Intimiteten imellem os
Det kan være meget svært at bevare den seksuelle tiltrækning imellem os igennem mange år, UDEN at det dermed betyder, at man derfor ikke har lyst til at leve sammen. Intimiteten imellem os er der jo! Intet er væk – det har blot bevæget sig. Den seksuelle lyst er forandret.
“Få gang i sexlivet igen” ..skrives der
Utallige er de tantrakurser, som tilbydes under overskrifter, der kan kategoriseres under: “Få gang i sexliv og intimitet igen – Tantra for par.”
Det er som om, der er en indbygget problemstilling i det at leve sammen som et “par”?
Nemlig, at det kan være meget svært at bevare den seksuelle tiltrækning imellem hinanden igennem mange år, UDEN at det dermed betyder, at man derfor ikke har lyst til at leve sammen.
Intimiteten imellem os er der jo! Intet er væk – det har blot bevæget sig. Den seksuelle lyst er forandret.
Måske er det bare naturligt?
Hvad nu hvis dette er helt naturligt? Simpelthen et udtryk for at livet og menneskers seksualitet fungerer sådan?
Nogle gange tages svaner, duer og andre dyr der undtagelsesvis lever sammen i det, vi opfatter som monogami, som udtryk for det optimale eksempel på at være “tro” mod hinanden.
Hvad man glemmer i den sammenligning er at seksual-akten for deres vedkommende indskrænker sig til ganske få minutter om året op til, at det er tid til at lægge æg.
Mennesker og de aber, som vi anser os for at være beslægtede med, har en aktiv seksuel drift, der er særdeles levende stort set hele livet og mere eller mindre hele året rundt.
At denne drift ikke er rettet imod een bestemt, må stå klart for de fleste? Hvis det var tilfældet måtte pornoindustrien og producenterne af romantiske film, bøger og noveller pakke sammen og lukke?
Det er heldigvis ikke så let at gå fra hinanden
Heldigvis skilles vi ikke så let, og det hænger sammen med intimiteten imellem os. En meget vigtig følelse af tryghed og forbundethed.
På trods af dette bliver manglende seksuel intimitet hos par til noget der skaber stor lidelse, konflikter og ultimativt også fører til skilsmisser.
Brud der efterfølgende får partnerne til at prøve lykken endnu en gang med håbet om at det kunne blive anderledes der?
Det sker bare ikke. Det bliver til endnu en tur rundt i cirkusmanegen.
Først en stormende lidenskabelig forelskelse med oplevelse af stor hed lyst og liderlighed, masser af romantik og berusende følelser. Dernæst en noget roligere stabiliserende fase, og endelig intimiteten imellem os der kun i megen begrænset grad knytter sig til sex og elskov.
“Lysten” er der ikke længere “på samme måde som før”.
At blande vand og olie?
Måske er problemet her, at vi forsøger at blande vand med olie? Hvis vi ryster det meget kraftigt lykkes det for en kort tid, og efterfølgende skiller det sig ad igen.
Seksuel ophidselse knytter sig til det nye, det uforudsigelige, det spændende, overraskende, og ukendte.
Hvis vi evolutions-mæssigt har en fordel af at parre os med forskellige med henblik på at skabe så stor variation som muligt, så giver det rigtig meget mening.
Overfor en forestilling om et livslangt parforhold der også baserer sig på lidenskabelig elskov bliver det temmelig frustrerende og umuligt, med mindre vi erkender det og finder en vej?
Måske kan vi gå til 20 forskellige par-seminarer for at “genfinde” intimiteten imellem os af den seksuelle slags? Det eneste der sker vil måske også være, at frustrationen vokser derved?
Ikke alene konfronteres vi med at ville opretholde en facade som et seksuelt lykkeligt par, men vi inviteres også ind i at se andre mænd og kvinder end vores partnere, som vi måske seksuelt tiltrækkes af? Vi opdager, at begæret stadig er der, og ikke nødvendigvis rettet mod vores partner.
Det bliver til en slags spagat, hvor vi både vil være opmærksomme på hinanden, men uvilkårligt drages af nysgerrighed og begær efter at se på andre?
Intimiteten imellem os finder sit udtryk mange steder
En helt anden måde at gribe det an på kunne være at anerkende, at det er naturligt, hvis vi efter nogle år ikke føler den helt vilde ekstase og lyst ved at gå i seng med hinanden?
Intimiteten imellem os finder sit udtryk så mange andre steder, og elskoven bliver nærmere til noget, der skal “besegle” forholdet, dvs et “pant på”, at vi skam stadig finder hinanden attraktive?
Ja vi kan synes, at vi er attraktive… meget sågar, og blot ikke som dem vi lystent vil parre os med, eller for den sags skyld kan hengive os til i sanselighed?
Lysten fejler intet
Vi ser så mange der kommer til os på Mahamudrainstitut – hver for sig eller sammen – med en fortælling om, at “de har mistet kontakten til lyst”.
I mødet med os – som fremmede og nye, og i et trygt og dog uforudsigeligt rum – vågner vulkanen igen, som havde den aldrig været i ro.
De går herfra med en vished om, at “lysten intet fejler”.. eller “potensen”.
Forskellig seksualitet behøver ikke at sætte spørgsmål ved intimiteten
Tænk hvis det var fuldstændigt accepteret og anerkendt, at vi som voksne mennesker efter nogle år sammen, stadig gerne vil leve i intimiteten imellem os og i fortroligheden med hinanden, der er skabt igennem mange år, og OGSÅ erfare intimitet og seksuel lyst med andre.
For os selv først og fremmest – og måske sammen?
At selv det, at vi overhovedet ikke, eller kun sjældent – elsker med sex som omdrejningspunktet – med hinanden, på ingen måde sætter spørgsmålstegn ved værdien af vores samliv, uden heller at begrænse os i vores egen oplevelse af livskraft, tiltrækning og seksualitet?
At ville åbne, snakke og undersøge
Ja det bryder med megen moral og mange fordomme, og det kræver et nyt syn på at leve som et “par”.
En villighed til at åbne for svære snakke.
Villighed til at anerkende forskellighed i seksuel lyst og kraft, præferencer, begær, forestillinger etc.
Det åbner både en mulighed for at SE hinanden igen – og frem for alt at anerkende “sig” fuldt og helt uden angst og en følelse af “at være forkert” med sin seksuelle lyst.
Den forunderlige magiske og ganske uordentlige lyst er kilden til kreativitet og virkekraft. Se hvilket “drive” mange mennesker finder i sig, når de slipper et parforhold og føler sig “frie”.
Det behøver ikke at være sådan. Den kraft kan også leve i samlivet med et andet menneske igennem mange år OG i intimiteten imellem os, der er så vigtig.
Mahamudra tantra massage til par