Hvad vil du med dit liv? Det spørgsmål martrer unge allerede meget tidligt. De vokser op i en kultur, hvor det er uhyre vigtigt at vide, hvad du vil med dit liv?

Vi opdrages til at stille krav og have forventninger til os selv. Vi lærer det i skolen. Der skal være et mål for alting. Det, vi gør, holdes op mod en målestok og andres bedømmelse. Denne evige stræben efter, at andre mennesker skal synes, at vi er gode nok, inviterer os til kontinuerlig selvkritik. Vi lærer at søge efter andre menneskers accept i den tro: “at når de bedømmer os så bliver vi set?” .

Vi opdager ikke at det menneske, som måler os, har øjnene rettet på sin egen målestok i forsøget på at få os til at passe på en skala?

Historien om: “Hvad vil du med dit liv?”

Spørgsmålet: “Hvad vil du med dit liv?” Inviterer os til at fortælle en historie om noget, som endnu ikke er.
Til at skabe et idealbillede, hvis inspiration kommer fra glansbilleder og eksempler om hvem, vi tror: “at de må da leve et godt liv?”

Det gode liv skabes af moral. Enhver kultur har sin opfattelse af, hvad der skal til for at blive et succesfuldt menneske.
Moral deler op i det, der er rigtigt og forkert, godt og ondt, sandt og falsk, nyttigt og unyttigt.

Vi skaber og vedligeholder et samfund, hvor det ikke er godt nok at leve bare for at leve. Nej vi skal vide, hvad vi vil med det?

Når vi leger som børn, så leger vi for at lege. Vi leger i lyst og af lyst. Meget tidligt introduceres vi så til konkurrencen.

I dag starter det med de første computerspil, hvor man kan komme videre, når man er god. Senere bliver det “gaming”, hvor man kan konkurrere og vinde, hvis man vel og mærke ikke bliver “slået ihjel” af konkurrenterne.
“Man skal være dygtig” for at blive optaget i et godt “team”.

Hvad vil du med dit liv? – gøres vigtigere end AT leve

Sindet fyldes af billeder af selv-iscenesatte mennesker på Instagram. Børn lærer hurtigt, at det gælder om at “se ud”, have mange “følgere” eller at få “likes”. Billeder af “mit liv” er vigtigere end AT leve, imens jeg gør det.

Vi opdrages ud af kontakt til lyst og ind i ambition og pligt.

Jeg ser det mere end nogensinde før. Disse år med Corona og ikke mindst en tiltagende af-seksualisering af samfundet der bl.a. kommer til udtryk igennem, at en socialdemokratisk styret regering opdeler samfundet i de, som gør deres pligt og de, der betegnes som “uansvarlige”.

Den pligtopfyldende gøres til ham/hende, der handler ansvarligt. Det ses ikke at det menneske, som handler af pligt IKKE KAN handle ansvarligt, men agerer i frygt for skyld og straf?

For at bevæge mig ansvarligt må jeg være fri i min bevægelse og bevægelighed. En maskine kan ikke handle ansvarligt, den skal gøre, som den er programmeret til.

Den politiske og moralske dominans træder langt ind i vores intimsfære og forlanger, at vi skal se os som skyldige, hvis ikke vi lader os vaccinere og opfører os, som det forventes af autoriteten.

“Hvis du er færdigvaccineret er du fri til…” siger de.
Hvad de mener er: “Hvis du er færdigvaccineret har du Lov til…”

Med lov fratages frihed.
Med lov idømmes straf og tillægges skyld.
Med lov bygges religioner.
Lov bygger på moral.

Børn og unge som får det svært

Det er for mig indlysende, at så mange børn og unge får det svært. Vi fødes af lyst. Vi er lyst! .. Det er det levendes væsen at være lyst. Vi fødes spontane og impulsive. Det levende karakteriseres ved at leve af sig selv.

Lyst vil ingen steder hen.
Lyst er det, som ER levende.
Den søger intet, den vil intet.
Den er som den er.

Det samme kan skrives om “kærligheden”.

Hvad vil du med dit liv? – som at sætte det levende i bur.

At give børn og unge spørgsmålet: “Hvad vil du med dit liv?” .. Svarer til at sætte et vildt, sundt, levende dyr i snævert bur.

I begyndelsen vil det kæmpe for at komme ud. Efterhånden resigneres i apati og fortvivlelse.
I sig mærker det lysten blive kvalt igennem tremmernes kontrol og krav om tilpasning.

Det er det, kontrol gør: Den binder lysten ved at hæmme muligheden for at bevæge sig spontant i overensstemmelse med sin natur!

Hvad vil du med dit liv?
Hvad vil du som mand?
Hvad vil du som kvinde?
Hvad vil du med den artikel?
Hvad vil du med dit arbejde?
Hvad vil du med det kys?
Hvad vil du med den uddannelse?

Hvad har du lyst TIL…. Åh dette “til” der skal drive os et eller andet sted hen, hvor vi tror, at der er bedre..

Jeg kan fortsætte listen i det uendelige.

Når spørgsmålene gøres vigtige nok, virker de som tremmerne i buret.

At binde sindet i det, som bør komme…

De binder kroppen i de illusioner, som sindet skaber om noget, der ikke ER, men som BØR være eller -komme.

I det øjeblik bliver vi følelsesløse over for at sanse, HVAD vi er, og mere optagede af det, vi skal blive, som vi endnu ikke kan mærke.

Og kroppen?
Den er lyst! Den vil ud! .. Og intellektet gør, hvad det kan, for at undertrykke det.

Det skal man få det dårligt af!

Voldsomst bliver det, når hormonerne begynder at rase. Seksualiteten vil blomstre og lege i al sin uordentlighed og emotionalitet. Den vil ikke noget med “et liv”.
Den er bare levende!

Hvad, jeg skriver her, er blot et blegt ekko af det, som f.eks. Zhuangzi og andre af de klassiske forfattere til tantras skrev for tusinder af år siden. Zhuangzi pegede på Konfucius´ strenge morallære og viste en anden vej:

Den vej, som ikke findes, før jeg træder på den.
Og ser jeg mig tilbage, er dens spor ikke til at få øje på.

Hvis du vil være med til at undersøge det, så læs om vores undersøgende fællesskab her