Krise og Integritet er emner, som regelmæssigt dukker op, når vi mødes i vores praksis-fælleskab omkring Tantra på Mahamudrainstitut. Temaet er også særdeles relevant i forhold til at mødes og undersøge intimitet, sanselighed, kærlighed og elskov sammen. Hvem kender ikke også til såvel krise som issues om integritet, når vi lever sammen?

…..

Begrebet “Krise” er afledt fra græsk og peger på “en afgørelse eller en dom”.

“Han kom over sin krise. Feberen er faldet igen”

En krise handler om at vores integritet – i værste fald vores evne til at overleve – kommer under pres. Hvis jeg vil iagttage en krises natur, handler det derfor mere om at se på, hvordan et menneske handler og bevæger sig i integritet, end om at se på de forandringer, der sker i omgivelserne?

Naturen af det, som er, er bevægelse: Kontinuerlig forandring. Hvornår en sådan forandring sætter en levende -organisme eller – et system under så stort et pres, at det bliver “kritisk”, afhænger af dets evne til at tilpasse sig ændringerne hurtigt og kompetent.

Et dødsfald hos nærtstående familie, kan for nogen betyde en voldsom krise, og for andre nærmest ingen. Går en partner f.eks, i seng med et andet menneske, trods aftalen om at være “tro”, vil det også være forskelligt, om det fører til en krise, fra person til person, og par til par.

Igen må jeg se på, hvordan de involverede og enkelte formår at optage forandringen i sig, uden at opleve et voldsomt tab i evnen til at bevæge sig i integritet.

Resiliens og bevægelighed

Vores krise-kompetence eller “resiliens” handler således om spontan bevægelighed i mødet med det uforudsigelige? Det handler også i allerhøjeste grad om kreativitet og ikke mindst om i hvor høj grad det enkelte menneske har bundet sig i “form”.

“Form” forstået som:
Faste forestillinger om hvordan noget skal være, for at vedkommende kan fungere på en måde, hvor han/hun kan opretholde livet og følelsen af sit velbefindende – fysisk, psykisk og socialt.

Form – også som helt bestemte fysiologiske betingelser for fysisk at kunne overleve. 

Mangel på tiltrækkelig Ilt vil f.eks. føre til en krise hos organismer, der er afhængige af ilt.

En krise sker derinde

Kriser hænger sammen med at opleve en “trussel” på sin integritet, som ikke umiddelbart mestres.

Truslen kan være reel, som f.eks. stigende feber eller voldsom blødning. Tab af meget vigtige medarbejdere, kunder eller interessenter. Angreb fra “rovdyr”..etc. Traumer som reducerer førligheden vil også udfordre integritet invitere i krise.

Den kan også være knyttet til forestillinger om, “hvad der mon kan ske, hvis…?” Og dermed i udgangspunktet være af psykisk natur. Det påvirker naturligvis umiddelbart også alt andet i det pågældende system.

Krise-kompetence og 6 vigtige områder at se på

Jeg har allerede peget på en række områder, som er værd at kigge på, når vores krise-kompetence skal undersøges.

1. Integritet
2. Spontan tilpasningsevne og bevægelighed
3. Kreativitet – opfinde og opdage nye muligheder for at bevæge sig
4. Bindinger til Form – kompetence til at skabe og opløse form
5. Evne til at forsvare sig.
6. Evne til at skelne forestillinger fra realitet: Det, som er.

Ovenstående 6 hovedområder relaterer alle til hinanden.

Jo stærkere binding til form, jo mindre fleksibilitet og bevægelighed vil der alt andet være.

Er tendensen at tro på sine forestillinger og at fastholde sig i sine erfaringer større end evnen til at iagttage det, som er, vil det påvirke kompetencen til at kunne forsvare sig.

Jo større kreativitet jo lettere er det at opløse form og skabe ny form. Herunder at skifte iagttagelses-perspektiv fra detalje- til meta-.

En krise fungerer således selv “systemisk” – og det er vigtigt som i alt systemisk praksis at se den som en adfærd eller funktionsmåde ved hele det system, som iagttages. Som en måde hvorpå dette system “skaber sig selv” igennem iagttagelse/skelnen indadtil og udadtil .

Form, integritet og krise.

“Form” går igen og igen, når nogen går i krise…

Systemisk set findes form kun, så længe den opretholdes som form. Måden det gøres på, er ved at gentage bestemte måder at skelne på – dvs. at iagttage på.

En mus vil være en mus i en bestemt iagttagers blik. Den kan muse-gøres af et menneske, en mus-våge, en anden mus, en bille som den gerne lever af.. etc. Alle disse forskellige iagttager-perspektiver vil se mus forskelligt. Ikke nok med det. De vil også relatere vidt forskelligt med det, de SER som “en mus” – og dermed opretholde deres egen eksistens i den måde at relatere på – på forskellige måder.

