Hvad hjæper

Hvad hjælper, når noget føles svært?

Hvad hjælper?

At gå alene ud i naturen, sanse mangfoldigheden, alt det levende og den friske luft?

At sidde sammen med en kontaktsøgende kat eller hund, og sanse det gensidige behov for berøring?

At sidde fysisk og intimt sammen med et menneske, vi føler os nære med – i stilhed eller anerkendende samtale om det, som fylder ?

At gå, sidde eller ligge hånd i hånd, uden at sige noget, og fornemme at vi ikke er alene i livet?

At elske sart, opmærksomt, blidt og stille – og måske erfare, hvordan det bevæger sig til saftig fyrig og svedig varm elskov?

….

Eller hjælper det?

At opsøge en “professionel”, der gerne for en passende eller upassende betaling vil tale om dit “problem” eller “tema”, og finder det nødvendigt, at det skal ske i afgrænset professionel distance?

At lade sig Tantra-behandle passivt liggende – eller i det mindste kun beskæftiget med sig selv, imens den, som mener at “give” mig en gave – mod behørig betaling – gør sig umage med at transportere nydelse til mig? …Og naturligvis undervejs sørger for, at der ikke sker en overtrædelse af de selvopfundne regler, som skal forhindre naturlig, kropslig, impuls, intimitet og elskov?

….

Intimitet 🥰

Hvis nogen spørger mig om mine svar på spørgsmålet: “Hvad hjælper, når noget føles svært?”, så er jeg til intimitet!

Vi har det typisk svært, når vi føler afstand til livet og det levende.

Mange mennesker har aldrig lært at overvinde distancen! Tværtimod præges de til at vedligeholde den skarpe grænse.

“Det er dit!” .. og “det er mit”.

Den sætning kan bruges på nærmest alt: Fra problemer, sorger, tanker, det materielle .. Og sågar på Livet selv.

Vi kan ikke noget selv! Det kan INGEN!

Den vigtigste evne og kompetence vi kan øve, er at opløse den der illusion om afgrænsning, selvstændighed og distance, som er betingelsen for, at vi kan kontrolleres af andre mennesker!

Det kan være virkeligt svært!

Isæt hvis vi ser os som verdens centrum, hvorom alt drejer sig.

Tænk at ville gøre Livet, til “sit” .. Og gøre “andre, det andet og det levende” til noget, som vi skal bruge, til at få mest muligt UD af det?!

Previous Article
Next Article