“Han gør alt for hurtigt at komme ned imellem mine lår, alt andet virker åbenbart uinteressant ?”

For nyligt refererede en kvinde en samtale, hun havde haft med sine veninder. I den havde de alle 3 givet udtryk for stor utilfredshed med den sex, de kendte i deres parforhold.

“Kunne han f.eks. ikke også røre ved mine arme?”
“ … eller min mave?”
“Han er fuldstændigt fikseret på at gøre noget ved det imellem mine lår”..

Den slags udbrud var der mange af.

Det overrasker mig overhovedet ikke. Det forekommer mig at være nærmest fuldstændigt underforstået, at seksualitet handler om: at gøre noget ved- eller for- den anden og på den måde “give” eller “få” noget ud af mødet?

Mærkeligt nok er det også det, jeg ser, når der reklameres for tantra behandlinger, -massager, -kurser og -uddannelser af nærmest enhver slags?

“Vil du lære at give og modtage? ”
“ Her er noget at få… som du sikkert længes efter!”

Det helt forunderlige ved dette er, at alle de klassiske Tantras, jeg endnu har dykket ned i. Om de har taoistisk-, buddhistisk-, eller vedisk-oprindelse er fælles om at pege på, at “længsel” inviterer i lidelse.

“Hvordan kan vi så sælge noget, hvis ikke vi kan skabe eller synliggøre en længsel, og vise at vi har midlet til at indfri den?” … Ville nogen måske tænke?
…Og det er selvfølgelig et interessant spørgsmål at stille sig?

Tilbage til veninderne og de mænd, de beklagede sig over.

Hjælper det at sige: “Du skal ikke gøre alt, hvad du kan, for komme hurtigt til Yoni?

Nu kunne disse mænd måske tage på tantra-kursus og lære.. “At de skal huske at røre ved hele kroppen, før de går til Yoni?”. Det ville sikkert ikke skade, og det ændrer i min optik heller ikke ret meget.

Udgangspunktet ville med al sandsynlighed stadig være: At lære at gøre noget for- eller ved- en kvinde, som hun godt kan lide. “Give hende en god oplevelse!” … Som jeg læser det så mange steder.
Så skal han gøre alt for at opnå det?

For mig at se, handler det om det fundamentale syn på det at mødes. Om det er i elskov, samtale eller noget som helst andet.

Hvis jeg mødes, for at gøre noget- for eller -ved den anden, så stilles den opgave og ambition imellem os. Manden som gnubber “klitoris” og “pumper skede”, gør det for at give hende en orgasme. … Og bagefter er det vel så hans tur?

“Ok jeg kan da godt give armene og maven en tur først”.. Og så må det vel også være tid til “dernede”? … “Hvis det da er sådan hun helst vil have det?”

Jeg er sikker på at de fleste, som læser det, jeg skriver ovenfor, sanser et vist ubehag?

Hvis der tænkes og handles på den måde, så bliver mødet til et middel til at opnå noget andet…
Det betinges ganske enkelt af det, vi forventer og vil have ud af det.

Hvis nogen gør alt for at…

Hvis vi mødes uden at forvente eller planlægge, uden at jage et mål eller have en bagtanke.
Spontant, impulsivt i det som “bare opstår” naturligt, når vi er her sammen ..
Uden at det skal bruges til noget som helst..

Så opstår der af sig selv, noget radikalt andet, end hvis “han gør alt for”… eller hun gør det!

Ordene: Kærlighed , Lyst og frihed.. peger “hinsides” betingelser.. De kan ikke forlanges, kræves, jages, søges, købes eller byttes. De beskriver en essens i det, der er. I det vi også er, hvis vi ellers kan få øje på det? Hvis han gør alt for at komme nogen steder hen?… Så er det usynligt!

Hvis jeg elsker FORDI…
Møder dig FORDI …

Så vil mødet betinges…af et sådan fordi. Bevidst kontakt til lyst og kærlighed sker af sig selv. Den kan ikke forceres.

Kan hun så ikke bare bede om det, hun gerne vil have?