En Musvåge der pludselig ikke længere kan finde mus at spise, må omstille sin kost og måske også sine jagtmetoder?

Vi mennesker er glade for, at vi ikke ser mus løbe rundt i vores stue. En kat ville elske det.

Det menneske, der igennem sine forestillinger om mus ængstes for dem, vil føle sig i krise, bare ved synet af det lille grå dyr. Katten vil føle sin integritet styrket igennem umiddelbar adgang til mad, jagt og leg.

Inviteres det pågældende menneske til at erkende musens natur igennem en nøjere iagttagelse af dem, vil det med al sandsynlighed øge sin resiliens overfor kriser i mødet med mus?

Form skabes igennem kommunikation

Form skabes igennem kommunikation og kan opløses af samme. Nogle virksomheder oplever pludselig, at måden der tales om dem på, pludselig forandres. Det kan udløses af en eller anden begivenhed i virksomheden : F,eks. at nogen har klaget over et dårligt arbejdsmiljø, eller endda om hændelser der skete for mange år siden? Eller decideret igennem andres forsøg på at skade den pågældende organisation, ved at sprede rygter og historier, som skal påvirke måden vigtige interessenter ser dem på.

Kriser, der opstår på den måde, kan være voldsomt truende.

Det samme kan ske på det personligt niveau. I skoletiden har de fleste mødt sladder og bagtalelse. Det fungerer på samme måde, Den som bagtales tillægges en “form” som vækker forargelse, hån eller latter. Vedkommende ses ikke længere som hun er, men stort set kun SOM den form hun tillægges. Hun ses som en ide.

Filosoffen Alex Honneth kalder den måde at skade andre mennesker på for tortur..

Til konflikt-kompetence hører det at kunne kommunikere og møde dette på en sådan måde, at fortællingerne ikke forstærkes. Vi kan ikke forhindre at andre vil tillægge os en anden form end den, vi selv bedst kan lide.

Kontrol?

Når jeg skriver om “form” kommer jeg ikke uden om “kontrol”.
Hvis naturen af det som er, betragtes som kontinuerlig bevægelse, så vil vores opfattelse af form som noget “fast” og regelstyret – igen og igen kollidere med “naturen”.

Naturen nedbryder eller opløser form. Form virker som noget, der relativt set er uforanderligt.

Tænk bare på en institution som et “ægteskab”. De fleste mennesker har relativt ens opfattelser hvad det ord peger på? Man lever I et “ægteskab” og der er formelle regler for, hvordan vi afgør om det “er det”?

Et menneske – som lader en væsentlig del af sin integritet bero på “sit ægteskabs opretholdelse” – vil kunne opleve det som en voldsom krise, hvis “det” kunne se ud til ikke at kunne holde. Jo mere fastlåst forestillingen om “det rigtige og nødvendige ægteskab” er, jo mere kontrol skal der til for at forhindre, at det “forandres” og dermed truer vedkommendes integritet.

Systemisk set er det en umulighed reelt at kontrollere naturen af det, som er. Forsøget på det indebærer stor anstrengelse.

Tænk på en maskine! Den behøver løbende kontrol og vedligehold for at fungere, som vi forventer den.

Begynder den af sig selv at bygge sig selv om, og gøre som den selv vil, så bliver vi bange for den. Vi ville tro at den er blevet “levende” og dermed ude af kontrol. Interessant…ikke? 😉

At bevæge sig med…

Alternativet til kontrol vil jeg kalde for: Evnen til spontant at forbinde sig og bevæge sig med…

Hvis jeg sætter et menneske – som er ukendt med heste – op på en hest, og beder vedkommende om “at ride på den”, vil det meget let kunne udløse en krise. Både i hesten og den pågældende person, og for den sags skyld også i alt andet levende omkring de to?

Impulsen hos vedkommende vil med al sandsynlighed være at forsøge at “kontrollere situationen”. Det vil det nok også være hos de, som står ved siden af?

Krisen opstod allerede længe før.
Bare ideen om at lade en hest møde det menneske på den måde, var et direkte overgreb på hestens integritet. Det uerfarne menneske vil forsøge at få hesten til at passe med sin ideer om “hvad en hest er” og “det at ride på en hest”.

Intet kan være vores ide om det?

Et vil være helt sikkert!
Intet kan være nogens ide om, hvad det er. Tænk bare på, hvordan det er for dig selv at møde et menneske, som er helt overbevist om, at du er som han/hun gerne vil have dig til at være?! Det kan om om noget give en følelse af overhovedet ikke at være i kontakt med hinanden ?
For at kunne se og forstå dette, må man imidlertid søge indsigt i både menneskers og hestes natur.

Den indsigt opstår ved at bevæge sig opmærksomt og iagttagende med hinanden, og i de møder afstå fra at skabe form. Form inviterer til at vide “noget”.

