Give eller modtage
Give eller modtage en tantra-behandling eller en tantramassage? Hvad sker der, når det, som kan være et møde, gøres til en ydelse?
Give og modtage?
Kan jeg give dig en god søvn?
Kan jeg give dig en god smag i munden?
Kan jeg give dig en god fordøjelse eller vejrtrækning?
Kan jeg give dig sanselighed?
Kan jeg give dig en god appetit eller lykke?
Kan jeg give dig livsglæde?
Kan jeg give dig bevægelighed?
Kan jeg give dig lyst?
Jeg tænker at de fleste, vil kunne følge mig i, at alt dette kan jeg ikke “få” eller “modtage” af nogen? Heller ikke om jeg så vil betale en formue for det?
Hvordan så?
Det hele opstår i mig igennem opmærksomhed på, hvad jeg gør, og hvordan jeg gør, når jeg bevæger mig i livet.
Selv en ide om at “Jeg kan give dig en god oplevelse”, finder jeg absurd. Hvordan i alverden kan andre end du selv afgøre, hvad du gør, for at skabe en historie om en “god oplevelse” i dig?
Forestil dig, at jeg vi give dig en god smagsoplevelse af en lækker is!
Jeg ved, at når jeg smager på noget, jeg finder udsøgt, så dufter jeg først til det. Derefter tager jeg det opmærksomt ind i min mund. Lader mine læber sanse dets konsistens, og min tunge blidt fordele det i min mund, så jeg kan opfange aromaen på forskellige områder af min tunge og gane. Jeg sanser, om der er variation i måden, det brydes på imellem mine tænder, lytter måske til den indre lyd der opstår, imens jeg sønderdeler det?
Ok … Nu vil jeg så give dig den sansning?
Jeg begynder med at sige til dig: “Bare læg dig hen og tag imod! Der er intet du skal gøre ud over at nyde”.
Du gør så, som jeg siger…
Jeg fortsætter: “Åben din mund!”…og fører skeen med f.eks. is ind i din mundhule. Forsigtigt kører jeg den rundt derinde, indtil den smelter og løber ned i din hals, forårsaget af din egen synkerefleks….
“Uhmm… lækkert ..ikke?”
……….
End ikke en orgasme kan “jeg give dig!” Vil du orgasme, må du åbne dig for det, af dig selv.
Kærlighed han heller ingen give dig. Kærlighed må du se, i dig. Du er den! Og det eneste sted, du får øje på den, er i MØDET med alt omkring dig.
Når noget kan gives og modtages, så kan man også handle med det
Jeg er med på, at langt de fleste mennesker ser tantra massager som noget, der KAN “gives” og “modtages”. Det er meget praktisk, fordi så kan man også handle med dem. Dvs. købe en, og opstille forventninger til varen og ydelsen. Frem for alt, behøver man ikke at forholde sig så meget til det menneske, der skal “levere”.
“Jeg låner massørens hænder som en slags rejseguide, så jeg kan opleve, hvem jeg er.. Jeg ønsker sådan set ikke at have opmærksomhed på “massøren”, men på at finde ud af hvem jeg er…”
…som jeg læste i en kommentar på Facebook for nyligt.
Den holdning er det, som gør, at mange kvinder og mænd mister kontakten til egen lyst, når de begynder at “behandle” mennesker i det, de kalder for en “tantra-behandling”. Det svarer fuldstændigt til det, som en, der prostituerer sig, gør. Uanset at indholdet i ydelsen er anderledes.
Vil du modtage en tantramassage?
Forestil dig, at du som kvinde inviterer mænd til at “modtage en tantramassage” af dig!
En mand takker ja, og spørger hvad ydelsen koster? Efter at have aftalt prisen på varen, forventer han at “låne dine hænder, og dit nærvær. Dvs. din krop, sind og følelser, for at opleve, hvem han selv er”. Han ser dig som “massøsen”. Sit værktøj eller sin leverandør, som han har betalt for at levere, præcis som var du en anden “håndværker”.
Da han er blevet “færdig”, og du har “leveret” varen. Siger han i sin bedste mening som den gode “kunde”, han gerne vil være:
“Det var en god oplevelse, du gav mig der. Jeg vil helt sikkert komme tilbage for at få mere! Du er en skide god massør – jeg skal nok skrive den der anmeldelse, som du bad mig om…”
Til sine venner siger han måske:
“Hey gå hen til hende tantra-massøsen og lån hendes hænder til at få en god oplevelse. Hun river den også af på dig, det er med i ydelsen… Ja ok hun kalder det noget andet, for du må ikke sprøjte, men hold da kæft hun er god til det!”
