At sige: “Jeg tænker” har alene en kommunikativ funktion?
Tækningen er det, som skaber tænkeren. Uden denne tænkning, er der ikke “nogen”, som tænker?

Når der siges: “Jeg handler” peges der på denne tænker? Hvor tænkeren opstår igennem identifikation med tanken, kan der ikke være frihed? Tanker kommer igennem erfaringer fra fortiden?

Hvor handlen finder sted hinsides denne identifikation, er der ikke “nogen”, som handler. Dette peger på: “ handlen uden handlen ”.

I kysset der kysses, uden at der er nogen, som kysser.
I elskoven der finder sted, uden at der er nogen, som “dyrker” sex.
I sansningen der sker, uden at der er nogen eller noget, der sanses.

….Der erfares det, som ordene “kærlighed” og “lyst” peger på, og der er ikke nogen til at erfare det…