Alternativet til form er at “erkende hvordan”… dvs. at lære igennem at gøre og gentage i utallige variationer. Uden at lade sig gå på af afvigelser fra det forventede, men i stedet at forundres over dem.

Vil jeg erkende, hvordan jeg bevæger mig med heste, må jeg møde og bevæge mig med mange forskellige heste. Lade os vise hinanden hvordan vi hver især bevæger os, når vi er med og uden fysisk kontakt.

Her kan det hjælpe at gøre det sammen med et andet erfarent menneske, som viser hvordan vedkommende gør det…. og sammen med en hest, der også viser hvordan, og er erfaren med mennesker?
I den samtidige fælles interaktion kan dette “at bevæge med” opstå…

At bevæge sig med rygter og bagtalelse?

I eksemplerne med sladder og rygtedannelse vil den værste måde at afvise det på, være at “gå imod det” ved at argumentere på sladderens præmisser. Det svarer til at ville forsøge at kontrollere hesten. Også her kan det være nyttigt at undersøge mulighederne for at anerkende (se) hvordan? Det gøres ved gå med. I dette tilfælde f.eks ved at udvide historierne til at medtage mange perspektiver.

Hvis en kvinde kommer undervejs med, at hun f.eks. bagtales med en fortælling om at “hun kyssede” med andre mænd end sin partner. Så ville en måde at gå med det på være at fortælle åbent om, hvor glad hun er for mænd og for at kysse med dem.

Samtidigt kan hun anerkende rygtesmedenes fortællinger, ved at sige: At hun godt er klar over, at det for nogle mennesker kan opleves frygteligt amoralsk, og at hun grundliggende har en holdning til at der skal være plads til mange måder at bevæge sig i livet og relatere på…

“Vi er heldigvis voksne mennesker, som generelt forstår at tolerance og livsglæde går hånd i hånd”.

Den udvidede fortælling som på den måde går med, og alligevel skaber et helt andet og nærmest indlysende andet perspektiv, vil meget vel kunne opløse bagtalelsen i omgivelsernes opfattelse.

Igen handler det om “hvordan form skabes i bevidsthed og iagttagelse”

Mennesker i krise – Organisationer i krise.

Systemisk set er der ikke forskel på krisens natur, om vi iagttager et menneske eller et større komplekst system. En virksomhed kan iagttages som en levende organisme. Den består ikke af maskiner og bygninger, men af mennesker, som gør noget sammen og relaterer på forskellige måder.

De 6 områder, jeg listede op tidligere, gælder også for kriser i organisationer. Måske skulle jeg skrive for “Krise beredskabet”?

Jeg finder det spændende at reflektere over, om det giver mening at tale om et bestemt “krise-beredskab?” Jo vi kan have fordelt bestemte roller, pligter og ansvar ud til specifikke funktioner eller personer i konkrete situationer. “Hvem tager sig af hvad, når”..

Det kræver så, at vi har forudset, hvad det er for nogle kriser, der kan opstå? Det vil typisk være uheld, ulykker eller “dårlig omtale”.

Kan vi forudse andre kriser?
Vi kan opfinde dem. Det kan muligvis også være nyttigt, og vil måske meget hurtigt føre til forsøg på at kontrollere dem?

Krise-beredskab?

Et krise-beredskab handler efter min mening om noget helt andet: Nemlig om hvordan kultur, ledelse, læring og styring understøtter de 6 områder?

Af de 6 ser jeg “læring” som det vigtigste: Altså: Ikke at vide at, men at erkende hvordan…

Læring trives i en iagttagende og undersøgende kultur. Den går ikke godt i spænd med mange regler, som beskriver hvordan.

“At erkende hvordan” virker som en “processuel kompetence”. Dvs. jeg gør det nyttige og hensigtsmæssige i vekslende situationer og forandringer, med afsæt i kompetence. Og Ikke i kraft af at have læst og fulgt en regel, eller at gøre, som “jeg plejer”.

Opstår krisen så alligevel? Det gør den i alle virksomheder og mennesker.

Når det sker vil organisationens- eller den enkeltes iboende kompetence til at tænke og handle i de 6 områder være det, som fremmer bevægeligheden og forebygger, at vi stivner i en form, der ikke længere kan opretholdes hensigtsmæssigt.

Jeg kan ikke komme i tanke om noget, der er mere nyttigt, end løbende at beskæftige sig med, at udvikle, fremme og bevare sin bevægelighed, integritet og spontane handlekraft?

Det er både sjovt, legende.. og frem for alt i den grad fremmende for at bevæge sig i integritet.

Deltag på Kursus i krise og integritet den 28 og 29 januar 2023. på Systemisk Institut/ Mahamudrainstitut

Måske er det noget for dig at være med i vores praksis-fællesskab?