Sætningen: “som at lade intellektet fortære af en slange” kommer fra Nagarjuna, som jeg har nævnt tidligere. Han fremstår som en af de skarpeste filosoffer verden har kendt. Sit hovedværk kaldes for Mūlamadhyamakakārikā.

Det består af 450 strofer og danner bl.a. et vigtigt grundlag for såvel Mahayana buddhister, for Vajrayana buddhisterne – og de tantriske skoler.

Han kan læses af enhver uanset overbevisninger, omend han ikke vil være umiddelbart let at forstå for de fleste.

Hvad har eksistens i sig selv?

i Mūlamadhyamakakārikā viser han igennem meget præcise ræsonnementer, at intet af det, vi normalt betragter som virkeligt eller reelt, umiddelbart kan have eksistens i sig selv.

Vi kan ikke udtale os sikkert om hverken genstandes og fænomeners ontologiske – dvs. “egentlige væren”, eller vores konceptuelle – forstandsmæssige eller opfattelse af virkelighed.

Ting, og det, vi opfatter “sker”, beskriver Nagarjuna som “tomme”.. Hvilket peger på noget i retning af: “Ikke at have nogen egen eksistens.”

Nagarjuna skriver selv om “Tomhed”

Den afhængige (betingede) natur af alle enheder er det jeg kalder for “tomhed”. En natur der er afhængig (af noget andet) har ingen selv-eksistens.

For den, der f.eks. fordyber sig i den systemiske teori, vil dette være meget genkendeligt!

En lang tradition i tantra for at udfordre intellektet

Nagarjuna skriver ind i en lang tradition, der går forud for ham selv. Hele Vigyan Bharavi Tantra peger med 112 invitationer til meditation på præcis det samme: At iagttage grænseløsheden og dermed også de begrænsninger, sindet skaber igennem sin måde at virke på.

En tantra inviterer til at iagttage naturen af det, som er…Og vil samtidig pege på vanskeligheden ved at gøre det.

Et sted skriver Nagarjuna: At læren om “tomhed” ikke kan (bør) formidles til nogen, som ikke besidder en klar og skarp intelligens.

Hvis ikke det er tilfældet, vil det pågældende intellekt blive: “Fortæret af en slange”.
Her er det lidt sjovt, at slangen gives mange metaforiske betydninger i tantriske og vediske tekster.. Og at “Nagar”.. i Nagarjunas navn, henviser til netop “den, som behersker (at omgås) slangen”.

Tantra – som “slå intellektet fra spiritualitet?”

Det er en stor og udbredt misforståelse at “Tantra” bare handler om “at være og nyde”. En slags: “At slå hjernen fra -spiritualitet”, hvor det mest går ud på at gå fra den ene dejlige oplevelse til den anden? ..

På Mahamudrainstitut/Abildgaard inviterer vi til at øge såvel kroppens som intellektets bevægelighed.

Det gør vi ved at spænde af igennem andre måder at bevæge os på..

At lade intellektet spænde af, betyder bl.a. at ophøre med at gøre noget “sandt”, og i stedet undersøge, hvad der mon også kunne være muligt?

Kan jeg læse eller lytte uden med det samme at ville forsvare min eksisterende opfattelse af, hvordan verden er skruet sammen for mig?
Uden at holde fast i en helt bestemt forståelse af mig, med alle fortællingerne og overbevisningerne om rigtigt og forkert?

Måske blot for en tid “undersøge, hvordan det er “at bevæge sig som….”: Spejle, bevæges og lade mig bevæge.. “Gøre som om…”

Det er det legendes essens. Med den umiddelbarhed leger også børn, Det gælder, om det er børn af dyr eller mennesker.

To eksempler fra Nagarjuna

Jeg kommer her med to eksempler på Nagarjunas fantastiske måde at tænke på.
En tekst om “tid”, og en om “Lys og oplysning”

Tid

Hvis nutiden og fremtiden er afhængige af fortiden, så måtte nutiden og fremtiden have eksisteret i fortiden?

Hvis nutiden og fremtiden ikke eksisterede i fortiden, hvordan kunne de så være afhængige af fortiden?

Uden at være afhængige af fortiden, kan hverken nutiden eller fremtiden etableres. Således kan hverken nutiden og fremtiden eksistere.

En tid, der ikke er statisk, kan ikke begribes, en tid, der er statisk, kan ikke ses, og hvordan kunne en ikke fastholdt tid blive gjort kendt?

Hvis tid er afhængigt af enheder, hvordan kunne tid så eksistere uden sådanne enheder? og sådanne enheder eksisterer ikke – altså hvor vil der være tid?

Lys – når lys nogensinde mørke?

Der er ingen mørke i lys, ej heller hvor lyset er lokaliseret.
Hvordan er det så, at lys oplyser, hvis lys skal være det, som fortrænger mørke?

Hvordan ødelægges mørke, hvis lyset aldrig når mørket?
Altså, hvis mørket destrueres af lyset, som ikke endnu har nået det, så vil det eksisterende lys ødelægge al mørke i de eksisterende verdener?

Hvis en tændt lampe oplyser sig selv og andre ting, så må mørke med sikkerhed også formørke sig selv og andre ting.

Intellektet og kroppen

Hvis du også finder såvel en bevægelig krop, som et bevægeligt intellekt vigtigt, og holder at at udfordre dig på begge dele, så er det måske noget for dig at være med i vores udviklende og undersøgende fællesskab omkring cupisofi og elskovskunst?