Gudinde, naturen og klamme krænkende mænd?
Den smukke gudinde og de klamme, krænkende mænd? Hvad er det for en kultur og et samfund, der udvikler sig for øjnene af os?
Jeg læser i disse uger igen og igen sætningen:
“Jeg må vel have lov og frihed til at klæde mig så udfordrende, jeg vil, uden at skulle regne med at nogen ser det som en invitation til at røre ved mig?”
Det synspunkt er for mig nærmest det ultimative udtryk for kontrol!
Når mennesker klæder sig på til at færdes i sociale sammenhænge – om det er på arbejdspladsen, uddannelse, eller festligt lag, så handler det vel grundliggende om at ville dirigere andre menneskes opfattelse af sig?
– Om at se “godt ud”, være- og føle sig tiltrækkende, og matche den sociale sammenhæng man indgår i?
KAN jeg overhovedet kontrollere, hvordan mennesker opfatter mig?
“Se mig og vis, at du kan lide mig!”
“Se mig! Se mig! Beundr mig! …og vis mig, at du kan lide mig!”
“Følg mig!”… “Jeg vil mærke, hvor fantastisk du finder mig!”..
“Verden drejer sig om mig…!”.. Og gør den ikke det, så vil jeg gøre, hvad jeg kan for at få den til det..”
“Jeg vil være den nye “star”, “influencer”, “den største og smukkeste”, “den mest sexede, dygtige, intelligente og populære som findes…” ..
Gudinde og forgudende mænd?
“Jeg vil være en gudinde!” … “Mænd skal forgude mig!”.
“Jeg lader mig gerne forkæle af den helt rigtige – af mig udvalgte — mand , som gør, hvad jeg forventer og udtrykker af behov”..
Jeg ser det overalt.
OGSÅ i såkaldte “spirituelle tilbud” med overskriften “Yoga” eller “Tantra”, hvor kvinder kan være “gudinde” for “tjenende mænd” – der så kan lære at holde deres “klamme, overgrebs-agtige køn- og seksualitet” indenfor stramme kontrollerede rammer:
“Læg dig hen, og jeg forkæler dig med al mulig nydelse”! –
“Lad os først forventningsafstemme – så vi forebygger enhver overraskelse!”
Når kontakt til naturen forsvinder
Kvinder og mænd mister den bevidste opmærksomme kontakt til naturen. Til naturen “derude” – og naturen “derinde”.
Naturen – ser ikke UD -som noget naturligt!
Den ER det, som er.
Kraftfuld, voldsom, og overvældende, hinsides kontrol.
Den handler hvert eneste sekund bogstaveligt om fødsel eller død! Det er det “AT leve” … Det er “Lyst”…
Lyst er ikke “lysten til..”
Lyst er lysår fra at være optaget af at have “lyst til noget” .. eller “ikke at have lyst til …” Kontrol opfindes for at styre og betvinge naturen til at gøre, “som jeg vil havde det – når jeg vil have det”!
… “ALT skal bøje sig efter mine behov, krav og forventninger!”.
Jeg er vidne til et samfund, der er ved både at kastrere og sterilisere sig selv.
Det er intet under at producenter af desinfektionsmidler og personlige værnemidler har kronede dage! Nu har vi sprøjtet og forgiftet marker, skove, have, vandløb, søer og luften – med pesticider og gift. Nu er turen kommet til naturen i os!…
Mennesker har i den sociale omgang med hinanden i dag nærmest intet velfungerende og kompetent “socialt immunsystem ”? Det spejler meget godt, at der ingen tillid er til det immunsystem i vores krop, der reelt set er det eneste der af-sig-selv kan holde os naturligt sunde og raske?
Det naturlige findes…
Nuvel! Der findes både kvinder og mænd, som vil i kontakt med denne betagende natur!
De indser: “At jeg, hvis jeg vil færdes i vildmarken, må lære og øve mig i hvordan, jeg passer på både mig selv og den”.
At den er, som den er. At Jeg er det, den er…
Jeg møder kvinder, som ser hvor anstrengende og hult det er, at ville være “gudinde”. Naturen kan ikke erfares fra igennem en bilrude sikkert bag solide grænser i fart på en asfalteret vej. Den skal opdages af-sig-selv i kontakt.
Det er nogle gange forbundet med ubehag, angst, fare, træthed, udmattelse, rifter, stød og knubs. Sådan ER det at lære at bevæge sig MED naturen… Med det følger kraft, styrke, bevægelighed, bevægelseskompetence, indsigt og ro. Der finder jeg kontakten til min rod og opdager HVOR illusorisk min forestilling om kontrol er.