeg gør?
Når andre mennesker kan, hvorfor kan jeg så ikke?
De har åbenbart kontrol over deres liv?
De formår at gøre tingene rigtigt, og få det som de gerne vil have det!

Kontrol

Idealer er der nok af. Fortællinger om succes og fiaskoer er dagligdagen fyldt med. Dette permanente krav om, at du og jeg skal have noget til at lykkes og kan fejle i forsøget, inviterer i angst og derefter til at stræbe efter kontrol.

Hvis, vi træder et skridt tilbage, så bliver det åbenlyst for de fleste, at det med at være i kontrol er illusorisk. Utallige begivenheder og forandringer både i- og omkring os, bevæger os spontant og impulsivt på måder, vi overhovedet ikke har nogen indflydelse på.

Hvor kommer så denne hårdnakkede idé fra, at vi skal have styr på vores liv?

Den skabes for, at andre mennesker kan styre os!

Kontrol forudsætter forudsigelighed

Et kontrolleret menneske føler sig meget utilpas i kaotiske omgivelser. De vækker ganske enkelt den angst, som er baggrunden for at søge kontrol. Altså må de sørge for, at de mennesker, de omgiver sig med, også er i kontrol!

De skal kunne regne med, at alt bevæger sig i forudsigelighed. De skal kunne forlade sig på kausalitet.

“Når jeg gør XY, så sker PQ, såfremt ML er opfyldt!” … Det er opskriften på hvordan maskiner fungerer.

En maskine skal ikke virke spontant og impulsivt, den skal gøre præcis, som den er konstrueret og programmeret til. Gør den den ikke det, så har den en fejl, der skal rettes.

Hvis noget har en fejl og gør noget uforudsigeligt, så jeg er nødt til at reparere den. Jeg bliver utryg ved at være sammen med noget, jeg ikke kan være sikker på. Det gør mig usikker på mig selv!

Når jeg ikke føler mig sikker på mig selv, så mister jeg kontrol. Det er meget ubehageligt, da jeg har bygget hele mit liv på forudsigelighed og frem for alt: At jeg kan se en klar sammenhæng imellem det, jeg gør, og det der sker omkring mig.

Hvis jeg ikke umiddelbart kan se den, så må jeg måske få nogen til at hjælpe mig til det? F.eks. En terapeut.

Det kan de gøre ved at give mig nogle forklaringsmodeller, jeg ikke før kendte og finder nyttige og troværdige. Med dem i hånden eller i hovedet kan jeg igen skabe en for mig kausal sammenhæng for mit liv!

Følelsen af kontrol er genoprettet!

Et afgrænset lukket system

Kontrol over et system forudsætter, at det er lukket. Det skal være afgrænset fra uforudsigelige påvirkninger der dannes igennem interaktion med omgivelserne.

Hvis det reelt ikke er muligt, kan systemet ved at “tildele FORSKELLIGE påvirkninger de SAMME betydninger”, skabe en illusion om at være i kontrol.

Det kan vi mennesker gøre igennem forenklinger, forsimplinger, rutiner, vaner og regler. Frem for alt ved at samle forskellige forstyrrelser til ens begreber igennem måden, vi tænker, taler, skriver og tænker på.

Vi kan f.eks. tale om “Hvad en kvinde er!”… og dermed udelukke at enhver kvinde, som kvinde betragtet, er forskellig.

Og betragtes hun “som noget andet” … elsker, mor, kollega… etc.. så vil de potentielle forskelle stige eksponentielt.

Vi kan bruge ordet “en familie” .. om grundlæggende helt forskellige måder at relatere med hinanden på. Så forskellige at der reelt ikke er en eneste familie i verden der relaterer “ens”.

Vi kan også anvende tid – som forenklingsmønster: “Hver gang”, “altid”, “normalt”.. på trods af at enhver handling vil være unik i en forandret sammenhæng/kontekst .. og forskelligt betragtet og erfaret af de forskellige, som iagttager den.

Måden vi tænker på

Her kommer måden, vi træner intellektet og vores sprog på, ind!

Vi lærer alle ord emotionelt. Dvs. ved at der hæftes lyde og tegn på bevægelser, vi opfatter i både krop og omgivelser. Ja bevægelser i omgivelserne opfatter vi også i vores kroppe!

Det betyder også at vi, når vi har lært disse ord, reagerer emotionelt svarede til de situationer vi lærte dem i!

Når vi tænker – tænker vi med disse tillærte ord! Vi bevæges emotionelt af dem, som da vi lærte dem, og som vi alle de andre gange, vi har anvendt dem, er blevet emotionelt bevæget af dem.

At tale med et menneske – betyder på den måde at bevæge det emotionelt (indefra) igennem måden, der tales på!

Vi har derimod ingen anelse om, hvordan de bevæges af det, vi siger? Vi antager, at de bevæges med forudsigelighed og nogenlunde som os selv. Ellers ville vi jo ikke være i stand til at kommunikere meningsfuldt!

Hvad betyder: “Meningsfuldt”?
At de bevæges, som vi gerne vil have det!


Altså:

At vi igennem det, vi siger – kan opnå forudsigelighed, kausalitet og i sidste ende kontrol over os .. og i samme åndedrag over dem.

Tantra – “Den oplysende praksis”.

Hvor der er kontrol og angst er kontakten til bevægelighed, kærlighed, leg, lyst, frihed, spontanitet, kreativitet, medfølelse og elskov ikke til at erkende…

Såvel de klassiske Tantras som den systemiske teori og -praksis inviterer til at få øje på alt dette. Sammen at undersøge dette “hvordan” i alle sine aspekter.

Også: “Hvordan vi tænker og både bevæger og bevæges igennem den?”

Denne løbende, iagttagende, anerkendende, opmærksomme og medfølende praksis .. kan ikke være noget vi gør, for at opnå noget andet!


Det ville øjeblikkeligt fange og binde os i forestillingen om kausalitet og kontrol!

Dogen – grundlæggeren af Zen .. Beskriver den som “den oplysende praksis”. Frigørelse er denne praksis, og ikke et resultat af den..

Hvad der ses, som det er… Kan vi bevæge os opmærksomt med.
Ser vi det ikke, vil vi lide, uden at se, hvad det er, der skaber lidelsen.

Kom og vær med!
Intet er det samme (kendt), når du er med… 😉