Jeg vil gerne genfinde min lyst?! Er det muligt igennem en tantra-behandling?

Jeg har mødt kvinder i elskov og rammen af en Mahamudra-tantramassage igennem mange år. Møder der ganske også har været rammet ind af samtaler og refleksion både før og efter.

Den første kontakt sker gerne via en mail.

Det er sårbart at henvende sig til et menneske, vi ikke kender, om noget så sårbart, som at mødes i en tantra-massage. Måske især når den beskrives så tydeligt, som et møde i elskov, som vi gør det.

De færreste mennesker sender hinanden en direkte mail med ordlyden: “Vil du elske med mig?”
uden også at komme med en “grund.”

Hvor ofte har jeg ikke reflekteret over at netop det at elske, ikke skal betinges – heller ikke af en årsag eller forklaring.
Kan man så bare det? – altså Elske (med) hinanden?

Ja hvis vi vil elske, så sker det ikke i møder, der betinges af forklaringer. I hvert fald ikke før vi måske glemmer dem undervejs? Gud nåde og trøste den “Tantra-behandler” der gør det!

Jeg møder gerne mennesker og elsker i det gensidigt villede og mulige. I samtidig fælles interaktion, uden at der er noget, vi skal eller bør. Den, som søger “behandling”, må gøre det et andet sted.

Jeg vil genfinde min lyst!

Nuvel det er fremmed for de fleste. Derfor har jeg modtaget mange mails fra kvinder, hvor grunden, der angives, er noget så sårbart som: “At jeg vil gerne genfinde min lyst”.

Meget ofte, handler det også om at have levet i et parforhold igennem mange år, og have erfaret at et travlt arbejds- og familieliv, har lagt låg på sex- og elskovs-lyst.

Det formuleres forskelligt og indeholder gerne sætninger som:

“Jeg har brug for – helt uden at skulle være noget for nogen – at udforske, hvad der åbner sig i mig i det” .. “Uden at skulle gøre noget eller præstere noget”. “Bare nyde mig selv”.

“Måske kan det få mig til at genopdage min lyst?”

……

Der er megen lidelse forbundet med at være i et forhold, hvor der skabes en forventning om, at vi bør være noget andet end det, vi er. F.eks. “at være gode nok.”

Sådanne forventninger kan typisk ikke adresseres præcist. “Min mand har aldrig presset på, og jeg fornemmer at det piner ham, at jeg ikke har så megen lyst”.

“Han bliver så glad, når vi så endelig gør det, og så kan det også være dejligt nok. Det er er bare ikke ret ofte at jeg har overskud til det.”

“Jeg vil også gerne have mere lyst, og der er bare så meget at nå og så mange tanker oppe i mit hoved!”

Forventninger – som noget der sker

Forventninger ser jeg som: “Noget der sker”. De behøver ikke at være “nogens forventninger”. De er ganske enkelt indlejret i måden, mennesker møder hinanden på.

Forventninger er vores samfunds måde at adfærdsregulere på. Der er ikke megen forskel på krav og forventninger. Derfor defineres “kvalitet i en ydelse” også som “evnen til at indfri en kundes krav OG forventninger”. Hvor netop forventningerne ikke behøver at være bogstaveligt udtrykte, og alle er med på, at de skabes og gøres vigtige for “kundeforholdet”. … Kundeforbeholdet

……

“Er I så et par nu”? spørger en.
“Ja det vil jeg da sige at vi er!” svarer han – imens hun ser en smule overrasket ud.

Det at være “et Par”, “gode venner”, “arbejds-kollegaer”, “bofæller”.. Alle disse etiketter som vi hæfter på, for at beskrive vores relationer til hinanden, udtrykker forventninger.

En “relation” – et “forhold” – udtrykker forventninger. De er, om vi vil det eller ej: Forbehold.

“Er han din chef?”
“Nej..åh Gud nej… så ville jeg bestemt ikke kysse med ham”. “Jeg holder arbejde og privatliv meget adskilt!”

Genfinde min lyst i et møde med forventninger?

Kan der være lyst i et møde, der styres af forventninger?

Nej! – det er umuligt.
Hvordan kan jeg skrive det så skråsikkert?

Ved: At både krav og forventninger udtrykker noget, som “ikke er der”:

De er forestillinger om noget, der skal bruges til at vurdere, om det som sker, er godt nok eller ikke tilfredsstillende.

Hvis, vi mødes i en forventning, så er det umuligt at se det, der sker, som det sker. Vi vil lede efter det, vi vil måle. Mødet betinges igennem målingen og den ide, det måles op imod.

Kærlighed, sårbarhed, spontanitet, kreativitet, lyst, frihed, sult, at være levende, kan ikke rummes i nogen måling…. og listen kan jeg fortsætte.

Hvis du elsker med et menneske, og vedkommende spørger dig: “Synes du, at det vi gør her er, lystent?” Så er det i samme splitsekund på ingen måde lystent!

“Er du lige ved at komme nu” Spørger hun/han dig med hånden “på arbejde” imellem dine lår. Og nej det er du lysår fra! Det er virkeligt U-lystent.

Du skal slet intet gøre, jeg skal nok behandle dig ind i nydelse

INGEN kan finde “sin lyst” igen, i et møde der måles igennem forventningen:

“Jeg har brug for – helt uden at skulle være noget for nogen – at udforske, hvad der åbner sig i mig i det” .. “Uden at skulle gøre noget eller præstere noget”. “Bare nyde mig selv”.

Det menneske, der i så fald er den anden, som “skal gøre noget og være den nogen, der berører det menneske, der kun vil være optaget af at undersøge sig selv. Skal præstere den behandlings-ydelse, der forventes. ..

Altså inviteres vedkommende til at gøre præcis det, som han/hendes klient ikke vil! Nemlig at være optaget af at tilfredsstille et andet menneskes “lyst”.

Kan du se det?!
Den behandlende skal gøre netop DET, som den behandlingssøgende ikke ønsker præger de møder, som kunne være lystne, og absolut ikke er det, af samme grund.

Mødet er fra start til slut betinget af forventninger – og måles med dem som reference.

Det møde er i virkeligheden en gentagelse af måden alle de møder, i f.eks. parforholdet – uanset om de har handlet og sex eller alt muligt andet – forløber på:

Der mødes i forbehold.

En anden måde at formulere det på, vil være. Vi mødes i kontrol! – i forlangende, forventning, præstation og forventning.

Præcis som den absolutte hovedpart af alle møder, vi mennesker i vores kultur, indgår i, fra vi fødes til vi dør.

Hvordan kommer vi ud af den vane?
Ved at øve noget helt andet!