Hvordan bringer jeg bevægelighed ind
Hvordan bringer jeg bevægelighed ind i det fastlåste og stivnede i livet? At noget føles låst i kroppen og sindet, hænger sammen med, at det ikke bevæges. Det kan være særdeles nyttigt og et udtryk for, at det levende passer på sig selv.
Smerte gør, at jeg undgår at bevæge
Hvis et led smerter, vil jeg impulsivt undgå at bevæge det for meget. Nogen vælger alternativt bedøve det, så smerten ikke sanses så slemt.
I det ser jeg ingen forskel imellem sind og krop: De bevæges simultant med hinanden. Smerter sindet – låser også kroppen og omvendt.
Smerten udtrykker for mig IKKE et signal om at standse bevægelse – men en kontant invitation til at bevæge mig anderledes.
At lære betyder at bevæge
Fra vi fødes til vi dør, har vi en enorm kapacitet til at lære. Læringen består i at finde nye måder at tænke og bevæge os på. Ofte vil vi tænke, at den opstår som en reaktion på forandringer i vores omgivelser?
De færreste ser måske, at det at bevæge sig anderledes betyder, at omgivelserne ændres af-sig-selv? Jeg er ikke adskilt fra det, der er “omkring” mig. Jeg sam-skaber det – og det mig. Det bliver til min “kontekst” dvs. min eksistens.
Vi kender det fra udtrykkene: “Smil til verden, og den smiler til dig”, eller “Nød lærer nøgen kvinde at spinde”, “Vær med andre, som du vil, at de er med dig”.. og utallige andre.
At være levende betyder: “At bevæge sig af sig selv”. Er vi døde, eller fuldstændigt bedøvede og passive på operationsbordet, vil det være andre, som gør det med os. Det sidste lærer vi intet af. Vi forandres – javist. Og forandringen har karakter af manipulation: Vi “føres med hånden (manus)”.
Jeg lærer ved selv at gøre
Hvordan bringer jeg bevægelighed ind i det fastlåste og stivnede i livet?
Jeg stivner i smerte – erkendt eller fortrængt. En smerte der vil beskytte! Hvordan bringer jeg bevægelighed ind i det fastlåste og stivnede i livet?
Det spørgsmål inviterer til læring og undersøgelse. Intet menneske kan lære mig noget. Jeg KAN kun selv lære, og det sker ved at åbne mig for at bevæge mig med noget, der er nyt og ukendt.
Det æstetiske møde – den æstetiske berøring
Mahamudra tantra massagen fungerer som et sådant lærende rum:
Det æstetiske møde – den æstetiske berøring – kontakt i bevægelse.
“Episteme aisthetike” (af græsk) eller Æstetik – henviser til videnskaben om sansningen og det sanselige ..
Dvs. den bevidste, opmærksomme og kompetente sansning der vil være uløseligt forbundet med bevægelse, og med Kants ord: Finder sted i ”hensigtsmæssighed uden hensigt”.
Opmærksomt og ikke pludseligt
Hvis jeg f.eks. vil bevæge et led, som smerter, på en anden måde, må det ske med stor opmærksomhed og uden pludselighed.
Jeg lærer godt sammen med et andet menneske. Ved at “låne vedkommendes intellekt for en stund, og tillade mig at bevæge i sindet på en ny måde – og/eller ved at gå i fysisk kontakt, og bevæge mig opmærksomt sammen med vedkommende.
Det bliver MÅDEN, jeg inviteres på, der gør det let at afspænde og undersøge det, der har været så ubevægeligt i måske mange år?
En vane at spænde op
Megen ubevægelighed er opstået, ved at møder med mennesker har været overrumplende og uden reel chance for at flytte sig spontant.
For at smerten i det ikke skulle blive for stor, lærte både sind og krop at spænde op. Det blev til en vane – et mønster at bevæge sig i når situationer lignende disse møder.
Ganske forunderligt bliver denne spænding og tillærte måde at møde andre på, medskabende til at tilsvarende situationer også opstår.
Et menneske der f.eks. næsten altid ser væk, i mødet med mennesker i angst for ikke at blive anerkendt, vil uvilkårligt have den virkning på andre, at DE ikke føler sig set.
At opdage sig selv igennem små opmærksomme invitationer
Et møde i en Mahamudra tantra massage bliver at erfare fundamentalt anderledes måder at mødes og bevæge mig på: At opdage af-sig-selv igennem små bitte invitationer, der absolut intet kræver eller forlanger af mig, og blot åbner muligheder – At se mig i et helt nyt perspektiv:
Jeg bringer bevægelighed ind i det fastlåste.
