Hvis du vil være god til at elske, så er det ikke nok at øve sig.
For at praktisere enhver kunst, vil der være en række færdigheder og kompetencer, som må læres.

Jeg har mødt mænd og kvinder, som har praktiseret sex rigtigt mange gange. I Guder hvor har de øvet! … Og jeg vil beskrive mange af dem som umulige elskere.

Hvis du vil komponere, skrive lyrik eller fortællinger, så nytter det ikke meget at tænke: “Jeg har lyttet til en masse musik. Læst mange romaner og noveller, set jeg-ved-ikke-hvor-mange film… Okay jeg skriver lige en symfoni her i weekenden, og bagefter en roman..”

Der er noget håndværk at lære. En praksis der ikke alene handler om at udvikle bevægelses-kompetence men også om at erkende, erfare og undersøge grundprincipper og -antagelser.

Grundprincipper adskiller sig fra opskrifter

Et grundprincip peger på “noget, som virker!” .. Og som muligvis har gjort det, siden den første fængende fortælling blev til? Jeg peger med ordet IKKE på en recept eller en opskrift.

Hvis du f.eks forstår hvilke grundprincipper, der skal til at at lave et godt brød, med den rigtig sprøde skorpe, en passende konsistens og blødhed, som er holdbart, velsmagende, let at skære og frem for alt sundt at spise og fordøje, så kan du med den indsigt komponere og bage mange forskellige brød.

Du vil opdage, at de brød ikke alene bliver til i kraft af, hvad du putter i dem, men kun skabes i sammenspil med alt muligt andet, som sker “omkring dem”: Måden det gøres på, og de omgivelser og omstændigheder der agtes på.

For at opdage det, må vi kunne SE. Det handler i den grad om opmærksomhed og evnen til at iagttage.

God til at elske – bliver ingen af at øve det, som ikke dur.

På samme måde er det med elskov. Øvelse gør ingen mester, hvis det som øves simpelthen ikke dur!

“Hov hov Jesper.. Skal du nu gøre dig til dommer over det?”
“Ja!”..

Præcis som der er forskel på kager købt i Netto og de, der mesterligt er frembragt af et menneske, som har fordybet sig i kunsten at lave kage.

Jeg vil sige at alle kan smage forskel, og hvis de ikke kan det, så både kagen og deres evne til at smage ligegyldig.

De fleste mennesker kan også skelne imellem dårlige og gode film. Sjovt nok går det ofte på tværs af smag. Du kender måske godt følelsen, når du går ud af biografens mørke og siger: “Nå ja men den var da smukt fotograferet!”.

Det betyder med andre ord, at vi sandsynligvis kunne regne slutningen ud meget hurtigt efter filmens start, og at ingen af karaktererne på noget tidspunkt rigtigt kom til at interessere os.

Er det kun mig der kan se, at det også metaforisk minder om en hel del af det, der sker i dobbeltsengen rundt omkring?

Vi inviterer til at undersøge elskovens kunst

Der er virkelig ikke mange andre steder (Jeg kender til) , hvor der konkret inviteres til at undersøge elskovens kunst. Vi må også lede længe efter litteratur, som beskriver det at elske med hinanden

Jo der er skrevet masser af bøger om, “hvordan man får et bedre sexliv”. De indeholder tips, tricks og metoder til at pifte gymnastikken i sengen op.

Som jeg ser det, handler det at elske ikke om om teknik, men om at se! Ikke bare at se med øjnene, men med hele kroppen og alle sanser.

Vi ser med hele kroppen, når vi bevæger os med hinanden

Hvordan gør vi det?
Vi ser, når vi bevæger os med hinanden. Jo mere kompetente vi er til at bevæge os i mødet med et andet menneske, jo mere ser vi. Og i lige i det øjeblik vi VIL noget med at se, så hører det op.

Ser jeg et menneske, der forholder sig helt stille, uanset om det sidder eller ligger, så er det som at iagttage en skulptur: En form.

Emotion kommer af “motion”, som betyder bevægelse. Hvis vi vil se hinanden, må vi bevæge os med hinanden, kropsligt, fysisk, intellektuelt, emotionelt, sensuelt, og måske også seksuelt.

En tandlæge, der behandler mine tænder, bruger ikke mange minutter på at finde ud af af, hvad jeg er for et menneske. Det er opgaven, det handler om. Tandlægen vil i øvrigt også synes, at det er meget mærkeligt, hvis jeg interesserer mig for, hvad hun er for et menneske. Det kommer jo ligesom ikke opgaven noget ved.

At være god til at elske er ikke “en opgave”, der skal løses.

På samme måde er det med at “give eller modtage” en massage. Hvis den ene ligger stille og den anden arbejder med at gøre sit job. Så står det imellem dem. Ingen af deltagerne i det møde, kvalificerer sig på nogen som helst måde til at elske.

Og ja.. det ER ønsket af måske de fleste mennesker, “at få gjort noget ved sig”. Det passer meget godt ind i en kultur, hvor det at forbruge og lade sig underholde, efter en lang arbejdsdag, hvor man er blevet brugt af andre – er det almindeligste.

Ofte læser jeg reklamer for tantra- behandlings-massage, hvor massøren både beskriver, hvad han “bruger” til den, og hvad han ikke bruger.“ Jeg bruger mine hænder og underarme men ikke munden eller Lingam” som jeg læste det for nyligt

Når, vi elsker, “bruger” vi ikke noget. At bruge noget til at gøre noget andet med betyder at anvende et værktøj til en opgave.

At elske handler hverken om at ville have noget “ud af det” eller at løse en opgave. At elske handler om at elske, intet andet.

At være god til at elske, betyder ikke at vide det.

Hvis vi vil undersøge at elske med hinanden, så kan vi ikke gå ud fra at “vi allerede kan det”.
Det er helt afgørende for, at vi kan mødes i en trygt rum og undersøge noget så intimt som elskov, at vi absolut intet tager for givet.

At mødes undersøgende, iagttagende, opmærksomt og anerkendende betyder “Ikke at kende, og ikke at vide.” Vi er alle forskellige endda fra dag til dag og sekund til sekund..

Når, vi elsker, ser vi hinanden.

Du ser mig ikke!

“Du ser mig ikke!” siger hun til ham “
“Vel gør jeg så, jeg ser der hele tiden, jeg har jo øjne i hovedet!” svarer han.

Det handler ikke om synet, men om gensidigt at se:

Når jeg bevæger mig og forandrer, så bevæges du med det.
Når du bevæger dig og forandrer, så bevæges jeg med det.

Hvem bevæger så hvem eller hvad?

At se, som hun peger på, er ikke at være tilskuer i distance, men at lade sig bevæge synligt af- og med- hinanden.

Selv dyr, føler sig utilpasse, hvis vi ikke bevæger os med dem, når vi er sammen. Usynlige vil vi kun være i den situation, når vi har brug for at passe på os selv. Den bedste måde at gemme sig på, er ved ikke lade os bevæge af den andens bevægelse.
Der er det, rovdyret gør, når det venter på- og holder øje med sit bytte. Det er også det, den angste gør, når han/hun ikke vil opdages.

At se hinanden betyder at tage hinanden ind i sig. Det er sårbart på alle måder. Der ophører illusionen om adskillelse, at “have forskellige roller” og om “afstand” <3

Vil du være god til at elske, uden at kunne sige at du er det? 😉