Erfaringen har ingen direkte forbindelse til oplevelse

En erfaring fungerer som en erindring – dvs. en beskrivelse af noget, som jeg har oplevet. Nyere forskning (Harald Welzer “Das kommunikative Gedächtniss” 2010) viser, at vores hukommelse fungerer på en sådan måde, at det, vi mener at kunne huske, genskabes som en ny fortælling, hver gang vi erindrer, og således ingen direkte forbindelse har til den oplevelse, som fik os til at ville skabe erfaringen i første omgang. Vi husker med andre ord ikke det, som skete, men gendanner og forandrer vores oplevelse igennem hele livet.

Igennem erfaringer kategoriserer vi

Vi benytter vores erfaring til at kategorisere med. Du går forbi en blomst, og tænker :“Ah en rose”. Dermed behøver du ikke længere at undre dig over den. Den er sat i den kasse, hvor den hører hjemme. Du hører og ser en af dine nærmeste skælde ud og tænker. “Han er stresset”…Og dermed er han også parkeret. Prøv at iagttage hvordan det fungerer? Får benævnelsen af “noget” som værende “noget bestemt” dig til at undres, eller standser det din undren?

“Jeg forstår ikke dit budskab”, skrev en til mig. Hvad betyder det, når vi siger den sætning? At jeg med min erfaring ønsker at kunne indordne det, som jeg hører, i en kategori?

Hvad hvis der slet ikke er noget “budskab” og at det, som der er at forstå, overhovedet ikke kan rummes i nogen beskrivelse? Vil mit forsøg på at sammenligne det, som høres, med de fortællinger, som der genfortælles fra fortiden, så ikke skabe en spænding i mig? En konflikt hvor der kæmpes om en “sandhed” – om noget som “jeg vil forstå”?

Og hvad betyder det at have forstået? At jeg er i stand til at beskrive det? … I så fald ville forståelse betyde, at jeg kan fortælle en historie om det… og er det virkeligt at forstå? Eller ligger forståelsen hinsides vores fortællinger?

Ingen kan forstå mig! Det er også fuldkommen lige-gyldigt. Du kan bringe dig til forståelse af dig, og dermed vil du forstå alt!

Du kan lade dig invitere til at undres, og igennem det du gør være fuldstændigt nærværende og opmærksom. Det er kun muligt, hvis du slipper enhver bedømmelse. Du skal med andre ord ikke tro på noget som helst. Ikke veje for og imod, ikke kategorisere og beskrive i din undren.

Tantra og mystik

Tantra kan beskrives som værende mystisk. Tantrikere har alle dage været kategoriseret som mystikere. Det ligger ikke i hemmelige esoteriske ritualer, kunstfærdige “greb” på hemmelige steder i kroppen, remser og mantraer med magisk kraft, eller fantastiske evner i elskoven…Som “de” ellers tillægges. Det vi ikke forstår, vil vi ofte hæfte etiketten “mystisk” på. Den mærkat vil blive siddende sålænge beskrivelse forveksles med forståelse.

Du kan ikke forstå dig selv – ved at fortælle om dig selv. Det leder dig blot længere og længere væk fra denne forståelse. Du er ikke indeholdt i nogen fortælling. Hvor forståelsen sætter ind er tankerne hørt op.

Jeg har intet budskab. Hvad du ser her er sorte bogstaver og tegn på en hvid baggrund. Du kan gøre det til et “budskab”, og i så fald kommer det vel fra dig, og ikke fra mig? Ligger der ikke i ønsket om “et budskab” en ambition? En ønske om at nogen skal kunne forstå? …Det ville da være den største modsigelse. 😉