“Det er da vist en karry ret?” – sagde han til værten

“Ja – det kan du kalde det! Det er krydret med Garam Masala”

“Garam Masala? – det kender jeg ikke”

“De fleste kalder det bare “karry”” kom det fra værten

“Ok altså, som jeg sagde “karry”.. Karry er vel Karry!”

“Det er det så ikke!”

“Nej?”

“Garam Masala laves som en blanding af op til 10 til 20 forskellige urter og vækster. Enhver dygtig kok i Asien kan blande en unik Garam Masala. Den tradition har eksisteret i tusinder af år, og har givet anledning til utallige forskellige opskrifter. Fælles for dem er, at de anvendes i en “Curry”.

Curry er afledt fra det Tamilske “Kari”.. En sauce, der er basis i alle mulige forskellige sæsonbestemte retter i det Syd-øst Asiatiske køkken”

“Det lyder kompliceret! Jeg tror, jeg holder mig til Kvicklys Karry. Den er gul, stærk og fin!”

“Du skulle ellers tage at prøve nogle af disse Garam Masalas –
De er virkeligt spændende!”

“Ellers tak … Jeg nøjes med Karry!”

At relatere – det kender jeg godt! – Ligesom Karry

For ikke så længe var en deltager med for første gang på et seminar i vores praksis-fællesskab i Tyskland. Under en af snakkene omkring baggrund for nogle forskellige Tantras, og hvordan de kan invitere til at se det, at mødes og berøre på i forskelligt lys, brød han ind og spurgte:

“Jeg troede, det her handlede om at undersøge noget med at relatere! Hvad skal jeg bruge det teori til?”

Jeg svarede ham: “Hvad mener du med at relatere?”

Ja – “Det ved alle da, hvad er..”, kom det retur.

“Hvad er du her så for? Hvis du allerede ved det? Hvad vil du så undersøge?” Boblede det ud af mig.

“Altså… det handler vel her om at røre ved hinanden og massere og sådan?”

…. Uden at jeg vil referere mere fra den ellers relative korte dialog, så svarede den meget godt til den med “Karry”.

At undersøge noget?

Hvad vil jeg fortælle med dette?

Hvis jeg vil undersøge noget, så forudsætter det for mig, at jeg antager, at jeg er uvidende om det, jeg vil undersøge?

Altså f.eks.:

Hvad vil det sige at berøre noget eller nogen?
Ikke “bare” berøre, men oven i købet berøre sådan, at det får en sammenhæng til det som “kaldes for Tantra”?

Hov stop!

Så vil det måske være en god ide at tage et skridt ad gangen?

Enten først “at berøre”, og så “Tantra”… Eller i omvendt rækkefølge?

… Og hvis vi vil øve det med hinanden, så må vi nok hellere allerførst undersøge, hvordan vi så gør det, på en sådan måde, at vi i vores undersøgelse af noget, som vi ikke kender – passer godt på hinanden?

Hvordan siger jeg f.eks JA til noget, jeg ikke kender, før jeg har erfaret det?
NEJ er det let nok at sige til det ukendte. Det gør de fleste ubesværet!
“Giv mig bare den fra Kvickly, den kender jeg!”

Et formidlende kursus over for et undersøgende fællesskab?

Det, jeg inviterer dig som læser til at se, er forskellen på et formidlende kursus og et undersøgende fællesskab.

På et formidlende kursus vil nogle lære dig at bruge Kvicklys Karry i retter, du genkender. Det er trygt for dem og for dig. Målet er klart. Formålet enkelt. De får samtidig solgt deres koncept eller vare til dig.

I et undersøgende fællesskab opdager vi, at jo mere vi undersøger, jo større bliver emnet, vi kan undersøge, og vores mulighed for at undersøge vokser eksponentielt. Det samme gør læringen og evnen til at skelne finere og finere og mere nuanceret end før. Samtidig opdager vi, at vi altid vil være “begyndere”?

Hvis du allerede ved, hvad “sanselig berøring” betyder, så er det ikke nødvendigt at være med i sådan et fællesskab, som det sidst nævnte.

Hvis du kender “elskov”… Hvad vil du så undersøge? Brugen af “det”? Hvordan det “bruges” med/på forskellige mennesker?

Hvad nu hvis det at elske overhovedet ikke handler om hverken at bruge eller ikke bruge? Hvad nu hvis det på ingen måde kan forstås, begribes, sættes i system, eller har hverken et formål eller mål? …Og da slet ikke kan rummes i et “koncept”?!

…At det at elske og at relatere bare vokser og vokser, jo mere vi ser?
Så vil der aldrig være noget “at kende” eller “at vide” .. Og det undersøgende hører aldrig op!

Et undersøgende fællesskab – som at starte med Karry ..og så se hvordan det udvider sig..

Det er som at starte med Karry og så møde de forunderligste blandinger og recepter af Garam Masala og pludselig se at bag dem, er der uendelige andre variationer af de urter og planter, som evt. indgår, for ikke at tale om kvinderne i der i årtusinder har blandet dem på særlige måde…. Og slet ikke at tale om, hvordan det så kan anvendes i Karry retter!

Lyder det ikke svimlende, spændende, dejligt …? 😉

Måske ikke nødvendigvis kun med Garam Masala? … Og hvad så med det at relatere og at elske…?

Kunst vil altid være “undersøgende” .. Også Elskovs- og/eller berøringskunst”