Impuls kan hverken mærkes eller følges. Jeg kan ikke følge min impuls. Den eller det er det, jeg er. Hvad vil det sige at være afspændt og naturlig?

Saraha opfordrer i sin berømte sang kongen til “at forblive afspændt og naturlig”. Denne invitation er helt central i en Tantra.

Det samme budskab finder jeg I Zhuangzhi: “Spontanitetens bog. Bogen henføres til Zhuang Zhou. Han henviser til “Wu Wei”.. der ofte oversættes til “ikke handlen” eller “at handle hinsides valg”… Dvs. “spontant” og “impulsivt”

Denne invitation tager jeg gerne og ofte op på seminarer i Mahamudrainstitut. Udfordringen med den er, at den umiddelbart forekommer at være paradoksal.

Siger jeg til en menneske: “Vær spontan!”.. så ville det at følge opfordringen netop ikke være “spontant”. Sådanne paradokser er Tantras fyldt med. I Zen i særdeleshed.

Paradokset opstår i intellektet, og kan igennem iagttagelse lede til at erkende naturen af samme intellekt.

Når, jeg bringer det op så mange gange, så hænger det sammen med, at vi ser, hvor vigtigt det er at kunne flytte sig spontant i ethvert møde, uden på nogen måde at skulle begrunde eller forklare sig.

Nogle kalder det at “sige JA og NEJ”. For mig vil et udtalt ja og nej komme for sent. Det handler ikke om at “sige noget”, men om simpelthen at lære at flytte sig hinsides tanke: At bevæge spontant i impuls.

Det er simpelthen SÅ svært at forstå – og det ligger i paradokset: Det skal ikke “forstås”, det skal erkendes – altså ses og sanses hinsides intellekt.

Når, jeg hører tale om “at blive bedre til at mærke sit nej” eller “at følge sin impuls” så peger denne sætning på noget, der ikke er set.

Impuls kan hverken mærkes eller følges

Jeg mærker ikke “efter” om en myg stikker mig.
I mikrosekundet, det sker, vifter jeg den væk, hvis jeg altså sanser det?

Det, der kunne gøre, at jeg ikke sanser det, ville være, hvis jeg er optaget af noget – eller fokuseret på et eller andet.
Hvis kroppen spænder, vil myggen også kunne suge sit blod i ro og mag. I spænding reduceres både opmærksomhed og sanselighed.

“Jeg” kan ikke “følge min impuls”. Jeg er den.

Kan jeg spalte mig i to?

Hvis, jeg skulle kunne følge mig, så måtte jeg spalte mig i to. Impuls er livskraft – det der sker-af-sig-selv helt uden grund eller årsag.

Trækker jeg vejret, fordi jeg er i live, eller er det vejret, der trækker sig med mig?

Det sker “bare” af-sig-selv.

Det er det jeg kalder for at leve. Det styres af-sig-selv. Det er puls eller impuls… Jeg vil kalde det for “lyst” … (som altså ikke blot betyder “seksuel lyst”) .

Det levende passer på sig selv.

Det er i impuls, at det levende passer på sig selv, hvis jeg – optaget af tanker – træder ud på vejen, uden at være opmærksom på den bil, som kommer kørende”. Jeg reddes ikke ved “at mærke efter”.

Impuls er at springe tilbage. “Jeg” gør det ikke. Den eller det gør det med mig…

“Jeg” kan ikke “følge min impuls”. Jeg er den.

Fra vi er børn, lærer vi, at vi ikke skal være impuls og spontane. Nej vi skal:

• Være “ordentlige” og “tænke os om”,
• “Tænke før vi handler”
• “Mærke efter og træffe de rigtige valg”…
• “Blive bedre til at mærke efter, og så gøre det “rigtige”.” …

At handle “fornuftigt” gøres vigtigere end at handle “sansende”.

Vi erstatter det at sanse og handle spontant, med EN impuls: “Tænk!”

Den konditionering bringer os ind i den uendelige snurretop af det ene valg, som afløser det andet:.
At veje for og imod. At mærke efter “hvad der er godt for mig”. .. Dermed bedøves så den umiddelbare opmærksomme kontakt til det, som er.

Vi lukker os om en fast overbevisning om fortællingerne, vi har hørt. Kopierer og genfortæller – og sanser næsten ikke noget som helst af det, som er og sker.

I stedet mærker vi konstant – som spænding i krop og intellekt, at vi forsøger at bremse og kontrollere den naturlige impuls!

Åh jeg fik ikke sagt Nej!

“Åhh jeg fik ikke sagt nej!” .. Lyder det.

Og det vil vedkommende ikke gøre, så længe dette “jeg” står i vejen for det.

Det “jeg” som vil opretholde sig selv som sød, ordentlig, venlig, omgængelig, elskværdig og ikke støde nogen fra sig, eller gøre nogen sure og kede af det…

Det der: “Forklar-mig-i røv-jeg” .. som vil begrunde og betinge.

Ses det, at det naturlige og afspændte er spontanitet og impuls – så ses det ovennævnte “jeg” også som illusion.

En illusion kan ikke følge noget som helst, og heller ikke mærke hvad den har brug for!

Latter, glæde og orgasme opstår spontant – som livet selv.

Impuls kan hverken mærkes eller følges. Latter opstår spontant. Orgasme sker i impuls. Medfølelse, kærlighed, indsigt, lyst.. Bevidst opmærksom kontakt til det, som er betyder: At bevæges af, i og med det som er – naturlig og afspændt.

Der er ingen forskel på naturen i dig og mig, og naturen “derude”. Ideen om “derinde og derude” der adskilles af en vurderende grænse, som opretholdes af 100.000 kontrollerende valg er det, som står i vejen for at se frihed og kærlighed. … Og nej, det kan igen forstå. Det skal erfares og det sker kun, når vi tør øve det...