Ligger der ikke i et kompliment – fra giveren – et behov for anerkendelse og accept?
At tage sig retten til at bedømme, og dermed gøre sig til dommer over, om du eller jeg er smuk, lækker, fræk, dygtig, sexet, sød betyder ikke alene at gøre sig til autoritet, men også på en måde så den returneres med en påskønnelse af bedømmelsen?

Som minimum forvente at få et “tak”?

En studehandel?

Komplimentet fungerer med andre ord både som en invitation til den, det gives til, og som en ambition om at få et udbytte hos giveren? Med andre ord som en studehandel?

At fortælle hvad du fortæller dig selv?

Hvis mennesker i stedet for at bedømme hinanden, ville fortælle højt, hvad det, de ser, skaber af tanker og fortællinger i sig selv, ville det blive mere åbenbart for alle, hvordan disse gensidige bedømmelser fungerer?

I stedet for: “Wauw hvor er du lækker” ville der måske komme et: “Jeg får lyst til at elske med dig, når jeg ser dit billede”,

Fremfor: “Sikke en flot bagdel du har” …ville der måske komme et: “Jeg sammenligner lige nu min bagdel med din bagdel, og er ked af at min ikke er så rund som din” (i den kvindelige version) … Og måske i den mandlige: “Lige nu ser jeg dig nøgen foran mig, og tænker på hvad jeg vil bruge dig til!”?

Et:  “Hvor er du sød” – kunne blive til: “Jeg føler mig taknemmelig over at kende dig” osv.

Regn med at blive målt på en skala!

Den, der gerne giver komplimenter, må forvente at andre mennesker i mødet med vedkommende ved, at de kan regne med at blive holdt op imod de forskellige skalaer for hvor lækre, søde eller smukke de er? Han eller hun kan så håbe på, at disse mennesker gerne underkaster sig vurderingen, eller at den i bedste fald er dem ligegyldig?

En sult efter selv at blive bekræftet?

Måske vidner behovet for at give andre anerkendelse igennem ros om et liv i kontinuerlig sammenligning? En sult efter selv at modtage bekræftelse på at være “nogen” eller “noget”, som er “i orden”?

Til dette knytter sig al psykologisk lidelse i min beskrivelse.

(…Ja! Jeg er på det rene med, at det at give komplimenter regnes for at være en normal del af den sociale omgang med hinanden  😉 )