Efterhånden som jeg vel – i det mindste målt på antallet af år jeg har levet – kan betragte mig som “en moden mand”, er det blevet klarere og klarere for mig at se og beskrive det, jeg vil kalde for: illusionen om kontrol og lidelsens natur.

Ønsket om at kontrollere

Jeg har igennem bogstaveligt talt tusinder af seminarer, foredrag og mange mange flere samtaler, mødt en helt gennemgående ambition hos mennesker: “Ønsket om kontrol” – At være i kontrol, og at kunne kontrollere sine omgivelser og sit “liv”.

Størstedelen af den videnskabelige forskning og såkaldte teknologiske udvikling” har haft det samme sigte: “Fri os fra at skulle leve under byrden af uforudsigelighed!”.

Der skal være en plan!

Religionerne har ikke været en undtagelse herfra. “Gud har en plan med dig!” er blot en version af samme stræben. En anden ideen om at kunne frigøre sig fra “et karmisk hjul” igennem de “rigtige og gode handlinger”… Den sidste beror i øvrigt nok på en bevidst mistolkning af ordet: “Karma”.

Astrologer har og kan stadig tjene formuer på at give mennesker en følelse af forudbestemmelse og kontrol.

Kontrol som kernen i forretning

Det alt overskyggende begær efter at opnå denne kontrol, ligger bag den evige jagt på rigdom, penge, status og magt – og er samtidig kernen i forretningen hos langt de fleste af de virksomheder, jeg kan nævne. Penge er i sig selv skabt FOR at opnå kontrol med handel og menneskers frihed.

Ingen konge kunne bygge stalde, der var store nok, hvis skat skulle betales med får eller geder. Hvor meget lettere er det så ikke at forlange at al skat leveres i guldstykker af en helt bestemt størrelse?

Illusionen om kontrol er i vejen for glæde og lyst

Det ganske paradoksale i alt dette bliver, at samtidig med at det er kontrol, mennesker ønsker sig, så er det også kontrollen, der står i vejen for glæde og kontakt til lyst.

Fortæller nogen mig en historie, der ender, som jeg forventer det, vil jeg næppe bryde ud i latter?
Er det f.eks. muligt og forbundet med nydelse at orgasme på en kontrolleret facon?

De fleste vil helst være glade og tilfredse og fri fra lidelse? AT de “vil være det” – betyder at de ikke allerede er det…. Midlet, de griber til, bliver at søge kontrol – Hvilket i min beskrivelse giver en sikkerhed for, at glæden udebliver.

Giv dem regler at tænke og følge!

Hvis, jeg skal bringe mennesker ind i en illusionen om kontrol, og få dem til at handle, som om denne kontrol er reel, vil den letteste måde være, at give dem nogle faste overbevisninger, værdier og regler de skal tænke og følge.

Det virker naturligvis kun, hvis jeg samtidig kan skabe og effektuere en umiddelbar og for alle synlig konsekvens af at bryde disse regler. Der skal være absolut forudsigelighed imellem regelbrud og øjeblikkelig konsekvens, og det skal erfares dvs. sanses konkret her og nu.

Reglen skal være hævet over mennesket og liv. Dommeren, der skal dømme, må naturligvis også være det. Det bliver således nødvendigvis GUD som i sidste ende træffer dommen, repræsenteret af et “menneske på jorden”. Og ER der ikke lige en “GUD” ved hånden, så går det også med “Karma”, “Staten” eller “Juraen”.

Centralt i dette vil være en ensartet forståelse af “rigtigt” og “forkert” og “sandt” og “falsk” og ikke mindst “skyld”. Uden det bryder hele kontrolsystemet sammen.

Jeg lærer at tænke i illusionen

Alle disse virkemidler lægges meget tidligt ind i mit intellekt, ved at jeg lærer at tænke på en helt bestemt måde.

Jeg bibringes f.eks. illusionen om at: “Den, som arbejder hårdt, vil nå sine mål”.

