Jeg læser, hvordan sætningen “at holde rummet” vedholdende bruges i forbindelse med “Tantra-kurser og -uddannelser”.

Det må være kommet fra den store indflydelse som “terapi” har fået på moderne tantra.
Intentionen er givet vis at skabe et “støttende miljø”?

Hvordan “holdes et rum” gerne i terapeutisk regi?
Det kan f.eks. være ved:

• At opstille “kontrakter” for hvad vi kan/vil eller ikke kan/vil – og hvilke forventninger vi måske har?
• At vise empati og en grundlæggende anerkendelse og forståelse af deltagernes følelser og oplevelser.
• At undlade at kritisere og bedømme, og invitere til at give udtryk for tanker og følelser, de måske ikke ville dele ellers.
• At terapeuten opmærksomt lytter uden at blive distraheret af egne tanker eller følelser.
• At tydeliggøre at det, mennesker deler og viser, omsluttes af fortrolighed og respekt.

…Og endelig som det næsten rutinemæssigt skrives:

• At respektere menneskers “grænser” og give dem kontrol over deres “egen proces”. Det omfatter f.eks. selv at lade dem bestemme, hvad de vil dele og hvornår?

Det talte sprog bedømmer

Et spørgsmål, jeg stiller, er, om det overhovedet er muligt IKKE at bedømme, når alt verbalt sprog er bygget op over at beskrive noget, som “det og ikke det!” ?

Intet menneske kan vel lytte uden at tænke og søge mening i det, som fortælles? Enhver tanke bevæger os emotionelt. Det er sådan vi har lært- og stadig lærer- at tænke og føle: Ved at sanse og koble det på lyden af ord.

Det levende lærer ikke igennem en proces

Noget andet er, at mennesker ikke lærer igennem en “proces”. Maskiner konstrueres til at virke i processer. Levende organismer lærer spontant, relationelt, uforudsigeligt, impulsivt, emergent, og igennem gentagelser, der skaber nytte. Vi lærer kontinuerligt af enhver forstyrrelse,

Kursus-lederne eller -terapeuterne ser sig som ansvarlige for at påtage sig “at holde rummet”.
Det kan minde lidt om det, en lærer i en skoleklasse måske også ser som et ideal for et “læringsrum”.

Hvordan holde rummet, når det i sin natur er tomt?

Når det så handler om “Tantra” bliver det for mig interessant at se på, hvordan et “rum” opfattes i de klassiske tekster.

Lao-Tzu skriver om rummet i “Tao Te Ching”:

“Tredive eger side ved side i et rundt hjulnav.
I dets tomrum er hjulets nytte.
Vi brænder ler til en krukke.
Hvor, der intet er, er krukkens nytte
Vi tømrer døre og vinduer til et værelse.
I disse tomme rum er værelsets nytte.
Så nytten af det, der er,
får vi ved at bruge det, der ikke er.”

Med andre ord:
Et “rum” består IKKE af væggene, reglerne, eller grænserne, men af, at der ingenting er i det.

Jeg ser det som en stor misforståelse, at det “at holde rummet” kommer til at indebære at fylde meget i det.
Det tomme rum, åbner for fri bevægelse. Fri i den forstand at vi kan bevæge os i det mulige, der opstår – og kontinuerligt på ny.

For mange mennesker opleves tomheden som en mangel. Vores underholdningsindustri og det forbrug, den skaber, bidrager til det. Også hvad angår megen moderne Tantra!

Tomhed ser jeg som en mulighed for at lytte og åbne sig for, at alt kan præsentere sig uden at blive presset eller formet af bestemte dagsordner, koncepter og fikserede ideer.

Det, som vil holde (på) det tomme, vil være kontrol

Den, som vil “holde rummet” dvs. denne ustyrlige tomhed, der jo netop IKKE er “noget”, vi kan “gribe”, kommer til at være hende eller ham, som lukker. At ville fange noget, som ikke er – leder ikke bare i ambition men også i kontrol. Ingen kontrol uden angst eller frygt.

Men hov, skal det da ikke være “sikkert” at undersøge “Tantra”?
Der kommer jo mennesker, jeg ikke kender?
… Og mødes vi ikke også i meget lidt eller uden tøj på? Det kan endda vække seksuelt begær!

Jo det gør vi også på stranden om sommeren!
Har du der behov for, at der er en til, “at holde rummet” på stranden for dig”?

“Nej ved havet er der jo plads til at trække sig væk. Og der er heller ikke en forventning til mig, om at skulle gøre noget bestemt “tantrisk””..

Netop!
På stranden er der ingen vægge, der afgrænser og begrænser rummet, og du kan bevæge dig frit..

At lære et sprog – frem for at “holde rummet”

Overvej lige, hvad det er, som kan gøre dig tryg i mødet med f.eks. en hest eller en hund? Eller for den sags skyld med en liderlig mand på et tantra-seminar?

Det handler om at lære, kende og anvende et sprog! Hunde, heste og alle andre dyr, er både lærende og kommunikerende levende organismer. Og de “taler” forskellige sprog.

Jeg skriver her IKKE om at opfinde- og reducere- det til et “Ja/Nej-sprog”..
Det hjælper ikke ret meget at kunne sige “Qui” og “Non” på Fransk, og tænke at det rækker, til at passe på sig selv i Frankrig. 😉 .. Der skal en hel del mere til!

At bevæge sig med hinanden ER både at iagttage, lære og kommunikere. SE om vi kan finde en fælles rytme, tempo og takt, hvor det er muligt. Aflæse og kropsligt spejle det, hinanden gør. Frem for alt at bevæge os tydeligt, opmærksomt og lyttende i mødet.

Vi lærer godt ved at bevæge os kropsligt sammen.

Der findes intet, vi lærer bedre af, end at bevæge os kropsligt tæt sammen med et andet menneske (eller dyr), som inviterer til kontakt i et passende tempo og uden at forvente eller forlange noget af det.

Det er for mig at se grundlaget for at bevæge sig i integritet: Altså at passe på både os selv og hinanden. …

Omvendt er det meget vanskeligt at lære noget af et menneske, som søger “den professionelle distance” – ud over selv at relatere i distance!

Når vi igen og igen hører, hvor trygt og frit det er, at mødes i vores praksisfællesskab på Mahamudrainstitut, så peges der dels på, at der ikke er noget, nogen skal. ..
Vi inviterer til en “undersøgende praksis”.. og IKKE til en “underholdende- eller en “udviklende praksis”.

Hvad, der også fremhæves er, at det er meget tydeligt at se, hvilket “sprog”, vi, som mødes i den ramme, kommunikerer med hinanden på.

Et menneske der er relativt ny hos os, også i forhold til “Tantra” overhovedet, fortalte mig, at vedkommende til et tantra-arrangement et andet sted, meget tydeligt kunne se, hvem der havde været på Mahamudrainstitut.
Det kunne hun alene på måden, de bevægede sig på, og hvor opmærksomt de mødte andre mennesker <3

Kom og vær med!… Få en smagsprøve på vores påskecamp, sommercamp eller kom på en prøvegang i vores Cupisofi praksis-fællesskab