Kærlighed som klæbemiddel?
Kærlighed som klæbemiddel og elskov som betingelse? Nu også 2-kompenent med “Tantra-binder” som en vigtig ingrediens i den holdbare lim?
Det er ganske forunderligt for mig, hvor vigtigt en betydning sex gives i måske de fleste parforhold?
Det viser sig i særdeleshed, hvis den ene eller begge har elsket med en anden, uden at det var en del af aftalen. Det fører gerne til drama og stor lidelse.
Naturligvis kan aftalebrud som sådan ødelægge tilliden imellem mennesker. Og lige netop de, der handler om sex og intime relationer, synes at blive taget særligt tungt?
5,4 vigtige minutter – en gang imellem?
Den gennemsnitlige seksualakt varer omkring 5,4 minutter. Det viser en undersøgelse fra 2016.
Er det virkelig netop de 5,4 minutter, der er tegnet på, at to mennesker er “noget særligt for hinanden”?
5,4 minutter, der for mennesker, som har været sammen i mere end et par år, måske ovenikøbet ikke er så hyppige? Eller sandt at sige, måske heller ikke er forbundet med den store lidenskab eller sanselighed længere?
Gør mig til noget helt specielt for dig! …
For mig at se, er det i sig selv en voldsom byrde at forlange af et andet menneske, at det skal skabe en følelse i mig om at være “noget specielt”.
At det så oven i købet skal bekræftes igennem elskov, gør det helt umuligt!
Hvis, jeg mødes i kærlighed – så må det være i ALLE møder med mennesker i det hele taget? Om det er igennem samtaler med ord, i krop, elskov eller hvilke andre møder, jeg ellers kan beskrive?
Vi er alle forskellige, “særlige” og dermed helt unikke.
Ingen KAN være mere unik end en anden… Illusionen om det skabes for at binde.
“Jamen jeg vil være noget helt særligt for DIG! … Helt speciel!”. Hvis ikke jeg er det, så vil jeg ikke være sammen med dig!
Mødes vi i den ambition eller betingelse, vil den bevidste kontakt til det, der er – erstattes af såvel angst som kontrol.
At lære at “dyrke tantrasex”, som det gerne beskrives, ændrer ikke en dyt på ovenstående forhold.
Måske forværrer det blot betingelsen og den illusoriske vigtighed, der skabes af, at elskovsmødet med “den ene” skal være mere vigtigt end alle andre møder, vi hver især erfarer?
Det er det altså ikke! … Jeg lytter til at mange mennesker erfarer dette!
Jeg opfordrer gerne mennesker til at droppe både illusion og praksis omkring at opretholde monopolet på elskov.
At være nære med hinanden?
Hvad betyder det “at være nær” med et andet menneske? Vi indånder alle den samme luft, og drikker vand fra den samme kilde. Vi er tæt forbundne i gensidighed. Det kræver stor anstrengelse og ignorans at opretholde en illusion om afstand og adskillelse.
Hvor mange mennesker har jeg ikke mødt i samtaler, som fortæller om, hvordan et “parforhold” har virket ved at isolere, adskille og separere? Mennesker som nu efter et “brud” orienterer sig efter at knytte nye- og genoplive “gamle“ kontakter – typisk fra før par-relationen blev dannet?
At en hel del så gentager den samme dans eller søger den, blot med en ny partner, er så også en del af den historie.
Kærlighed som klæbemiddel imellem os?
“Kærlighed” eller “nærhed” udtrykker ikke: “Noget der er imellem os” som et eller andet klæbemiddel.
Ordet “Kærlighed” peger på at se, at der intet er imellem os. Intet der betinger eller forlanger.
Hvordan ser jeg “noget, der ikke er der?”, hvis jeg konstant kigger efter “noget, der bør være (eller ikke være) der, for at det er “rigtigt”? .. Ja det er umuligt!