Kan du – som jeg – fornemme hvor skævt dette møde er?
Det handler om BRUG. Der er en, som betaler for, at en anden vil lade sig bruge. Der finder intet reelt møde sted. Kontakten er betinget af en byttehandel.
Mødet ER centralt
I det øjeblik dette ses, vil den følges af en indsigt i, at det, jeg kalder for en “Mahamudra tantra massage”, som efterhånden rigtigt mange har fordybet sig i sammen med Karin og jeg, beror på, at der opstår et møde:
En dialog eller en samtale om jeg vil.
At danse i en ramme hvor ingen kan kræve noget, men undersøge, hvordan kontakt til sanselighed, lyst, og kærlighed finder sted i opmærksom bevægelse.
At mødes med et menneske i gensidig respekt. Et menneske, der ser og sanser sig i mødet med dig.
Ja, du tænker måske at han/hun skal sanse dig? …. At sanse dig er at sanse sig… Derfor lukker vi i kroppen, når vi ikke vil sanse den anden, og åbner helt op og spænder af, når vi gerne vil sanse.
Et menneske i kontakt til lyst – kan invitere ind i lyst, hvis vi selv åbner os for at bevæge os sammen uden at kræve eller forvente noget.
Sans et silketørklæde
Hvis jeg vil sanse et stor stykke silkeklæde. Vil det, at “nogen” bevæger det hen over min passive krop, blive til en svag afglans af det, der ville ske, hvis jeg i stedet selv blidt leger med silken, og opmærksomt kærtegner min krop overalt med den.
Sanseligheden opstår igennem min vilje til at bevæge mig.
Mennesker fryser i ubevægelighed for ikke at sanse sig..
Når mennesker taber kontakten til den, hænger det sammen med at de “fryser” – dvs. stivner – simpelthen for beskytte sig mod at sanse det ubehag, der er ved at blive brugt i vores samfund til alle mulige studehandler, hvor vi giver hinanden pligten til at “give” hinanden” noget.
Det gør os til passive forbrugere af underholdning, der synker ned i sofaer med chips og slik for både mave og sind.
Tantramassage og Tantra?
At en tantramassage overhovedet kan få noget som helst at gøre med en “tantra” at gøre, ligger i mødet og kontakten og slet ikke i en ydelse eller forventning om oplevelse.
………Og på overhovedet ingen måde i at en “tantramassør” mener at kunne “mærke din energi” og “penetrere dit forsvar”- som jeg også læser, at nogle mener er deres opgave.
“Hey! kom lige til mig! Læg dig på min briks og få penetreret dit forsvar af min stærke maskuline energi! Jeg kan mærke, hvad du har brug for, og skal nok levere!” … Tak for kaffe siger jeg bare..
Et møde i den ramme som en Mahamudra Tantra Massage kan være, fungerer som med meditation: Den udtrykker en invitation til at anerkende det, som er; og ikke længere at være fanget af det som var, kunne eller burde være.
Og nej! Jeg møder ikke “en massør” eller en “behandler” men et menneske som mig.
Ser i et spejl: Mig i ham/hende – og ham/hende i mig. Det spejl er magisk.
Se ikke på ydelsen. Gør ham/hende ikke til en leverandør.
Når du så vælger, hvor du vil undersøge eller genfinde kontakten til sanselighed, livsglæde, lyst og kærlighed i dig, så er det ikke “ydelsen”, du skal se efter, men mennesket der vil møde dig.
Det skal simpelthen “passe” sammen.
Vi skal begge have en følelse af, at vi har lyst til at danse sammen. Helt i overensstemmelse med at dette er intimt, nært og sårbart for os begge. Det er sanselighed…Det er sårbart og bevægende. Vi bliver begge rørt – berørte.
Alt, hvad der er allermest følsomt i os, sidder godt beskyttet bag noget, der kan “lukkes”.
Der åbner vi kun, hvis vi føler, at ingen vil udnytte os til at opnå noget… Heller ikke til at bekræfte sig selv i, at de er gode til at mærke og behandle dig.