Kan vi ikke bare elske noget mere med hinanden? Det tænker jeg ofte, når jeg for 120. gang hører om endnu et forsøg på at begå karaktermord på mig på Facebook.

Tænk at det kan føles så provokerende i år 2022 at invitere mennesker til at udvikle elskov til en kunst? Vel at mærke i praksis i møder en til en eller i et udviklende fællesskab.

Nogle kommenterer med indvendinger som: “Jamen sex hører kun hjemme i et parforhold som noget, der sker imellem to mennesker…!” Eller : “Tantra handler ikke om sex”..

For mig lyder den første som noget, der kunne komme fra en katolsk præst . I dag mødes langt de fleste mennesker vel i sex med hinanden, inden et parforhold overhovedet kommer på tale?

Den andet peger for mig at se på at vedkommende ikke har sat sig særligt godt ind, hvad kategoriordet: “Tantra” betyder? Der findes mange mange forskellige Tantras (i flertal), som er skrevet eller overleveret mundtligt igennem tusinder af år.

Det er altså ikke helt så enkelt. Nogle tantras, har inviteret til en praksis i coelibat. Andre har involveret seksualitet og elskov.

At lade sig invitere til en iagttagende praksis

Det korte af det lange er, at en Tantra ganske enkelt er en invitation til en “iagttagende praksis”: At iagttage naturen af det som er… Dvs. i virkeligheden: Bevidst, opmærksomt at iagttage alle aktiviteter og fænomener, vi møder i livet.

Jeg har igennem nu mange år hver eneste dag været optaget af denne iagttagende praksis. Den indebærer både “at sidde stille”, og for mig at læse og skrive tekster. Når vi den dag idag taler og skriver om “Tantra”, så trækker det rødder tilbage til mange forskellige traditioner. Nogle af dem går mange tusinde år tilbage.

Det forfriskende ved de fleste af dem er, at de ikke påberåber sig nogen sandhed. De inviterer til en mulig praksis, og frem for alt inviterer de til at åbne sig igennem iagttagelse som et alternativ til at lukke sig igennem fordømmelse og binding.

DEN binding der opstår igennem tro og bedømmelsen af noget skrevet, sagt, tænkt eller sågar sanset og “erfaret” som værende “sandt”. Det er jo vildt provokerende! Det er rent ud sagt en bombe under alle religioner og religiøse overbevisninger!

Bålbrændinger

Ja… Og derfor er, de som fordybede sig i disse Tantras også blevet forfulgt og brændt på bålet igennem lige så mange tusinder af år. De blev set som hekse og troldmænd, magikere og mystikere som hovedparten af befolkningen havde angst for.

I dag tændes der ikke fysiske bål i vores del af verden. De erstattes med virtuelle bål på de sociale medier.

Jeg finder ikke i nogle af disse klassiske tantras, hverken noget om parforhold, praktiske anvisninger til elskov, behandlinger, terapi eller deslige. De fungerer nærmere på et “meta”-niveau: Som invitationer til at iagttage livet og det levende som sådan igennem konkret daglig praksis.

Det er det, som gør dem klassiske: At det, de peger på, er vores grundvilkår som levende mennesker. Hvordan sind og krop bevæges i mødet med alt det, som er? Hvad det overhovedet vil sige at eksistere?

De tanker og invitationer kan vi tage med i alt, hvad vi gør som en ikke-religiøs iagttagende praksis.

Kan vi ikke bare elske noget mere med hinanden?

På Mahamudrainstitut har Karin og jeg i nu mange år inviteret mennesker til sammen at undersøge kunsten at elske.

Allerede som helt ung spurgte jeg: Kan vi ikke bare elske noget mere med hinanden? ..

At elske gør os milde, glade og bløde. Det åbner for det sårbare og sanselige i os. Når vi inviteres i bevidst kontakt til lyst – bevæger det os i alt, hvad vi gør.

Samtidig er det også der, at det bliver så vigtigt at kunne bevæge os i integritet. 

Især når det, der sker, IKKE er elskov, men i stedet beskrives med ord som: “At dyrke sex” – “at penetrere” – “at stikke sin Pk” ind”, “At slikke Ku*e” etc..

Et meget brugt kneb, der flittigt anvendes, når nogen skal nedgøres, er netop at forfladige igennem sprogbrug. Det sker mere end jævnligt, og vidner vel blot om den måde, de mennesker har erfaret dette møde på?..

Der findes uendeligt meget dårlig “sex”… Og nej det bliver bestemt ikke bedre af at foregå i “parforhold”. Hvordan skulle det også være anderledes. Der er uendeligt få steder hvor mennesker helt konkret kan “lære at elske”. Ja lære at bevæge sig uden at bruge den anden. Lære at bevæge sig i løbende samtykke. Undersøge hvad det gør, at mødes opmærksomt?

ALT det de klassiske Tantras inviterer til.

Kan vi ikke bare elske?

De inviterer vi så til på Mahamudrainstitut. I undersøgende fællesskaber hvor mennesker kommer igennem mange år, og nye løbende kommer til. Også i møder en til en… I det vi beskriver som en Mahamudra tantra massage ..

Ingen ville blive ved med have deres gang her på Abildgaard, hvis ikke det også var et meget trygt sted at undersøge dette sårbare liv. Tankevækkende nok har der i alle årene været en lille overvægt af kvinder.

Måske er det i virkeligheden også et kvindeligt perspektiv at sige: Kan vi ikke bare elske noget mere med hinanden? .. UDEN at det med det samme skal forveksles med “at dyrke sex”