Frihed

For mange år siden blev jeg optaget af at forstå, hvad “frihed” er for noget.
Nærmest alle spirituelle retninger peger på dette begreb, som essensen i det, der formidles. Om det er frihed fra “tilværelsens hjul” – Samsara; eller det er Kristendommens “…Og troen skal sætte jer fri”. Så kom jeg ikke udenom at at grunde over dette begreb.

Igennem utallige samtaler har jeg mødt en forestilling om, at frihed må handle om “at kunne gøre, som man har lyst til”.

Prøv at stille en lille pige spørgsmålet: “Hvad har du lyst til?”

Det vil med al sandsynlighed få hende til at spekulere over, hvad hun skal vælge at svare. Så længe det foregår, vil hun være ude af stand til at handle. Du vil måske så hjælpe hende på vej, og fortsætter: “Vil du have en vaniljeis eller en sodavandsis”. Kun for at opleve at det heller ikke nytter. “Kan jeg også få noget andet?” spørger hun så, hvis hun er kvik.

Ikke et valg

Frihed kan ikke gøres til genstand for valg. Valget som vil være et “enten eller” eller “for og imod”, binder derimod præcis ligesom en ambition om at finde det, der nu er lyst TIL, gør det.

Dette er meget vigtigt!

Vores samfund er præget af netop disse spørgsmål. “Vælg nu det rigtige!” . Uddannelse, kæreste, mad, job, bil, hus… tusindevis af valg hver eneste dag. Og lige så mange som har karakteren: “Hvad skal jeg gøre for at komme derhen, hvor jeg gerne vil?”

Dette kan give et hint om, at det, som vil hindre mig i at være fri, ikke skal findes i noget ydre, men har at gøre med måden mit sind eller intellekt fungerer på i interaktion med hele min krop, og de omgivelser, jeg bevæges af – og i?

Fundamentet for Tantra

Fundamentet for Tantra er meditation. Det ord skaber måske associationer om en, der sidder stille meget længe i en bestemt position?

En måde at beskrive “meditation” på er at betegne det som “at gøre sig fortrolig med”.

Hvis jeg ankommer til et nyt sted, er noget af det første jeg vil gøre, at gøre mig fortrolig med, hvor de forskellige ting er, som jeg har brug for: Rent vand, mad, toilettet, min seng etc. Hvis der er mennesker omkring mig, vil min impuls måske være lige at orientere mig om hvem de er, deres ærinde, og hvem jeg f.eks. kan henvende mig til, hvis jeg vil spørge om noget?

Det er ikke anderledes, end hvis jeg møder et andet menneske og vil indlede en samtale. Jeg forsøger at finde nogle holdepunkter, der kan tjene som udgangspunkt, samtidig med at jeg danner mig nogle indtryk af vedkommendes ansigt, krop, tøj etc.

At gøre sig fortrolig med

Meditation betyder at gøre sig fortrolig med mit sind og alt det, der foregår i “mig”.

De fleste har måske en klar forestilling om, hvad det er? Normalt befinder jeg mig i en strøm af sanseindtryk, tanker og bevægelser, der er fantastisk komplekse. For overhovedet at kunne være til, samler jeg denne symfoni af alt muligt til noget mere simpelt eller “helt”. 

“Jeg cykler”. En simpel opgave for den, der kan cykle, og i virkeligheden består den at utallige impulser der løbende håndteres. Det sker simpelthen “automatisk” som en tillært selvkørende rutine.

Det er super praktisk og har samtidig også en alvorlig bagside: Jo flere rutiner jeg lærer, automatiserer og “samler” til færdige koncepter – jo lettere forveksler jeg en brøkdel af det, som jeg bevidst opfatter, SOM det hele.

Jeg opdager ikke længere, hvordan noget som jeg f.eks. vil kalde for “frygt”, “ubehag”, “skam”, “skyldfølelse”, “Nervøsitet”… eller et hav af andre emotioner, jeg end ikke navngiver, rent faktisk foregår og skabes i mig.

Ubevidstheden binder

Denne ubevidsthed er det, som binder dvs. afskærer kontakten til frihed. Min “erfaring” bliver til herren i huset – vel at mærke en erfaring, der hentes fra utallige fortællinger og fuldstændigt overtager både tænkning og handlen.

Meditation peger på at gøre sig fortrolig med dette. Blive OPMÆRKSOM på alle de små bitte kropslige bevægelser, emotioner, historier, handlinger, valg og diskussioner der foregår i mig. At blive opmærksom på alt dette subtile igennem iagttagelse. (Og IKKE igennem analyse)

Lyst

For mit vedkommende sansede jeg meget tidligt i livet en voldsom impuls fra det, som jeg vil kalde for “lyst”. En vulkan af i kropslighed og tiltrækning til det kvindelige, og et voksende inferno af tanker, fortællinger og fremfor alt skyld- og “forkertheds-følelser” i den forbindelse.

Jo mere jeg bekæmpede det, jo voldsommere blev det. Samtidig gik det op for mig, at denne livskraft OGSÅ var kilden til en stor nysgerrighed og kreativitet. Jeg ville udforske verden, kroppen, naturen, mig selv, andre og ikke mindst dette fuldstændigt magiske, der sker imellem mænd og kvinder.
Lysten – det, som jeg i starten mest oplevede som besværligt og frihedsberøvende i forhold til alt det begær, det inviterede mit sind ind i – kunne jeg pludselig se som kilden til alt.

Det blev for mig begyndelsen til at iagttage: At fordybe mig i at erkende bevidsthed og “gøre mig fortrolig med” livet i alle dets aspekter igennem opmærksom iagttagelse.

Anerkendelse

Det forunderligste var, at i takt med at jeg fik øje på  – og stadig får øje på  – alle disse “automatiske” mønstre, så voksede anerkendelsen af det som er og sker helt af sig selv. Følelser, der kan være svære, “fordamper” når de bliver bevidste.

Jeg fik en bevidsthed om at jeg ER lyst. At denne livsimpuls ikke er noget, der “kommer udefra”, men er så enkel eller magisk, som det at mit hjerte slår af sig selv, eller mit åndedrag følger livets puls.

Tantra peger på opmærksomhed

“Tantra” handler ikke på nogen måde specifikt om “sex”. En Tantra peger på opmærksomhed. Med den ophører den ubevidste “brug” og i den opstår kontakten til medfølelse.

“En Tantra” kan derfor heller ikke bruges til noget. SLET ikke til at opnå noget med, hvilket for de fleste synes fuldstændigt paradoksalt og uforståeligt? 

Hvis jeg vil gøre mig fortrolig med noget, så må al ambition slippes. Gøres det ikke, er det umuligt at se andet end det, der er lyst TIL.

Det er som bueskytten, der vil vise mesteren, hvor dygtig han er blevet. Han gør tilsyneladende alt rigtigt. Han ser i sin bestræben ikke, at det, at han vil demonstrere sin fabelagtige kunnen, viser, at han intet har forstået af det, der var at se.

… Eller som elskeren, der vil vise sin elskovspartner, hvor “tantrisk” han kan elske, og i sin umage, gør hende til et objekt, eller et projekt til bekræftelse af egen succes.

Mads Jesper