Gensidig opståen er et centralt begreb i den klassiske Tantras. Hvis alt opstår gensidigt – findes der hverken et isoleret “selv”, eller en “giver og modtager.”

Som en af de mest betydningsfulde tantriske filosoffer, pegede Nagarjuna meget elegant på, at intet kan besidde “egen eksistens”, men at alle fænomener må opstå i afhængighed af andre fænomener på tværs af tid og rum.

Det er en tanke, som umiddelbart kan være meget vanskelig at begribe.
Den er imidlertid væsentlig og meget hjælpsom, i forhold til at praktisere meditation, og i det hele taget for den, som vil undersøge det, vi med en samlebetegnelse kalder for “Tantra.”

Nagarjuna trak i sin egen filosofi bla. på metaforen om Indras Net.

Indras Net – og gensidig opståen

Fortællingen om Indras Net stammer fra indisk mytologi og buddhisme og har rødder, der går langt tilbage i tiden. Den præcise oprindelse af metaforen kan være vanskelig at fastslå, da den har været en del af mundtlige traditioner før den blev nedskrevet.

Den tidligste skriftlige reference til Indras Net findes i Rigveda, en af de ældste kendte religiøse tekster skrevet på sanskrit Det dateres til mellem 1500 og 1000 f.vt.

Den metafor, vi kender i dag, er især udfoldet og udviklet inden for Mahayana-buddhismen, specifikt i Avatamsaka Sutra (også kendt som “Blomsterkrans Sutraen”), som menes at være skrevet mellem det 1. og 3. århundrede e.Kr.

Indras Net beskrives som et uendeligt net spændt ud i kosmos af guden Indra. Ved hver knudepunkt i nettet hænger en perle. Idet nettet er uendeligt, indeholder det et uendeligt antal perler. Hver perle reflekterer alle de andre perler i nettet, og i hver refleksion af en perle findes refleksioner af alle de andre perler, ad infinitum.

Dette tjener som en metafor for tomhed (Śūnyatā), den indbyrdes forbundethed af alle fænomener, og den gensidige afhængighed og indflydelse alt har på alt.

Universets bevægelse og ethvert fænomen?

Indras Net repræsenterer en kosmologi, hvor alt opstår som bevægelse i et uendeligt netværk. Det afspejles også i Mahayana-buddhismens centrale lære (Tantra) om gensidig afhængighed (pratītyasamutpāda) og ikke-selv (anatta).

Metaforen er blevet anvendt inden for forskellige filosofiske, spirituelle og teoretiske rammer for at illustrere komplekse ideer om virkeligheden, interrelationer og den sammenfiltrede natur af eksistens.

At reflektere over Indras Net er en måde at erkende og konceptualisere hvordan universet (måske) bevæger sig og bevæges: At se enhver handling og ethvert fænomen i konteksten af gensidig opståen.

Jeg peger ofte på, hvordan den systemiske teori og handlen kan ses som “moder” til moderne diskussioner om økologi, kvantefysik, netværksteori, udviklingen af både computerteknologi og senest Neurale netværk og store sprog modeller (AI).

Det er tydeligt, at den både relaterer til Indras Net og Nagarjunas filosofi om Pratītyasamutpāda (gensidig opståen)

Årsager og virkninger – i gensidig opståen?

De fleste mennesker lærer at tænke i “Årsag og virkning”.
Årsager og virkninger indeholder sprogligt set tid. Vi får at vide, at først kommer årsagen og så virkningen. Den opdeling er blevet helt central, også i måden vores sociale systemer er bygget op på. Tænk bare på vores retssystem med skyld og straf! Eller på hvordan mennesker beskriver og betinger det, som er sket i der liv, igennem årsager og virkninger.

En forstyrrelse i blot en perle i Indras net spontant vil bevæge alle perler. Det sker alene i kraft af at perlen ingen egen eksistens kan besidde som “perle i dette net”. Hvis en perle i nettet ændres, påvirkes og reflekteres denne ændring i alle andre perler. Intet besidder en selvstændig eksistens (svabhāva). Alt er “tomt” i den forstand, at dets eksistens og egenskaber uløseligt bevæges med alt andet.

Når vi taler om “årsagsforhold” i konteksten af Indras Net, er det vigtigt at forstå, at det ikke henviser til en lineær tidslig årsagskæde i traditionel forstand.

Den beskriver, hvordan fænomener er betingede, forbundne, opstår og opløses spontant på tværs af tid og rum.

Det vil sige, at et fænomen A’s opståen isoleret set betinger fænomen B’s opståen. (og C’s, D´s, E ´s osv.)Iikke på en årsag-virkning måde, som er adskilt af tid.

I Nagarjunas perspektiv er relationerne mellem fænomener heller ikke lineære eller ensidigt kausale. Han ser dem som indbyrdes forbundne og gensidige. Det gør at ethvert forsøg på at isolere et enkeltstående “før” og “efter” mister mening. Ja endda at sige “dette fænomen” og “ikke dette fænomen” bliver Illusorisk. Praktisk i vores kommunikation måske, og ikke sandt.

“Hvad skal jeg bruge det til?”

Jeg tænker at langt de fleste mennesker, som udelukkende beskæftiger sig med “moderne vestlig Tantra”, tiltrækkes af det som en måde til at bringe nogle andre perspektiver på samliv, kærlighed, intimitet, bevidsthed, selvopfattelse, identitet, seksualitet – ind i deres liv.

Det kan være udfordrende at leve i vores moderne hektiske verden. Der står altid en terapeut på hjørnet og tilbyder sin hjælp. Der er heller ingen ende på hvor mange forskellige terapeutiske “uddannelser” man kan tage. Det tyder på at der må være meget som føles “svært”.
Til rækken føjer sig også alle mulige forskellige tilbud, som gives betegnelsen “Tantra”.

Fælles for dem er, at de henvender sig til et “SELV”.
De tager udgangspunkt i at såvel terapeuten, klienten, “det der tales om”, “Det som er sket og -sker” – alt sammen har egen eksistens.

Moderne Tantra bliver til et selvudviklingsprojek. Det har på den måde ikke længere det mindste at gøre med det, jeg gerne kalder for den klassiske Tantriske filosofi at gøre.

Hvis “problemet” eller lidelsen ER dette “selv”, så vil det principielt kun øge lidelsen, at udvikle dette selv. Jo mere “dybt” mennesker vil “fordybe sig i sig selv”, jo mindre kan de se ud over det “selv..”

At undersøge naturen af det som er… og gensidig opståen

Det er som det er, og gør – som det gør.

Det, vi inviterer til i praksis-fællesskabet på Mahamudrainstitut, er sammen at undersøge, hvordan det bevæger at iagttage naturen af det, som er. Vi gør det i perspektivet af Indras Net og Nagarjunas tanker om gensidig opståen.

… Til at se hvordan det fuldstændigt ændrer alt! – jeg vil sige: “Til det lettere”. Til at leve “i midten” hverken slap eller anspændt, men afspændt, undersøgende og iagttagende.