Hvordan opstår den tanke i et Selv at følge en invitation til at opgive sig selv, og hvilket selv vil det?
Vil ikke et Selv gøre alt for at passe på sig selv?
Kan det ske på andre måder end at få øje på, at dette Selv må være illusion? En illusion, som plantes i os, næsten fra vi åbner vores øjne for første gang med det klare formål at kunne styre os?
At noget fremtræder som en illusion betyder, at det ingen reel eksistens har. Hvis noget ikke har egen eksistens, så vil der ikke være noget at opgive.

Illusioner er som drømme: De kan føles som virkelige, indtil det opdages, at de ikke er det.

Vand kan kontrolleres, hvis det puttes i en form

Forestil dig at vores natur er at være som vand! Det har ingen form i sig selv. Det flyder frit. Måden at få kontrol over det på vil være at fryse det i form. En isterning kan flyttes! Alternativt at putte det i en form, som er lavet til formålet. Så kan formen med det indelukkede vand flyttes uden besvær.

Hvis nu vi lærer “vandet” i formen, at det skal føle sig forkert, hvis ikke det befinder sig i en overskuelig form? …:

“Du skal passe på! – Din form er dit Selv.. Mister du den, så vil du få det svært! Ingen vil være sammen med vand, som flyder. Det er alt for uordentligt og udenfor kontrol. Arbejd i stedet for på at udvikle din form, så andre synes godt om den og ved hvem- og hvad- du er! Det vil give dig et godt og succesfuldt liv!”

…. så stivner det vand som fødtes til fri bevægelse i både ambition og angst.
Hvilket Selv ønsker sig ikke succes?

Udskifte den ene form med en anden?

Hvis det skulle slække lidt på det undervejs, så er det enkelt at gøre noget ved: Vi skal blot invitere det til at søge en anden form. Hvordan formen er, er ikke vigtig for at kontrollere vand. Det er nok, at det er i en form.

Form skabes på samme måde som det gøres i Rolle-computerspil med invitationerne:

“Vil du også kunne Xy?
Vil du også opleve Tz?
Vil du også se sådan ud som Pq?

Så skal du bare købe det, jeg præsenterer dig for nu…
Tænk bare på, hvad andre vil synes om dig, når du bliver så dygtig og smuk!”

Forført til at blive hvilket Selv?

Hvilken lidelse må det ikke være for det vand, hvis natur det er at flyde frit, at blive forført til at blive i sin form? … Og ovenikøbet mærke misbilligelse, hvis der i et øjebliks uagtsomhed skulle løbe blot en lille smule ud over kanten eller den brister helt?

…

En Tantra taler ikke til form – men til det vand indeni, som har en fornemmelse af, at noget ikke stemmer?

Parksis-fællesskabet om Tantra, tantramassage og elskovskunst