Hvad betyder magt? I går skrev jeg om, hvordan mobbere formår at skabe angst igennem sproglige fiktioner, som flytter vores virkelighedsopfattelse, alene ved at vi gentager dem. Vel at mærke uanset om vi går med dem eller imod dem.

Ja sådan set binder de MERE, når vi lader os forarge og vil bekæmpe dem!

Mobbere og mennesker som stræber efter magt, gør det først og fremmest ved at definere og afgrænse både: Hvad vi taler om, og hvordan vi gør det.

Hvad betyder magt?

Hvad vil det overhovedet sige at udøve magt?

Betyder det at:

• – få mennesker og dyr til at gøre noget, de ellers ikke ville have gjort?
• – gennemtrumfe sin vilje på trods af modstand?
• – definere og styre hvordan vi opfatter det levende, livet, universet og hvad der er?
• – få andre til at bevæge sig på bestemte måder, uden at de bemærker det?
• – begrænse hvilke valg der overhovedet bliver mulige?
• – at bestemme hvilke spørgsmål der må stilles?
• – at få mennesker til at tro, at det, de gør, er deres egen frie vilje – Uden, at de opdager, at de styres i en bestemt retning.
• – at begrænse andre levende væseners muligheder for at handle frit?

Det er ikke måske ikke så enkelt at pege på, HVAD magt er.

Og måske er det alligevel?

Et eksempel på magt

Lad mig komme med et eksempel på magt, som alle mennesker erfarer:

Under vores mors graviditet, har vi overhovedet ingen fornemmelse af, at vi er adskilt fra hende. Den opstår først efter vores fødsel. For mor var det relativt let at styre os inden. Relativt, idet vi naturligvis kunne sparke og være urolige, og på den måde forstyrre mors søvn eller hvile.

Hvis vores mor havde bekymringer og angst under graviditeten, så tager de til i det øjeblik, vi ligger der ved brystet: Skrøbelige, og fuldstændigt afhængige af hende og andre voksne omkring os. Vores liv ligger på ingen måde “i vores egne hænder”. Vi er , hvad jeg kalder for “Uden egen-eksistens”.

At blive far

Da jeg som meget ung blev far første gang, mærkede jeg følelsen af den umådeligt store omsorg og kærlighed i mødet med det der lille helt vidunderlige væsen.

Det var på en gang, som åbnede der sig en helt ny dimension af det at være levende som mand. Samtidig tårnede følelsen af et kæmpe ansvar sig op: At passe på og støtte det lille menneske .- Bogstaveligt talt: Holde det i live! Vel vidende at hun på en eller anden måde, uforvarende nærmest “forsøger at slå sig selv ihjel hele tiden”.

Ja ikke at det var hendes intention overhovedet! Og opdage-trangen, eventyrlysten og nysgerrigheden UDEN erfaring med alt det som kan være farligt og slå os ihjel, kunne føles meget overvældende, når nu det var mig/os, som ville passe på hende.

Tanken om at der skulle ske noget alvorligt med hende, var ganske enkelt uudholdelig.

Opgaven blev: At skabe et trygt læringsrum for hende, på en sådan måde at jeg kunne føle mig tryg i forhold til min egen angst for det, som kunne gå galt.

At opdrage?

Måske kan du genkende dette dilemma, hvis du er forælder?

Vi kalder det at “opdrage”. Det handler om magt i den forstand, at vi ønsker at styre andre mennesker så vidt muligt uden, at de opdager det – på en sådan måde, at VI ikke føler angst.

Og for vores børns vedkommende forhåbentligt også sådan at DE ikke føler angst! Begge dele vil vise sig umuligt!

Hvad betyder magt? – En måde at relatere på?

Magt bliver i det perspektiv til EN MÅDE AT RELATERE PÅ.

Med “angst” forholder det sig på samme måde..

Magt og Angst FINDES således ikke som noget håndgribeligt. Ordene udtrykker måder at skelne på. Da al skelnen sker SOM bevægelse, bliver de til beskrivelser af “måder at bevæge sig- og bevæges på.

Magt bliver diffust og allesteds-nærværende. Kan nogen af os reelt bevæge os “autonomt”? Eller bringes vi til at identificere os med bestemte måder at tænke, bevæge og iagttage på?

F.eks igennem opdragelsen, skoler, arbejdspladser, politiske strømninger, mode, naturkatastrofer, epokegørende opdagelser, religiøse bevægelser ..etc.

Magt uden centrum

Er det sådan at Magt opstår emergent uden et centrum og igennem utallige – principielt uendeligt mange – interaktioner? Det vil betyde, at vi IKKE kan altså ikke sætte en finger på “magtens centrum” .. Højest måske pege på noget, der stærkest repræsenterer vigtige magtunderstøttende fortællinger.

Magtens måde at virke på bliver til, at vi låses i gentagelser. Når vi bliver ved med at iagttage verden igennem ens-lignende mønstre, bekræfter vi det, vi allerede mener at vide. Vi mødes i ekko-kamre, hvor de samme fortællinger gentages uden reelt at ændre perspektiv.

Det svarer til at mødes for at danse sammen, og hver gang øver vi de samme trin. Vi vælger musik som passer til dem, og forstyrres når den ikke gør det.

Det er sådan angst opleves: At vi ikke kan bevæge os anderledes, uden at sanse ubehag i mødet med det ukendte. Så fryser vi. Låser og gør os ubevægelige. I ubevægeligheden bliver det umuligt at skelne og iagttage anderledes.

Bevæg dig anderledes!

Har du nogen sinde reflekteret over, at du kun er i stand til at se bevægelsesmønstre ved at BEVÆGE DIG ANDERLEDES, end det, som ses?

Hvis det, der “ser”, bevæger sig præcis på samme måde, som det, det ses, så skabes der ingen forskel, ingen kontrast, ingen skelnen.

At se noget anderledes – nye mønstre og muligheder, betyder: At ændre måden jeg bevæger mig på, og ikke forsøge på at ændre det, jeg mener at se “derude”.

Det ER IKKE derude!

Det derude skabes derinde, SOM jeg bevæges og bevæger mig.

Jeg kan ved at bevæge mig altid forstyrre det, som bevæger. Spørgsmålet og undersøgelsen af det bliver: HVORDAN?

Det handler om krop

Det er det som gør os levende og ikke maskinelle: Vi kan ændre vores måde at bevæge os på. Det kan maskiner ikke.

Magt opstår ved, at vi låser os i spejlende gentagne bevægelser. Frem for at lade os forstyrre – turde det! Skifte rytme, takt og tempo. Ændre perspektiv, stille “forbudte spørgsmål”, eksperimentere, lege, være “uordentlige”.

Vi kan gøre det i fællesskaber, hvor vi kontinuerligt udfordrer gældende antagelser og afprøver alternativer. Dekonstruerer “sandheder” og udvikler “muligheder”. Formulerer undersøgende spørgsmål, frem for at reproducere “sandheder”.

…….

Frem for alt handler det om KROP.

At bevæge vores kroppe anderledes for os selv og med hinanden i varierende måder, vi møder på.

Når kroppen bevæges anderledes VIL intellektet følge med. Det ændrer sig igennem EMOTIONELLE forstyrrelser.