Igen og igen ser jeg, hvor vigtig klarhed er for mig. Hvad mener jeg med dette ord: Klarhed ?

Klarhed i formen

Prøv et øjeblik at kaste et blik på billedet til denne tekst. Det viser en enkel stål i nøddetræ, jeg drejede denne sommer. Jeg nyder meget at se på den, og det har noget med klarhed at gøre:

Når mit øje følger dens form fra bunden, er der først en klar fod, som den står på. Dernæst kan mit blik lade sig lede af den enkle kurve, til det stoppes ved en markant afslutning ved skålens rand.

Den inviterer til at se en klar begyndelse og en klar slutning. Og kurven synes enkel. Den er impulsiv let at følge.

Fødsel og død

Denne klarhed er en meget vigtigt essens i livet. Millioner af celler dør, og lige så mange celler fødes hver eneste minut i mig. Døden er klar. Enten slår mit hjerte eller det gør det ikke. Fødslen er klar. Enten er kvinde gravid, eller hun er det ikke. Enten er barnet ude, eller det er det ikke.

Enten spirer frøet, eller det gør det ikke. Der er ikke noget “måske” eller “næsten” i det levende.

“Vi elskede næsten!” …
“Hvad? Elskede I, eller elskede I ikke?” …
“Njaa…. sådan næsten …. altså… kyssede næsten ikke”.

At forsøge

Når nogen vil “forsøge noget” , kan jeg finde på at sige. “lad være med det! Så længe du forsøger, gør du det ikke.”

Du kan f.eks. ikke forsøge at ride. Enten gør du det, eller du gør det ikke. Det er klarhed!
Forsøger du at springe over en kløft, vil du falde i den.

Enten siger jeg nej eller ja. Flytter jeg mig ? ..Eller flytter jeg mig ikke? Der er ikke noget, der for mig meningsfyldt hedder: “Jeg gjorde det næsten. Jeg var på vej til at gøre det”.

Det kan støde

Jeg ved, at der er nogen, som føler sig stødte over min holdning og tilgang til denne klarhed. Siden mine unge dage har jeg nydt at leve og arbejde i fællesskaber – når de har været klare.

Siger nogen f.eks. til mig: “Jeg flytter NU!” .. så siger jeg “ok!.. Lad os finde ud af hvordan – NU!?”

Hører jeg nogen, jeg arbejder sammen med, sige:

“Jeg går og tænker på at finde mig et nyt arbejde…” er mit svar: “Det behøver du ikke at gå at tænke på… lad os sætte os ned og finde ud af, hvordan du stopper! “

Angst for klarhed

Jeg ser angst for klarheden – angst for “at noget rart skal ophøre”. Det ligger dybt i vores kultur at frygte døden og klamre os til livet. Og skulle vi dø – så må der være et “evigt liv”. Jeg ved ikke, om jeg kan komme tanke om en større grådighed?

“Må denne lækre is dog aldrig ophøre så jeg kan skovle den ind i mig i al evighed!” – Kunne sådan et mantra næsten lyde?

At være klar er ikke at være sikker

At være klar betyder ikke at “være sikker”. Jeg er ikke sikker på noget som helst. Livet er uforudsigeligt, ligesom følelser og tanker er det. Jeg er end ikke sikker på at vide noget som helst!?

Klarheden gør det muligt at bevæge sig afspændt sammen

Klarhed gør det muligt at bevæge sig sammen. At danse med et menneske, der ikke bevæger sig tydeligt og klart, er nærmest umuligt. Der må jeg tage afstand, og så danse i en anden kontakt.

Et møde slutter – klart – og et andet kan så påbegyndes. Det er klarhed.
Klarhed betyder for mig at intet er ligegyldigt. Det kan være lige …gyldigt hvilket også er klart.

“Hvor skal jeg stille koppen?” spørger jeg.
“Det er ligegyldigt – et eller andet sted..” lyder svaret

Efter nogle timer får JEG måske så spørgsmålet:

“Hey hvor stillede du koppen?
“Ud til affaldet i spanden” svarer jeg så

“Hvad? Det gjorde du vel ikke?”
“Du sagde, “at det var ligegyldigt””…

“Jamen jeg havde da ikke regnet med at…..”

Strategisk og taktisk uklarhed

Jeg tænker at den manglende klarhed, jeg finder så udbredt, bunder i at mennesker gerne binder sig til deres historier, længsler, savn, håb, tros-konstruktioner, forventninger og frem for alt planer. En måde at leve “strategisk og taktisk” på?

“Jeg slipper ikke noget, før jeg ved, hvad jeg får eller har”.. Et liv i kontinuerlige studehandler.

Det er vel ofte ubevidst? Tillært og optaget som vane igennem opdragelse og uddannelse?

Livets cyklus

Lad mig give et andet eksempel:

Vi mødes på en cafe:

Indleder med at sige “hej”, et knus, og at sætte os ved bordet.
Måske kommer der en tjener, og vi bestiller kaffe, der så bringes til vores bord..

Så starter samtalen.

På et tidspunkt er det tid til at skilles igen. Vi slutter med at betale for kaffen, tage tøjet på, omfavne og sige “farvel”.

Mødet fødes, lever og dør. Klart. Et nyt møde begynder lige så klart, lever og dør igen.
Det er som frugttræets cyklus: Det springer ud, blomstrer, sætter frugt, som modnes, falder til jorden, og dør. … I en anden cyklus: Det spirer, vokser op bærer frugter i mange år, rådner, dør og forsvinder som jord og næring til andre træer.

Skilsmisser

Mennesker finder sammen, lever sammen, skilles…. klart (måske)! Og kan SÅ fødes i et nyt møde med hinanden og KUN, hvis de har sluttet og sluppet det foregående.

En klar udgang, en klar indgang til noget nyt

Gør de ikke det, så bliver alt tåget og klistret.

Som en udånding, der ikke kan finde ud af at blive til en indånding. Det kvæles man i.

Det kan (gen)opdages!

Denne evne til at se klart, og bevæge sig klart, handle klart kan genopdages, hvis man vil. Måske er det noget af det mest udfordrende af det, vi inviterer til på Mahamudrainstitut? … Selvom det i virkeligheden er så enkelt.

Kærlighed, lyst, frihed, ansvarlighed, opmærksomhed … de ord peger alle på det klare. På spejlet helt uden støv, på vandet uden grums – på livet og døden, som en og samme bevægelse.

 

Deltag f.eks på vores aftengrupper 😉

eller mød os i en Mahamudra tantra massage