Er tantra Grænseløst? Igennem de seneste år er der blevet sagt og skrevet mangt og meget om “grænser”. Dette gælder også indenfor det, jeg vil kalde for den “nye” tantra. Med “den “nye tantra” peger jeg på de mange forskellige former for praksis, der et eller andet sted er inspireret af OSHO´s tanker og formidling af meget gamle Tantra´s.

Den nye Tantra og grænser

At der har været et behov for dette, kan hænge sammen med, at den “nye tantra” knytter seksualitet til Tantra, i modsætning til f.eks. Buddhistiske Tantra´s eller de oprindelige Taoistiske skrifter.

Indenfor de sidste 40 år har “Tantramassage” og “Tantra behandlinger” set dagens lys i mange forskellige variationer.

Med dem er fulgt en bred vifte af koncepter som “de-armoring” (af-pansring), Yoni-mapping, og orgasmekurser af snart sagt enhver slags, side om side med et utal af romantiske single- og par-seminarer, med løfter om enten at skabe eller genskabe “et saftigt, romantisk, erotisk parforhold” med den “rigtige polarisering.”

Når mennesker, der ikke kender hinanden i forvejen, mødes om noget så intimt, bliver det indlysende klart, at vi er nødt til at tænke over og finde en praksis, hvorpå vi kan passe på os selv, og frem for alt forebygge, at der sker overgreb.

Overgreb og integritet

I tidligere artikler har jeg før skrevet om overgreb.

Et overgreb handler om at udnytte (true eller lokke – direkte eller indirekte) et menneske til handlinger, det ellers ikke ville have gjort af sig selv i den pågældende situation. Overgrebet indebærer, at det føler sig så presset, at det ikke ser sig selv i stand til at handle på en anden måde.

Et pres der typisk opstår igennem angst for konsekvenser eller ved at blive inviteret i situationer, hvor det ikke føler sig i stand til at opretholde sin integritet, ved at handle anderledes.

Integritet optræder her som et meget vigtigt begreb.

Integritet er et latinsk ord for en helhed, der ikke (in) må røres (tangere).
Et menneskes “integritet” kan ses som hans/hendes mulighed for at skabe sammenhænge i sit liv, på en måde så det er i stand til møde “hele sig” i anerkendelse.

Spørgsmålet bliver så, hvordan jeg bliver i stand til at møde andre mennesker på en sådan måde, at jeg kan bevare min integritet?

Grænseløst?

Det er her, at der skrives og siges meget om “grænser”.

“Vi respekterer dine grænser!” “Vi ærer dine grænser!”, “Vi lærer dig at sætte grænser!”…

Jeg rejser jævnligt spørgsmålet, om det at sætte en grænse virkelig gør det lettere for mig at bevare min integritet?

Set i lyset af en “Tantra” bliver det nærmest modsigende. En Tantra inviterer til at “transcendere sindets grænser”. Til at se at det, vi kalder for “kærlighed”, hverken har en begyndelse eller en slutning. At det simpelthen ikke kan “afgrænses” eller betinges på nogen måde. Det er grænseløst.

Den klare kontakt til det, der er.

At den direkte, klare, kontakt til det, som er – lige durk igennem alle fortællinger, betydninger, forbehold, ambition, længsel, frastødning, tiltrækning og ønsker – er det, som gør fri.

At det netop er disse “grænser”, jeg er opdraget til at opretholde, der skaber både angst og kontrol, og binder mig i illusion!

At leve er grænseløst

En Tantra siger: “At leve er grænseløst”… Lyst kan ikke holdes indenfor en grænse. Lyst er det, som er. Det, som gør, at livet lever af-sig-selv.

At erfare dette er ikke muligt for den ængstelige, der vil søge beskyttelse igennem sin grænse.

Hvordan sørger jeg så for integritet, hvis det ikke kan ske igennem en grænse?

At bevæges og bevæge

En grænse skabes for at gøre noget ubevægeligt eller uigennemtrængelig. En grænse er fast. Den kan måske “flyttes” og det ændrer ikke på fastheden af den, blot på hvor den går.

Mahamudra praksis, som den f.eks. formidles af Saraha i sine berømte 3 og helt vidunderlige sange (Tantra´s), inviterer til “at lade sig bevæge”. Dvs. at genfinde den umiddelbare, naturlige, bevægelighed og ikke at blokere for at leve frit igennem faste overbevisninger om hvad der er rigtigt og forkert.

At være som Bambus

I meget gamle traditioner tales der om at blive så bevægelig som Bambus. Det er stærkt ved at være hult – dvs. tomt – og det er så fleksibelt eller “flydende”, at selv den stærkeste storm ikke kan vælte eller knække det. Samtidig står det meget solidt plantet i jorden.

Det sidste vil være et billede på en velfunderet dyb praksis.

En grænse venter på at blive overskredet

En “grænse” venter på at blive overskredet. Det er derfor at alle nationalistiske lande, opbygger en stor og stærk hær. Enten for at forebygge angreb ved at overskride andres grænser, for at kunne forsvare sig med magt, eller at være så afskrækkende at ingen tør komme for nær.

De samme lande har også gerne “nok i sig selv” eller vil i det mindste kunne kontrollere meget nøje, hvem der får lov til at komme ind.

Enhver der følger lidt med i nyheder og verdenspolitik, kan se hvor vanskeligt det bliver at opretholde integritet på den måde?

Hvordan skabes jeg bevægelighed?

Hvordan skaber jeg bevægelighed i mit sind og krop? Har en Tantra et bud på det?

Ja, det sker ved at iagttage sindets og kroppens natur. Se at sindet selv er “tomt” og gøres “stift” ved at binde sig til sine forestillinger om verden, sine “erfaringer”, “antagelser”, forventninger” og sit “begær”.

Ingen “grænse” kan forhindre, at jeg stikker mig på en kaktus eller et pindsvin. Ingen “grænse” forhindrer at jeg brænder mig på et bål. Ingen “grænse” forhindrer mig i at drukne i havet eller at dø af sult.

At leve betyder at kunne bevæge sig kompetent. At MØDE det levende aktivt, og opmærksomt sansende. At blive så KLAR, at bevægelse “derude” spejles og mødes derinde, uden filter – i integritet. Grænseløst.

Det bliver til at bevæge sig i JA og NEJ – hinsides enhver forklaring eller begrundelse, der bruges til at betinge det, der gøres.

Cupisofi og elskovskunst