Invitere i liderlighed – kan du det? I den foregående artikel undersøgte jeg liderlighedens natur.
Hvad ville være mere nærliggende, efter at have undersøgt liderlighedens natur end at skrive en tekst, om at invitere i liderlighed?

Er det muligt?

Hvad skal der til?

Vil det at invitere i liderlighed – eller, hvad der vækker liderligheden, måske være individuel for hver af os? Afhænger den af, hvor vi oplever skam, skyld og kontrol?

Kan det tænkes, der er noget fælles i den henseende? Noget der binder vores kultur sammen og både bevidst og ubevist skaber vores samfunds- og magtstrukturer, normer, regler, sæder og vaner?

Vil et moralsk anlagt menneske overhovedet se nogen mening eller tilskyndelse til at opløse denne moral?

Moral

Moral handler om noget, “man ikke gør”. Vi bibringes den, fra vi er små.
Det gøres grundliggende for at beskytte os på en sådan måde, at vi kan “begå os” i vores samfund og kulturkreds.

Der kan findes forskellige moral-kodex for forskellige “kredse” vi færdes i. 

Familien kan have et sæt, børnehaven et andet, skolen et tredje, Samfundet som sådan et 4. osv. Nogle gange – eller måske ofte – kan disse være både konfliktende og modstridende.

Sådanne forskelle kan udvikle sig forskelligt, i forskellige grupper og måder vi relaterer med hinanden på.

Skam

Skam peger på at blotte det, som ellers skal være tildækket.

I Asiatiske kulturer spiller skam en stor rolle. Der er klare forventninger til, hvad der ikke må vises!

I vestlige kulturer er skyld den mekanisme, som skal skabe “dårlig samvittighed” og internalisere normer og regler for acceptabel adfærd.

Med de sociale mediers internationalisering bliver disse forskelle mere flydende.

Opløsningen af disse former for social og personlig kontrol, der – som tese betragtet – meget let kan invitere i liderlighed, vil således kunne omhandle følgende:



At invitere i liderlighed ved at blotte

At blotte noget overfor mennesker i sammenhænge, eller på steder, hvor det ellers ikke må ske

At synliggøre noget, som helst eller normalt holdes skjult.


At blotlægge kroppen – på måder eller -steder på den, som normalt ikke er til åbent skue.

Det kan være adfærd, der ellers holdes hemmelig.
Forbudte relationer som åbenbares
At kunne lide noget, der ikke forventes i forhold til den fremtræden, et menneske ellers har.

At sanse noget, som normalt ikke sanses i situationer, der forbindes med lyst.
At være direkte og uden omsvøb, vil også kunne virke som at blotte: At smide maskerne…
At lade være med at spørge eller gøre, hvor noget forventes…

Skyld

Skylden handler om det forbudte.

At være seksuel i relationer, hvor det ikke ses som ok eller bare “almindeligt…”
At være den, som søger at se det, som søges holdt skjult.
Ikke at opføre sig “ordentligt” … altså bryde forventninger eller deciderede regler.

Det kan også være:
At skabe situationer, hvor der etableres megen kontrol, og bruge kontrollen til at gøre noget, som et menneske ellers ikke ville turde gøre af “sig selv.”

I det hele taget vil forventninger grundliggende udtrykke kontrol.
Når forventninger overraskende eller overrumplende ikke indfries, kan det virke blottende, eller røre ved “skyld”.

Den indre dialog

Hvad, der er voldsomt interessant, er, at kontrol og skam skabes i sindet igennem tillærte fortællinger og helt bestemte mønstre som opretholdes igennem gentagelser. .. Nogle gange refereret som “En indre dialog”.

Enhver fortælling i sindet, vil have resonans i en kropslig emotionel bevægelse.
Ved at lege med andre fortællinger, som udfordrer moral og kontrolstrukturer, kan sindet forstyrres og “vænnes til noget mere udfordrende”, således at kroppen også emotionelt sanser noget andet, end det meget kendte.

På den måde kan f.eks erotiske fortællinger og film, skabe voldsomme reaktioner og bevægelse i kroppen.

Det er også baggrunden for, hvordan samtaler ud over den kropslige kontakt og interaktion imellem mennesker, kan vække erotiske følelser, -emotioner og opmærksomhed på lyst og -liderlighed.

Hjernen er i med andre ord i stand til at ændre sine strukturer og funktioner som reaktion på nye oplevelser og fortællinger.

Dette fænomen, kendt som “neuroplasticitet”, betyder, at gentagen eksponering for nye fortællinger, og/eller løbende modellering af fortællinger, der måske bliver mere og mere normbrydende, kan skabe varige ændringer i hjernens netværk og dermed i vores adfærd og emotionelle reaktioner.
…

At invitere i liderlighed igennem det kendte og ukendte.

Det “vi kender” eller “ikke kender” vil også handle om kontrol. At gøre noget “kendt” betyder at vedligeholde en illusion om, at det er til at overskue og forudsige det, som kan ske, men endnu ikke er sket.

Jo mere kendt, vi antager, at noget er, jo mindre inviterer det i kontrol og dermed ikke i liderlighed.
Hvis det kendte derimod veksler med det ukendte, så pulserer vi imellem at vinde- og miste- kontrol.

“Ja – ok han kan slikke… og DER! og Sådan!.. og det!.. Åh!..NEJ! .. JO!”

Paradoks

Et paradoks i alt dette er, at det hele skal ske i en “tryg” atmosfære.
Paradoksalt – idet vi udfordrer den kontrol, der er skabt med en intention om at skabe tryghed. Omend den på mange måder også gør angst!

Tryg i den forstand at vores helt basale evne til at passe på os selv, skal være present og aktiv. Hvis alle disse forstyrrelser fører til frygt, så forsvinder al kontakt til liderlighed.

Jeg kan formulere det sådan, at det skal være “villet” og ske i en atmosfære af gensidig tillid, respekt, medfølende opmærksomhed og klarhed.

Der er måden, vi relaterer med det- eller de- mennesker, vi erfarer denne liderlighed sammen med, helt afgørende!

Forstyrrelserne, udfordringerne skal være “passende” i fælles puls. Dvs. tempo, takt og rytme, som alle involverede har direkte anerkendt og indflydelse på!

At invitere i liderlighed i forskellige møder

For dig, som læser med, vil det blive tydeligt at se, at alt det, der gælder for at skrive en fortælling, der inviterer i liderlighed, en til en også passer på fysiske møder krop med krop og sind med sind. Det matcher også det, som kan gøre en chat eller samtale erotisk og ophidsende, pirrende eller måske liderligt lysten.


Cupisofi og elskovskunst