Dette på trods af at de hårdest arbejdende mennesker i verdenshistorien stort set aldrig har haft muligheden for at gøre andet end at pukle for nogle andres “mål.”

Illusionen om at “penge er magt” – gøres også til et særlig vigtig trossætning. Ikke alene ser mennesker med mange af dem ud til at have en vis status. Omvendt regnes de, som ingen har, ikke for meget. “Værdi” gøres op i “penge”.

“Hvad koster du?” bliver et spørgsmål, som ingen længere rynker på panden over. Det signalerer kontrol!

Længsel efter forudsigelighed

Det hele næres af begæret efter forudsigelighed.
Konsekvensen er lidelse – også psykologisk lidelse.

Jo mere lidelsesfyldt mit liv opleves – jo mere vil jeg så stræbe efter at komme i “kontrol”.
Hvilket snedigt og uhyggeligt hamster-hjul at være opdraget og uddannet ind i?

Et fængsel uden mure, som de indsatte selv er med til at sikre ved at ønske mere kontrol.

Et kæmpemæssigt “marked” der skaber sig selv, af sig selv. Millioner af mennesker der vil “heales” i overbevisningen om, at de mangler noget, er syge, er “delte” eller bare ikke “rigtige nok”, som de er.

Milliarder der kan og vil underholdes i angsten for ikke at have kontrol over sin “fritid”. En “tid” der ikke er mindre bundet, end når de er “på arbejde”… Bindingen er blot subtil, og vedligeholder de værdier og den stræben, som får dem til at gå på arbejde i ønsket om, at nogen vil bruge sig.

Hvorfor kan jeg ikke få…?

• Hvorfor kan jeg ikke få den mand, jeg elsker?
• Hvordan kunne hun finde på at være mig utro?
• Hvorfor skulle jeg blive syg lige nu?
• Var den finanskrise ikke kommet, så ville jeg…!
• Hvis du bare var glad hver morgen, så ville min dag også begynde godt!
• Jeg er blevet gravid, og det kommer bare så ubelejligt!
• Min søn kan ikke sidde stille i skolen, og jeg aner ikke mine levende råd?
• Jeg har ingen lyst!
• Jeg ser ingen perspektiver for mit liv!

“Hvis bare du (og alt) var anderledes (som jeg ville have det) så ville alt være godt for mig!“

Savnet efter at være i kontrol, nærmest emmer ud af ovenstående spørgsmål. Samtidig er det vel også ret tydeligt at de vidner om, at det “at leve” ikke ER i kontrol?

Hvad, jeg om noget har set, er, at lidelsen, der føles, meget ofte knytter sig til måden, der spørges på. Spørgsmålet selv inviterer ind i illusionen om mere kontrol….

Det sker af sig selv..

Jeg kan ikke “få” nogen til at lide mig. Det sker af sig selv. Lyst kan ikke forlanges, forventes eller kræves. Den opstår af-sig-selv.

ALT, hvad der lever – gør det af sig selv. Bevæger sig – og bevæges i kontinuerlig forandring, veksel og sammenhæng.

Hvorledes lever jeg i denne forandring, der hverken er “omkring mig” eller “i mig” – men er det, jeg er? – når jeg må opgive illusionen om at være i kontrol?

Det kan jeg, når jeg anerkender, at det er det, som er.
At jeg lærer at bevæge mig med og i, det som er, og ikke bundet i illusionen om det, som bør være eller var.

“At lære” betyder for mig, at bevæge mig således at muligheder vokser.

“At lære” betyder at spejle det, som er, i kontakt, naturligt og uden anstrengelse.

“At lære” betyder at sanse – opmærksomt og bevidst – hvordan jeg bevæges og bevæger mig – spontant og helt af-mig-selv.

Tilopa gav dette med til Naropa i sin smukke Tantra kort før sin død..

Måske er det noget for dig at være med på Cupisofi og elskovskunst eller Systemisk uddannelse på Mahamudrainstitut?