“Kunne du ikke også røre mig på armene” spørger hun
“Ok jo, hvis du gerne vil have det, så gør jeg gerne det!” ( Han gør alt for at komme ned…. 😉 )

… Nej det “virker” ligesom ikke.. vel?

Hvad så?
Hvordan sker noget af sig selv?

Det gør det, når det er det naturlige i et menneskes måde at være og bevæge sig på.

Hvis en mand er vant til “at gøre noget ved “den” for at komme”, når han f.eks. står under bruseren. Så vil han også både “gøre noget ved “den” og “hendes den” når han er sammen med en kvinde.

Hvis han derimod ikke deler sig selv op i “den” og alt det andet. Og ikke opdeler elskoven i “forspil, akt og finale (orgasme)” – som et andet teaterstykke, – men ser alt det som sker som “et“. …
Så ændres alle møder radikalt.

At iagttage …

Med ordene “at se” – Peger jeg på “at iagttage”.
Jeg iagttager med hele min krop. Som jeg bevæger mig og kan bevæge mig, vil iagttagelse ske. I og med, at det er alle sanser, der “ser”, vil iagttagelse åbne. Det inviterer i bevidst opmærksomhed og ud af den spænding, som “fokus” er et udtryk for.

Jeg stirrer derfor f.eks. ikke ind i nogens øjne 😉
“At ville se nogens “sjæl” i øjnene”, er i øvrigt en kristen opfindelse!

Jeg kan ikke se/ iagttage en kvinde (eller noget andet), på en anden måde, end jeg formår at sanse hende i mig.

Med at se, mener jeg ikke: “At beskrive hende”.
Jo mere jeg vil beskrive og vurdere hende, eller forsøge at “forstå” hende igennem mine historier om hende, jo mindre vil jeg se det, som er.

Beskrivelsen af et træ er ikke et træ. Beskrivelsen er en af uendeligt mange mulige.

Hvad er det så, jeg ser, når jeg ser hende? Er det hende?

Jeg ser mig sammen med hende,
som jeg aldrig har set mig før.
Der HAR aldrig været et “før”..

At blive set, igennem at se

Der er intet, som kan få os til at føle os mere set, end det at se!
Hvad jeg ser, ser tilbage på mig!

Det lyder paradoksalt, og det er det levende.

Du må kende fornemmelsen af, “at der må være nogen, som ser på dig?” Hvad gør du?
Drejer dig om og ser!

At blive set som det hele… Igennem “vi, som ser,” eller “Alt” som ser og ses – Ikke delt eller stykkevist – bevæger hinsides beskrivelse. Det begrænses ikke til at være “en oplevelse”.

At du og jeg begge viser os og ses, som vi er – uden masker, bliver ganske enkelt aldrig til nogens oplevelse! Når vi gør det “er nogen” væk! <3

Jeg orker ikke mere, at han gør alt for…. Hvordan får jeg ham til at gøre noget andet?

Hvordan kan dette øves?

Ja det handler om en praksis, hvor vi sanser bevidst og opmærksomt.

• At være opmærksomt iagttagende i det vi gør, imens vi gør det.
• At opdage, at alt, som sker derinde, samskabes med det, som sker derude..
• At vi bevæges af det derude, og det derude bevæges af os.
• At det vi har lært at adskille som noget derinde, alt sammen er derude.

Iagttagelse vil ingen steder hen. Den iagttager bare. Kontinuerligt anderledes og bevægende. Iagttagelse er fri af form og regler. Bevægelse kan ikke fastholdes. Det er naturen af den.

Den kan ikke gives eller modtages og der ar absolut intet at få ud af den, andet end iagttagelse. Det den selv er eller gør.

I de klassiske Tantras kaldes den for Tan, Zen, Chang (at udvide ) ..
Der er mangfoldige måder at praktisere den på. Ofte vil “Gom” eller meditation være centralt.

Hvis, du vil møde mænd og kvinder, som praktiserer det, jeg peger på her? Og undersøge noget andet end det du kender, hos dig selv, så er praksis-fællesskabet Cupisofi og elskovskunst måske noget for dig?