Indsats og resultat

Den bedste måde at spalte et menneske på, er ved at lære vedkommende at skelne imellem middel og hensigt, indsats og resultat.
Dette betegner jeg som det vigtigste magtmiddel af dem alle.

Dermed opstår spørgsmål som: Hvorfor? af hvilken grund? Hvad skal nytten være? Hvorhen? Hvad er meningen? Hvad har jeg ud af det?

Kontakt til kærlighed gøres værdiløs

Når det, der gøres, skal betinges af resultatet eller omvendt, så gøres kontakten til kærlighed værdiløs.

Hvis der er en ide bag det at kysse, at elske, at synge, at le, at glædes og at lege – bliver det alt sammen til noget, som fungerer beregnende.
Det vil virke som i reklamefilmen for blomsterhandleren, hvor han får en boremaskine af hende, fordi hun har fået en buket blomster af ham.

Igennem den spaltning begrunder mennesker, at de lever eller gør noget sammen, med et: “fordi jeg har noget ud af det” – “- hun er så sød og naturlig”, eller “- vi passer godt sammen”.

Livet lever hinsides nytte

Livet selv bliver til noget, der kan handles med.

Livet består KUN af “noget”, der er fuldstændigt nytteløst eller hinsides nytte. Indsats og resultat er uadskillelige.
Vejret trækker sig med mig, hjertet slår, frø spirer i jorden og bliver til træer, og blomster folder sig ud. Lysten bobler hinsides noget “fordi”, der kan rummes i andet end, at det er det, som udgør livet selv.

Evolution?

“Ha”… siger den stridslystne. “Alle disse ting er et resultat af evolution: At det er den bedst egnede, som overlever”… for med en hypotese og model i et øjeblik på nærmest skizofren vis at spalte både sig selv og andre igen i indsats og resultat.