Nej! Jeg vil ikke opfylde dine forventninger. 
Heller ikke til det, du forventer af, hvad der er kærligt
Nej! Jeg er ikke sat i verden for at gøre hverken dig, mig eller nogen anden “godt tilpas”.

Hvad jeg gerne vil, er: Om vi sammen kan bevæge os med hinanden i dette liv i det, der er villet og muligt?


Det er sikkert ikke altid let at danse sammen? Det skal det heller ikke være for mig. Nogle gange danser vi bedst med hinanden ved at øge afstanden imellem os. Andre gange er det muligt nært og tæt.

Jeg ser livet, som det lever sig med os: Spontant, impulsivt og grundliggende hinsides kontrol. Vi kan måske i øjeblikke skabe illusioner om, at vi er i kontrol, og må så nok opgive dem igen.



For mig peger “kærlighed“ og “at mødes kærligt”, på at se det, der er, som det er.
Det kan være vanskeligt, da vi nogle gange stiller os Selv i vejen for at se andet end Selv!”

Kærlighed kan ikke bero på følelser? 
Det er kærligt!
Følelser kommer og går, som enhver anden tanke også gør.
Det, som er, ER.
…Det hverken kommer eller går.

Jeg bevæges af dig, og du bevæges sikkert også af mig?
Jeg bevæges i øvrigt af alt, hvad der er, som det også må gælde for dig?



Hvordan se det, som er, hvis det, vi ønsker at se, er den form, vi skaber? Og i øvrigt bruger til at måle alt andet efter?

Hvordan kan vi elske, hvis det jeg gør, skal bruges til at bekræfte dig i, at du er elskværdig eller: Om det er kærligt?

Hvordan kan jeg se dig? Hvis det, jeg ser, skal bruges til at danne min indentitet? Altså “mig selv”.

Kærligheden vil intet! Det er kærligt..

Kærligheden vil intet og forlanger intet. Kærligheden kan ikke indrammes, formes, tvinges, gives, modtages, sættes på formel, eller bruges som et middel til noget som helst.

Alt det ville blot betinge og binde som vand, der fryses til is.

Om kærlighed kan intet sandt siges eller skrives. Det, vi siger og skriver, peger på noget andet end sig selv!

Ja ok.. Siger jeg ordet: “Ord”, peger det måske på sig selv?
Bortset fra at “ord” intet siger, uden at “nogen” siger eller skriver dem. Måske peger det så på den?

Mødes vi kærligt i kærlighed, ser vi hinsides ord.
Ønsker du forklaringer, søger du det, som betinger dig, mig, os.

Kærlighed beskrives gerne som: “Det klare vand”.
Det handler ikke om vandet,
Heller ikke om at slukke sin tørst,
men om, at det er så klart, at det ikke kan ses.

Det,som ses ,er ikke vandet.
Der ses igennem…

Det lyder svært!

“Det lyder svært?” .. Siger du?
Nej det svære er, at holde op med at forvente. At få øje på, at al lidelse opstår af at ville være “en nogen”, som vil noget… “Komme et andet sted hen” .. og helst få noget “ud” af det.



Ved du hvad?
Hvis du vil have noget ud af noget som helst, så MÅ du have stillet dig ved siden af det? Livet leves med os i det. Der er ikke “noget” at få ud …

Hvad, der opstår i livet og af livet, er (også) os. Som pust i vinden eller hvirvler i floden, bevæges vi med alt levende, og forsvinder igen.

Kan vi invitere hinanden til at se, hvordan vi bevæges?
Hvad der sker, når vi bevæges og bevæger os anderledes? Uden at måle eller vurdere det ene op mod det andet. Bare se!…

Hvad, der ses – i alle de betydninger det lille ord kan tillægges – bevæger både det/den, som ser, og det som ses. – Det er kærligt