I lyst er der ingen ambition. Lyst er kreativitet
I lyst er der ingen ambition. Den hører begæret til. Lyst vil ikke “noget”, den kan ikke forlanges, kræves, købes, forhandles.. Den er ganske enkelt impuls og spontanitet. Som at hjertet slår pulsen og åndedrættet trækker sig selv…
Lyst er det, som alt levende er: Forskellige udtryk af det levende.
Lyst er som at lege. Forlang at nogen leger, og legen udebliver!
Lyst er kreativitet.. Det skabende, der i sin bevægelse rummer alle retninger.
Lyst rummer ingen mening, ingen tro, ingen sand dom… Alle disse måder at måle på, hører ambitionen og begæret til.
I lyst må sandhed være opfundet af en løgner? Hvad ville ellers få nogen til at insistere på den?
Derfor sad mennesker i meditation igennem mange år. De blev siddende til alle ideer om at opnå noget andet igennem det end blot at sidde, ikke fandt plads i sindet mere.
Frøen i lyst
Der er som frøen, der sidder stille, fuldstændigt vågen og iagttager alt, hvad der bevæger sig. Det er frøens praksis. Det er det, den er… Den underholder sig ikke med noget andet, end det, den er. Bedøver sig ikke.
“Haps” lyder det, hvis den er sulten og en flue kommer for tæt på. Det sker spontant og fuldstændigt uden anstrengelse.
Når Tantra sælges med løfter om at opnå det ene eller det andet, så handler det ikke om lyst, men om begær.
Det begærlige menneske, tiltrækker begærlige mennesker. Ambition møder ambition. Begge vil have noget ud af hinanden. De opfinder mål for det, og gør sig i samme sekund til dommere over det, de oplever.
Vil du leve orgastisk?
Nej tak!… Tænk lige tanken: At orgasme hele tiden!? Hvilket handikap!
Og naturligvis tænker ingen, at det vil ske på et kursus… De tiltrækkes af underholdningsværdien. Måske er der noget at “få”?
“Vi må give dem noget, så de kommer igen!”… Siger arrangørerne til sig selv. Hvor orgastisk er det at møde nogen, som vil vil give dig en orgasme?
Visdom?
“Lad mig dele min visdom med dig!” siger en anden. “Den er gratis…
Visdom kan ingen dele.
Indsigt kommer af iagttagende praksis.
Iagttagelse er det, du og jeg er. Det er Lyst: At bevæge og bevæges.
Viden kan føles nyttig og er samtidig begrænsning.
En menneske, der mener at vide, ser intet, men fanges i egen bedømmelse.
Lad dig derfor ikke fange og tro på noget af det, jeg skriver.
Sandt er det ikke!
Lige så lidt som invitationen til en fest, er den fest, der inviteres til.
Lad festen feste med dig.
Det er ikke sjovt at forsøge at få det sjovt, og ikke spor lystent at ville have “mere lyst”.
Vi er lyst! .. Det ses, når der ses..
<3 Jesper