Uden at ville tage stilling til rimeligheden eller nødvendigheden af at indføre den “undtagelsestilstand”, som vi oplever i øjeblikket med COVID 19, så er der ingen tvivl om, at den giver anledning til megen frygt og angst hos mennesker.

Frygt og angst for det hele…

Angsten for hvordan det vil påvirke vores sociale omgang med hinanden? Frygt og angst for hvordan indtægten for den enkelte vil arte sig? Angst for for længe det hele vil vare? Ikke mindst angsten for at blive syg og kunne dø? (Der mangler ikke malende beskrivelser af de forfærdelige pinsler og sorger, som både den døende og sine pårørende skal igennem?) Angsten for simpelthen at være alene udløst af angsten for at kontakt vil smitte?

Frygt og angst for udskamning

Ikke nok med at fortællingerne om “smitten” kan give anledning til frygt og angst. Også den sociale “udskamning” af “uordentlig adfærd”, som ikke følger den vedtagne norm – kan binde i frygt.

Hele vores skole, opdragelses- og uddannelses-system og en meget væsentlig del af vores juridiske system baserer sig på frygt og angst som det middel, der skal gøre kontrol mulig. “Konsekvensen “ skal være stor nok! … siger politikere gerne i flok.

Frygt og angst avler angst

Angst avler simpelthen angst. Den fungerer “autopoietisk” – Dvs som “selvskabende af-sig selv.”

Den igangsættes af en eller anden passende forstyrrelse, der inviterer i en en kendt følelse af usikkerhed, hjælpeløshed og f.eks. ambition (!)… Og så drejer karrusellen.

I frygt og angst taber jeg kraft

Hvis jeg ængstes, taber jeg kraft. Krop og sind spænder. Fortællingerne tager over. Det bliver næsten umuligt at se, hvad der er, som det er..

I en Tantra vil frygt og angst spille en meget vigtig rolle. Det er vel meget naturligt i forlængelse af HVOR meget den fylder i vores sociale liv? Buddhistiske Tantra´s inviterer til at meditere og opholde sig på steder der decideret føles skrækindjagende og kan udløse stor angst.

Det handler altså på ingen måde om at “ville af med den”. “Smide den på bålet” som en “uønsket følelse” der er forkert og skal erstattes med noget andet.

Det, jeg vil væk fra, binder mig i mine handlinger.
Det, jeg flygter fra, ser jeg ikke.

At iagttage frygt og angst

I stedet foreslår en Tantra at undersøge og iagttage denne “angst”. At iagttage dens natur.

Hvis jeg kan anerkende, at frygt og angst skabes i mig, imens jeg skaber den i mig, og se hvordan jeg gør det? – Erkende hvad naturen er af den? ….Så vil den opløses sig af sig selv.

Den har en funktion, der er vigtig: “At passe på mig-selv”. Den tillærte måde dette løses på, er blot særdeles uhensigtsmæssig. “Mig-selv” betyder at adskille og afgrænse. F.eks. som det udtrykkes, hvis jeg vil passe på “mine grænser

Frygt og angst skabes indefra

I den bevidste iagttagelse af frygt og angst bliver det meget tydeligt, at angsten opstår “indefra” ved at skabe den ene mere forfærdelige forestilling og scenarie efter den anden.

At afspænde opmærksomt og bevidst..

På Mahamudrainstitut øver vi denne iagttagelse igennem meget praktiske kropslige øvelser. “KI”-øvelser kalder vi det.

Simple situationer to og to eller tre og tre, hvor vi iagttager, hvordan vi ved at afspænde kroppen opmærksomt og bevidst skaber kontakt til det, som er, og dermed erfarer stor stabilitet og bevægelighed. Omvendt at den kan forsvinde på et splitsekund, i det øjeblik vi binder os selv af en tanke, eller inviteres til at gøre det.

Det gør det muligt at få øje på at angst som fænomen er “tomt”, og som illusion kan gives en voldsom magt.

Vi betragter nøje igen og igen, hvordan den kan skabes bevidst, og hvordan den bevidst kan opløses igen.

Vi øver det i små passende skridt.

Det virker som “meditation i bevægelse”.

En automatiseret angstreaktion…

Vores automatiserede angstreaktion – bl.a. skabt igennem tests, bedømmelser, eksaminer, ønsket om at “høre til”, længslen efter at få det, som de andre har, ikke at blive forladte, at føle sig accepteret… og og og… sidder i sind og krop som en særdeles fastkørt “vane”.

Igen og igen at erfare noget helt andet, får den til at fordampe af sig selv. Det opstår igennem praksis – ved at øve sig. Det er det som “meditation” betyder: At øve sig.

Naturligvis er det vigtigt at finde ud af, “hvordan jeg kan øve mig – og på hvad?“.
Det er det, som de forskellige tantras bl.a. kommer med forslag og invitationer til.

Hvad der er tomt, kan ikke smides væk

Hvad, der er “tomt”, kan ikke brænde på en bål – hverken et fysisk, mentalt eller et rituelt af slagsen.
Det er noget af det, som for mig gør en Tantra så fantastisk spændende og nyttig: Jeg skal hverken “af med noget” eller “lægge noget til” for at “komme et eller andet sted hen”.

At anerkende betyder IKKE “at acceptere”.

Jeg inviteres simpelthen til at se og sanse – dvs at anerkende det, som er. …Som altså på ingen måde har det mindste at gøre med at skulle “acceptere” – altså bedømme det, som er.

Denne helt centrale forskel imellem at Anerkende og Acceptere – overses meget ofte. Det er ikke kun “et spørgsmål om ord”, men simpelthen udtryk for to vidt forskellige invitationer.

Hvis du vil være med – når vi nu snart kan mødes i fysisk kontakt igen, så kom på vores årsforløb eller snus til det på modul 1 og 2 i grundkurset.

Vi afholder også en workshop i maj med frygt og angst som tema