Jeg trykkede blidt mit ansigt ind i det bløde, og hun gjorde plads til mig.…..

Jeg husker en helt særlig dag i en Jul for nogle år tilbage.
Når jeg tænker på den, sker det i vellyst, og jeg kan et øjeblik få den tanke, at hvis enhver Jul bød på sådanne erfaringer, da ville mit syn på den måske være et andet end det er?

Hun var kommet noget tidligere end de andre gæster, og stod ude i køkkenet for at tilberede den ret, der var hendes bidrag til den årlige julefrokost. Jeg mærkede altid en vis uro i kroppen, når hun var i huset.

Bente

Bente og hendes “mand”, som det hed, var yngre end mine forældre, som de havde været gode venner med igennem mange år. Jeg var overbevist om, at hun ikke kunne have det særligt godt i det ægteskab.

Han virkede grov, brovtende med en tendens til at drikke for meget og for hurtigt. Så sad han gerne der med sin hvide skjorte, stor oppustet mave, hvor knapperne var presset til det yderste for ikke at blive revet ud af stoffet, skrævende lår, og talte højt og længe.

At hun havde temperament, var jeg ikke i tvivl om. Og krop .. det havde hun!

Det har vi selvfølgelig alle, og når jeg mødte hende som sidste hjemmeboende søn i huset, så kunne jeg ikke lade være med at følge hendes kurver med mit blik. Tøjet var altid tætsiddende – om det var kjole, nederdel eller bukser og skjorte eller bluse.

Hendes duft henførte mig til Scheherazades Boudoir i Kaliffen Shahryars palads.
Jeg vidste, at hun kunne lide mig. De få gange vi tilfældigt havde været alene sammen, fornemmede jeg hendes flirt. Det var mig smerteligt klart, at jeg for hende naturligvis blot var en dreng.

Der stod hun i sort kort nederdel..

Åh Gud hvor havde jeg mange gange, stående under bruserens varme vand, ladet min hånd være hendes våde modtagelige skød, som jeg sanseligt og langsomt fyldte ud…

Der stod hun så. I stram sort nederdel, sorte strømper, og en top som smøg sig om hendes overkrop op til de bare skuldre. Den tynde bluse havde hun lagt på stolen, sikkert for at de løse ærmer ikke skulle være i vejen…

Hun havde fronten ind mod bordet imens hun med begge hænder anrettede noget. Jeg kunne ikke få mine øjne fra svajet i hendes lænd, som fortsatte i en blød kurve ned over hendes baller til bagsiden af låret, hvor nederdelen sluttede. Skiftet i stoffets struktur, fra det indvævede mønster i nederdelen, til de glatte strømper, fik mig til at ønske at følge dem hele vejen op under nederdelen til, hvor de måtte slutte?
Vores køkken var smalt og langt. Hun drejede hovedet og smilede uden at sige noget. Vendte sig så tilbage til det, hun var i gang med.

Der var noget i det blik?

Jeg duftede hende

Jeg gik stille hen bag hende. Mit hjerte hamrende nærmest insisterende. Jeg duftede til hendes nakke og det sendte et lyn ud i hele min krop…

“mmmhm Jesper .. du er jo blevet til en ung mand!” … hviskede hun, og jeg mærkede hvordan hun stille skubbede sin numse bagud mod mit skød…

“Dine forældre skulle et ærinde, og sagde at jeg skulle hilse og sige dig, at de vil være tilbage om en god times tid”.

Jeg ville sige “ok”.. og min stemme kunne blot rømme sig.

Bevægelserne fra hendes arme og hænder på bordet, forplantede sig til min krop i gennem den tætte kontakt. Hun blev ved med at gøre det, hun var i gang med, som var det det naturligste i verden, at jeg stod så tæt.

“Det er dejligt at mærke dig!… “ …

Jeg flyttede mine hænder ned og lagde dem ind, hvor hendes hofter gik over i baller. Min bukser var ved at sprænges. Dette overgik enhver fantasi i badet. Skete dette virkeligt?

Det næsten umærkelige tryk fra hende mod mig øgedes. Jeg lod mine fingre glide ned til kanten af nederdelen til mine fingerspidser følte det glatte.

Der er noget med helt tynde strømper! Måske fordi jeg forbinder det med kvinde, eller at jeg kan lade det bløde lår kærtegne mine hænder uden hjælp af en varm olie?

Jeg fornemmede et næsten umærkeligt skift i hendes vejrtrækning, som gjorde mig mere modig og tændt.

Jeg trykkede blidt mit ansigt ind ..

Den sad stramt – nederdelen. Med en rullende bevægelse i de yderste led af mine fingre, som spillede jeg et klassisk klaver-stykke på omvendte tangenter, krængede jeg langsomt hendes nederdel op…..

Hun havde al tid i verden til at stoppe mig, hvis det var det, hun havde villet…. I stedet fortsatte hun med at anrette på bordet…

Jeg havde nok forventet at strømperne gik hele vejen op til taljen, og sansede at det ikke var tilfældet, da hendes let køligere nøgne hud mødte mine fingerspidser…

Jeg måtte se….. Og knælede ned bag hende….
Nu stod hun helt stille……
Der var ingen trusse. Jeg så ind på hendes blottede kløft. På bjerge og dale, den ene slugt som mødte den anden. Glatte som silke og duftende af den natur, jeg ikke kan slippe…

Hun rakte bagud…. “Kys mig!” sagde hun lavt… “Der!”…

Jeg trykkede blidt mit ansigt ind i det bløde, og hun gjorde plads til mig. Lænede sig frem og flyttede sine fødder fra hinanden, så Yoni foldede sig ud til at møde mit kys. Det blev vådt.
Jeg sugede hendes nektar som en taknemmelig tørstende, der endeligt finder en kilde at drikke fra.

Det var mere, end jeg kunne bære….. Jeg kom! 
Lige der spontant i ophidselse, der overgik alt, hvad jeg nogensinde før havde erfaret.

Jeg hørte lyden fra min strube, og sansede med det samme, hvordan mit skød blev vådt…
Skammen kom væltende ned over mig som en mur af vand fra et brud på en dæmning…

Hun mærkede det. Vendte sig om, trak mig op at stå -og favnede mig helt ind i sin varme dunkende bryst. Holdt mig der…. og hviskede
“uhhh Jesper… så dejligt!”

Lyden af en bil, som kørte op igennem gårdspladsen, fik hende til at le…
“Jeg må nok lige anrette færdigt!”… Tror du ikke?
“Jo “ svarede jeg… og søgte badeværelset i fryd…

Den “samme” findes ikke

Jeg glemmer hende aldrig.
Jeg tror ikke, at jeg nogensinde glemmer nogen, jeg har elsket med.
Vi er i hinanden. Hvis vi ellers vil erkende det?

Det er sårbart. Det opløser jo illusionen om at kunne afgrænse.
Efter den dag var jeg en anden. Hun bestemt også

Den “samme” Jesper og Bente findes ikke.