“ Jeg skal være opmærksom på ikke at overskride mine grænser ”. Denne sætning både læser og hører jeg ganske ofte – ikke mindst i forhold til forskellige kursus-tilbud under overskriften “Tantra”. “Det er grænseoverskridende” kan være en variation af den.

Vi må beskytte vores grænser

Angsten for at nogen overskrider ens grænser, svarer måske meget godt til den angst som Dansk Folkeparti og ligesindede har i forhold til strømmen af “fremmede”, der banker på for at komme ind i Danmark? Med alle deres anderledes tanker, holdninger og adfærd tænker de måske, at de ikke alene passerer en “fysisk grænse”, men også overskrider de kulturelle “grænser”.?

“Vi må beskytte os!” lyder udsagnet. Kontrollere og forhindre dem “vi ikke vil have” i at komme ind.

En Tantra og grænser

Hvad har “tantra” at gøre med grænser ?

En tantra inviterer til at få øje på frihed, og midlet har siden de første tantra´s været meditation.
Meditationens funktion vil jeg beskrive som at få øje på, at der ingen “grænser” er.

En gængs vej ind i meditation kan være at sætte sig stille hen med alle sanser åbne. F.eks. at lytte og opdage at lyde i denne stille opmærksomhed bliver mere og mere tydelige. Måske synger der en fugl? Køleskabet starter sin kompressor. Naboen kører ud af sin indkørsel, en flue summer rundt i lokalet. Alle disse lyde bliver  invitationer til at give dem en betydning og hæfte sig ved dem.

Ved at “lade dem være, som de  er” og lade dem alle være lige gyldige, men ikke ligegyldige – dvs. anerkende dem – skærpes det opmærksomme sind. Fokus slippes til fordel for nærvær og vågenhed.

Hvor der måske i begyndelsen kunne være en opfattelse af, at der er et skel imellem det, der høres “derinde” og det, der er “derude”, forsvinder dette skel, idet det bliver tydeligt , alt ALT, hvad der er “derinde”, i virkeligheden ER det derude, og alt “derude” er det derinde. “Grænsen” opløses. Der lyttes, og der er ikke længere “nogen”, der lytter: Meditation finder sted.

“Jeg” udtrykker grænser

Et “jeg” eller et “mig” vil udtrykke grænser eller noget afgrænset. Den meste opdragelse og uddannelse tager sigte på at cementere et tydeligt “jeg” med klare grænser. Jeg skal være “nogen” og kraft af min “identitet”, der skabes ved at jeg enten adskiller mig fra andre, eller identificerer mig med dem og en fælles historie.

Over grænser foregår der både handel, kontrol og konflikt og med dem vokser angst. Hvis jeg skal sælge sikkerheds- og kontroludstyr, er alt jeg behøver at give mennesker troværdige historier, som kan gøre dem angste.

Manglende bevægelighed

En Tantra inviterer til at få øje på alle disse historier, og se at behovet for grænser udelukkende opstår, ved at der mangler bevægelighed. Sindet har “lukket sig inde” bag en grænse. Grænsen fungerer som en illusion: En målestok eller filter, der kontinuerligt er med til at opretholde og bekræfte “sig selv” i sin isolation og frygt for bevægelse og forandring.

Kontrol og angst betinger hinanden

Kontrollen og angsten betinger hinanden. Jo mere kontrol, jo mere angst. Jo mere angst jo mere behov for kontrol. Hvis jeg ser nøje efter, genkender jeg mønstret fra ethvert totalitært system. Det er samme mekanisme som både våbenfabrikker og politikere lever af.



Hvordan slipper jeg mine grænser ?

Hvordan “slipper” jeg så “mine grænser”. Det gør jeg simpelthen ikke. Når de er sluppet, “er” jeg der ikke mere. At få øje på dette, sker igennem meditation og den kommer, hvor både sind og krop inviteres ind i opmærksom bevægelse. Næsten paradoksalt kan det også ske ved at sidde stille og få øje på at alt bevæges.

Fang vinden eller en bølge!

Hvor der er bevægelse ophører grænser. Prøv at finde vindens grænser, eller definere grænserne på en bølge? Hvis jeg vil gøre forsøget på det sidste, kan jeg måske få den ide at “fryse” den, og så tro at omridset jeg ser – formen – er bølgens grænser ?

De fleste, der har svømmet og leget i havets bølger vil øjeblikkeligt indse, at det vil være en indlysende illusion? Og det er måske en pointe og en god metafor: “At lege i bølgerne og vinden – og derigennem se hvordan kompetencen til at bevæge sig opstår i takt med, at der leges og bevæges?

At lade sig bevæge af og i livet. Det er grænseløst

Mere om grænser her: “Ingen grænser”